KOMMENTAR: »Det er på tide, at vi tager kontrollen over vores liv tilbage og sætter mål for et bedre liv for lønmodtagerne. Et konkret og opnåeligt mål er kortere arbejdstid, som kan give os mere tid til livet,« skriver Jakob Nerup fra Enhedslisten. Ifølge partiet skal en 30-timers arbejdsuge indføres hurtigst muligt.
Hvad ville du bruge tiden til, hvis du fik 7 timer fri fra arbejde hver uge?
I Danmark elsker vi at hygge os. Vi ser frem til en god aften med vennerne, weekenden med familien og nyde tilværelsen i fulde drag. Det gør vi på forskellige måder, nogle skruer på bilen, andre løber en tur og nogen læser en bog.
Fælles for os alle er, at det gode liv ikke kan måles i produktivitet på jobbet, men i menneskelige relationer og den frie udfoldelse.
Vi vil alle gerne udfolde vores potentiale i livet. Naturligvis ønsker vi alle et job fyldt med udviklingsmuligheder, som giver mening for den enkelte.
Vi kan ikke holde til at arbejde så hårdt fysisk og psykisk 37 timer om ugen, når et arbejdsliv skal vare i 50 år eller mere.
Men livet er meget længere end arbejdslivet, både mens vi er børn, når vi er gamle og ikke mindst i vores fritid. Legen med børnene, den kreative udfoldelse og kærligheden skal vi have mere tid til, ikke mindre.
Erhvervslivet har altid sat umættelig vækst og produktivitet over det gode liv, og det er taget til de sidste årtier.
Det er gået ud over arbejdslivet og overtaget stadig større dele af lønmodtagernes liv med kravet om mere arbejde på alle tider af døgnet året rundt. Det slider på samfundet, på miljøet, på familien og den enkelte.
Det er på tide, at vi tager kontrollen over vores liv tilbage og sætter mål for et bedre liv for lønmodtagerne. Et konkret og opnåeligt mål er kortere arbejdstid, som kan give os mere tid til livet.
Enhedslistens forslag er ret enkelt. Der indføres så hurtigt som muligt en 30 timers arbejdsuge. Abejdstidsnedsættelsen skal være med fuld lønkompensation og der skal være fuld personalekompensation. De offentlige arbejdsgivere skal gå forrest.
Læs mere her: »Pelle Dragsted: Derfor bør vi arbejde mindre«
Der er mange alvorlige grunde og stærke argumenter for, at kortere arbejdstid vil skabe et bedre arbejdsliv og bidrage til et generelt bedre liv for lønmodtagerne. Nogle af de væsentligste grunde er:
Fremtiden kan se modsætningsfyldt ud.
På den ene side ser krisen ud til at fortsætte, fordi væksten er gået i stå i EU og er betydeligt lavere på globalt plan. Klimakrisen vokser i betydning og omfang, fordi regeringerne og erhvervslivet ikke vil tage de nødvendige bæredygtige skridt.
Samtidig vokser antallet af krige, konflikter og flygtninge, hvilket også udfordrer os som samfund.
Det betyder, at der ikke automatisk kommer flere job, og at vi er flere som konkurrerer om de samme job. I det perspektiv er kortere arbejdstid af stor betydning, fordi det kan sikre arbejde til mennesker, som ellers vil blive fyret eller er på kanten af arbejdsmarkedet.
Alene i 2015 generede de tusind største virksomheder i Danmark et overskud på 145 milliarder kroner, uden at lønningerne til de menige ansattes løn steg nævneværdigt.
På den anden side byder fremtiden også på muligheder. Udviklingen i viden og teknologi betyder, at mange job vil forsvinde og arbejdet vil blive overtaget af avanceret robot- og IT-teknologi.
Den digitale udvikling vil automatisere større opgaver i den finansielle sektor, administrative funktioner og i servicefagene.
Dette vil ske uden at produktionen falder, tværtimod vil produktiviteten stige. Vi skal tage stilling til, hvem der skal nyde godt af denne produktivitetsudvikling.
Skal vi fordoble forbruget eller i stedet nedsætte arbejdstiden?
På en række felter er der behov for at øge forbruget. Vi får brug for mere pleje, bedre omsorg, højere uddannelse, sundhed for alle, kultur og ikke mindst et grønnere og mere naturvenligt samfund.
Omvendt er der områder, hvor uhæmmet vækst og »brug og smid væk-kulturen« skal ændres til en bevidst omstilling, til en produktion, hvor genanvendelse, holdbarhed og reparation kendetegner produkterne.
Det er et valg, vi skal tage i fællesskab.
På trods af krisen, så fortsætter erhvervslivet med at tjene mange penge. Virksomhedernes overskud vokser, og det samme gør udbytterne til aktionærerne.
Alene i 2015 generede de tusind største virksomheder i Danmark et overskud på 145 milliarder kroner, uden at lønningerne til de menige ansattes løn steg nævneværdigt.
Direktørernes lønstigninger har dog intet loft, og de rige bliver stadigt mere rige. Der er penge nok, det handler om, hvem der skal have gavn af dem.
Selvfølgelig koster det penge at forkorte arbejdstiden, når der skal flere hænder på arbejde. I det offentlige koster det 11 milliarder kroner om året, når vi skal sikre både fuld lønkompensation og 1:1 personalekompensation, men de penge skal vi selvfølgelig hente gennem beskatning af de rigeste.
Arbejdsgiverne og liberale økonomer vil sige, at det vil få dansk økonomi til at gå under eller miste konkurrenceevnen.
Men over de sidste 100 år er arbejdstiden gået fra 60 timer til 37, samtidig med at BNP er mangedoblet, så kortere arbejdstid er basalt set et spørgsmål om omfordeling af overskuddet.
I det bedste scenarie kan vi få 30 timer over to eller tre overenskomstperioder aftalt ved overenskomstforhandlingerne.
Enhedslisten har gennemregnet, hvad det koster at gennemføre 30 timers arbejdsuge. Både i det teoretiske eksempel på 21 år og det hurtige på en to til tre overenskomstperioder, og det regnestykke kan selv de borgerlige økonomer ikke skyde ned.
Enhedslisten vil udfordre påstanden om, at vi bare skal arbejde mere, og at der ikke er råd til et bedre liv.
I vores optik er der ingen modsætning mellem mere velfærd og kortere arbejdstid. Tværtimod.
Kortere arbejdstid er en af nøglerne til at give familierne mere tid, og styrke ligestillingen. Det er et væsentligt bidrag til at mindske nedslidningen, samtidig med at de arbejdsløse kan få job.
Det kan give flere hænder til den udpinte velfærdssektor og skabe rum til efteruddannelse. Det vil øge mulighederne for at tage klima- og ressourcehensyn.
Kortere arbejdstid er ikke en mirakelkur, men nødvendigt, hvis lønmodtagerne skal se et godt arbejdsliv i fremtiden.
Hvor hurtigt, vi kan nå målet, afhænger af styrkeforholdet i overenskomstforhandlingerne.
I det bedste scenarie kan vi få 30 timer over to eller tre overenskomstperioder aftalt ved overenskomstforhandlingerne.
Det bliver ikke lettere af, at vi forlanger fuld lønkompensation, som er afgørende for alle med en indkomst under 400.000 kroner, og ikke mindst fuld personalekompensation, der er særligt vigtigt for offentligt ansatte, så de ikke skal løbe stærkere eller få flere opgaver.
Hvor hurtigt er et spørgsmål om styrkeforholdet, som det altid har været.
Men vi er ikke naive. Vi ved godt, at arbejdsgiverne vil kæmpe imod enhver forkortelse af arbejdstiden.
Det har de gjort til alle tider, og de vil som sædvanlig blive bistået af eliten og deres politiske hånddukker.
Alle de forkortelser af arbejdstiden der er kommet gennem de sidste 100 år, har vi selv måttet kæmpe for, og de er først kommet efter store overenskomstslag, som fx i 1985, der skaffede os 37 timers arbejdsuge.
Derfor må vi også berede os på, at fællesskabets styrke skal aktiveres til kamp, hvis vi skal have gennemført kortere arbejdstid.
Vigtige forandringer i vores liv skal ikke komme fra oven. Det skal være et produkt af vores fælles krav.
Men skal vi gå fra ide til at realisere et konkret forslag, skal vi handle i fællesskab.
For at nå der til, så skal der tages mange debatter. Det tager tid, at få vundet opbakning til kravet på arbejdspladsen, i fagforeningen, i forbundet og i LO/FTF.
Enhedslisten har skrevet et debatoplæg om 30 timers arbejdsuge for at sætte gang i diskussionen blandt lønmodtagerne, i fagbevægelsen og i den politiske debat.
Der er mangfoldige afsæt i diskussionen afhængig af om man er ung kvinde eller en mand tæt på pensionen, om man er SOSU-assistent i det offentlige eller murer i det private.
Perspektivet på nødvendigheden af kortere arbejdstid kan være feministisk eller grønt, og ses fra den arbejdsløses vinkel som en vej til job eller som middel til omfordeling fra kapital til lønarbejdere.
Fælles for os alle er, at ideen om det gode liv, og kortere arbejdstid som en af vejene til det, kan løfte opgaven med at slås mod effekterne af det nuværende arbejdsliv samtidig med at vi har en vision om et bedre liv for det store flertal.
Læs mere om Enhedslistens kampagne her.
Jakob Nerup er arbejdsmarkedspolitisk rådgiver i Enhedslisten
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96