Annonce

MiljøAnalyser og kommentarer om klima- og miljøspørgsmål
Kommentar
28. november 2012 - 9:36

Åbning for fælles solceller

Enhedsliste-rådgiver Karl Vogt-Nielsen forsvarer perspektiverne i den nyligt indgåede solcelleaftale.

Jens Wenzel Andreasen kritiserer i artiklen ”Solstrøm uden retning” den indgåede aftale, hvor også Enhedslisten er med.

Se kommentaren Solstrøm uden retning

Lad mig først understrege, at jeg er helt enig med Jens i, at det er under al kritik, at nye vedvarende energiordninger – og energipolitikken som sådan – generelt underlægges Finansministeriets diktater. Som det er bekendt, er det imidlertid en problematik, som er helt generel på tværs af politikområderne, og som skal bekæmpes på et overordnet plan.

Da klima- og energiminister Martin Lidegaard annoncerede ændringer i solcelleordningen, fordi staten angiveligt mister moms og energiafgifter, når folk selv producerer deres strøm, var vi som udgangspunkt enige i, at der skulle gennemføres ændringer. Dette tror jeg også Jens helt tilslutter sig.

Ordningen var over få år blevet meget lukrativ for husejere, som med skattefradrag kombineret med lave priser og ingen betaling for at gemme strømmen til senere eget brug, ifølge ”solcelleberegnere” nu kunne tjene anlægget ind på 6 år.

Samtidig har lejere og etagebyggeri generelt meget dårlige muligheder for at være med. Mange efterspurgte også muligheden for solcellelaug.

Enhedslistens udspil

Enhedslisten valgte at gå i front med et udspil, som bevarede nettomålerordningen på årsbasis. De vil sige, at man som hidtil fx kan ”gemme” overskydende strøm fra om sommeren til vinterhalvåret og så kun afregne nettoforbruget på årsbasis. Til gengæld ville vi afskaffe fradragsordningen og kræve betaling for brug af nettet som lager – således at staten ville få en stadig stigende andel i en eventuelt faldende anlægspris – og ikke husejeren.

Vi spillede således ud med, at den samlede udgift til anlæg og afgift for netbrug løbende skulle svare til 10 års (simpel) tilbagebetalingstid. Vi fik opbakning til vort udspil fra såvel solcellebranchen som NGO’er.

Dette med de 10 år tilsluttede de andre partier sig – og er også udgangspunktet i regeringens udspil. Jens’ kritik er mest knyttet til, at resultatet ikke overholder dette.

Regeringens udspil

Udspillet fra regeringen svarede dog ikke til vort udspil, idet man her går fra årsafregning til timeafregning. Dermed falder den del af elproduktionen, man kan udnytte selv – fra måske 90 % til måske 25 %. Til gengæld får man 1,30 kr./kWh, man fremover sælger til nettet, mod hidtil 0,60 kr./kWh – altså en fordobling.

Tilbagebetalingstiden bliver nu afhængig af anlægspris og procent egetforbrug.

Prisen for et solcelleanlæg

Som Jens anfører, har Energistyrelsen i de papirer, der blev fremlagt, benyttet en anlægspris på 15.000 pr. kW. Selv mener han, en pris på 19.000 pr. kW er den rigtige.

På hjemmesiden www.solcellepriser.dk holdes styr på de aktuelle priser, både med og uden montage.

Et aktuelt udtræk med anlæg på 5-7 kW monteret, inkl. moms, giver 78 hits, hvor priserne varierer fra 13.130 kr/kW til 22.500 kr/kW – og gennemsnittet er ca. 17.000 kr/kW – altså lige i midten af de to bud.

Der er 12 firmaer, som tilbyder anlæg til 15.000 kr./kW og herunder, heraf de to med tyske solceller. Måske er nogle af dem klamphuggere, men næppe alle.

I de sidste to år er anlægsprisen faldet over 40 %, og et yderligere prisfald det kommende år på bare 12 % vil få den gennemsnitlige pris – jf. hjemmesiden – ned på de 15.000 kr. pr. kW.

Der er kun 11 af de 78 firmaer, som har en pris på 19.000 eller derover.

Der kan så stilles spørgsmål ved, om hjemmesiden overhovedet afspejler de rigtige priser – men de kommer jo fra branchen selv.

Så alt i alt mener jeg ikke, man kan afvise Energistyrelsens anvendte anlægspris som helt i skoven. Optimistiske, men ikke urealistiske.

Egetforbruget

Det andet punkt er så, hvor stor en del af forbruget man selv kan bruge, når man går til timeafregning. Her er jeg enig i, at de 40 % som Energistyrelsen bruger, er mere end optimistiske. Jens henviser til tyske erfaringer med 34 %, men det er nok lavere. Jeg har set på, hvor meget tilbagebetalingstiden påvirkes heraf.

 

Energistyrelsens eksempel er 15 kr./W og 40 % egetforbrug (blå kurve). Det ses, at her er skæringspunktet netop de 10 år. Falder egetforbruget til 20 %, øges tilbagebetalingstiden med 1,5 år – altså trods alt begrænset effekt. Der er her alene benyttet simpel tilbagebetalingstid, hvor udgifter til finansiering og øgede indtægter på grund af stigende elpriser, ikke indgår, da det er individuelt. Et lån på 4 % vil dog nogenlunde modsvares af en stigende elpris på de 4-5 %, som den hidtil har været.

Man kan med rette anføre, at solcellestrøm leverer til nettet på de tidspunkter, hvor strømforbruget er størst, og dermed sparer kulstrøm. Omvendt vil vi gerne fremme en decentral energistruktur, hvor lokalsamfund så vidt muligt er selvforsynende, og derfor vil vi gerne fremme lokal udnyttelse af sol og vind. Dels ved at strømmen udnyttes i husholdningen, når den produceres, dels kan timemodellen anspore til udvikling af nye løsninger som fremme af elbiler og mikro-brændselscelleanlæg, som virksomheden IRD snart har på markedet.

Afgørende åbning for fællesanlæg

Men generelt rejser denne problemstilling det overordnede spørgsmål om, hvorledes fremtidens energiforsyning egentlig skal skrues sammen med ren vedvarende energi. Den samme problemstilling, som er rejst i tilknytning til geotermianlæg.

Det afgørende for Enhedslisten har været, at der nu åbnes for større anlæg, og der gives en forhøjet afregning på 1,45 kr/kWh for el fra fællesanlæg. Jeg tror, aftalen betyder, at der snart ses på nye modeller for større solcelleanlæg i almene boliger, andelsboliger og solcellelaug – og måske kombinationer heraf, hvor de nye regler kan udnyttes.

Herunder vises situationen før og nu for fællesanlæg. Der er her anvendt en anlægspris på 13.000 kr./kW, hvilket jeg mener, er den pris, der er aktuel for større anlæg nu. Men selvom prisen skulle være højere, så illustrerer graferne klart, at selv ved noget lavere egetforbrug, kan solceller nu være en god investering.

 

Jeg mener således ikke, at aftalen kan udlægges så negativt, som Jens lægger op til. Efter at solcellebranchen nu får slikket sine sår, tror jeg, vi snart vil se dem offensivt på banen igen, men med et marked, hvor fokus flytter fra husejere til fællesanlæg – og det vil i givet fald vel ikke være så ringe…

 

Karl Vogt-Nielsen er energi- og klimarådgiver i Enhedslisten.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce