Aktivistiske studerende om nedskæringer: Ingen har lyttet til os

Torsdag og fredag har studerende på henholdsvis Københavns Universitet og Roskilde Universitet gennemført aktioner mod nedskæringer på uddannelserne.

Aktionerne er arrangeret af De Studerendes Aktivistforening (S.A.F.), der blev startet på KU’s humanistiske fakultet, hvor en række små studier er lukningstruede.

Læs Modkraft-artiklen »Aktivistiske studerende laver 24-timers protest: Svært at gå og være sur alene« 

Modkraft har mødt to studerende fra fakultetet, der er aktive i S.A.F og her forklarer baggrunden for deres frustrationer og formålet med foreningen.

»Ingen kan se værdien i vores studier«

Finanslovsaftalen udmundede blandt andet i, at landets uddannelsesinstitutioner over fire år skal spare 8,7 milliarder kroner, hvilket allerede har fået Københavns Universitet til at nedlægge over 500 stillinger, mens Roskilde Universitet regner med at skære omkring 80 stillinger.

13 små uddannelser vil på Københavns Universitet ikke optage studerende til sommer. Flere humanistiske fag inden for sprog- og områdestudier vil blive lukket helt, vurderer universitetet.

De Studerendes Aktivistforening er dannet på baggrund af de massive nedskæringer og frygten for, at det blandt andet udelukkende er erhvervslivet, der har noget at skulle have sagt i forhold til, hvilke uddannelser der skal overleve.

- Humanister er gennem mange år nærmest blevet latterliggjort, fordi man ikke kan se værdien i vores studier. Vi har bevæget os ud på et plan, hvor universitetet bliver set som en fabrik, der skal spytte arbejdskraft og viden ud, som kan omsættes til noget, der skaber profit her og nu, starter Katrine Weber på 25 år. Hun læser Kinastudier.

- Jeg er ret fredet lige nu på Kinastudier. Det var ikke tilfældet for ti år siden, hvor der var meget lavere optag. Men nu får folk dollartegn i øjnene, når jeg siger, at jeg læser det. Men i en globaliseret verden har vi brug for viden både om lokale, regionale og internationale forhold. Vi skal have forskere inden for Tibetologi, Indienstudier osv. Men de små fag er enormt sårbare. Og nedlægger du dem, kan du ikke bare lave det om i morgen.

S.A.F. har holdt en række stormøder, hvor de tilstedeværende har besluttet sig for at lave en 24 timers sit in med oplæg fra blandt andet nuværende og fyrede undervisere og fagligt organiserede. Desuden vil de studerende forberede en ny demonstration den 9. marts. 

- For mig er det vigtigt at bruge min ytringsfrihed, ret til at demonstrere og lave foreninger. Men også at vise, at universitetet ikke er ledelsen. Det er os, de studerende. Men det virker som om, det er blevet kørt som et firma. Så der har været for lidt snak med os om, hvordan vi kunne tænke os, universitetet hang sammen, forklarer Vincent Christoffersen, der er 21 år og læser Religionsstudier.

- Det er en kamp for, at vi kan bevare den frie tanke og uddannelse. Vi kan mærke nedskæringerne på egen krop og ser personer, vi holder af, blive fyret til højre og til venstre.

Kryptiske reformer

- Når regeringen går ud og laver kryptiske reformer og paragraffer, må vi vise dem, hvad vi synes om det. Det er dog de færreste, inklusive mig selv, der kan forklare fra ende til anden, hvad reformerne handler om. Derfor skal vi uden om alt det, forklarer Vincent Christoffersen.

Men er det ikke simpelt nok og ligetil, hvis fremdriftsreformen for eksempel betyder, at man skal færdiggøre sin uddannelse på normeret tid? 

- For mig kan det kun skade uddannelsen, hvis man gør den til et produkt, hvor a plus b giver c. Du skal bare igennem fabrikken hurtigt. Der mangler sjæl i det, begynder Vincent Christoffersen og bliver afløs af Katrine Weber:

- Hvis vi taler om fremdriftsreformen, vil jeg gerne gå tilbage til præmissen for reformen og se på, hvad det er drevet af. Hvorfor skal vi acceptere det som the new normal? Som humanister skal vi da afsløre, at der ikke er tale om en naturlov, men en ideologi. Vi kan gå ind og ændre det, begynder hun.

- Det er ikke fordi, vi lukker øjnene i forhold til, at et universitet skal styres på en økonomisk ansvarlig måde. Men det er ikke det samme som new public management, som har gjort, at vi har mistet blikket for, hvad universitetet er, og hvilken rolle, det skal spille i samfundet. For det skal jo ikke være en institution, der er underlagt de samme principper som en hvilken som helst virksomhed.

Universitetet skal være samfundsforandrende

Både Katrine Weber og Vincent Christoffersen mener, at dagens politiske beslutninger er præget af brandslukning og kortsigtede løsninger, hvad enten det drejser sig om flygtningekrisen, beslutninger om at gå i krig eller måden at håndtere økonomien.

- Det bliver symptombehandling, som ikke udfordrer de strukturer, som konflikterne udspringer fra. Det producerer ikke fremadsynede løsninger. Universitetet kan netop være samfundsforandrende. Derfor skal det ikke være tilpasset det marked, vi har i dag. Vi kan jo ikke en gang forudse, hvordan det ser ud i morgen, siger Katrine Weber.

- Vi har brug for kvalificeret viden for at træffe de rigtige løsninger. Men lige nu får vi et samfund, hvor vi bliver fattigere på viden og humanisme. Vi laver symptombehandling, som ikke udfordrer de strukturer, konflikterne udspringer fra. Universitetet kan netop være samfundsforandrende. Derfor skal det ikke være tilpasset det marked, vi har i dag. Vi kan jo ikke en gang forudse, hvordan det ser ud i morgen, forklarer hun.

- Folk brokker sig over, at vi har den største flygtningekrise i lang tid. Men vi gider ikke uddanne folk, der ved noget om det eller lytte til dem, vi har. Vi har en integrationsminister, der ikke er uddannet inden for integration på nogen måde, tilføjer Vincent Christoffersen.

Kan man tillade sig som middelklassestuderende at hæve sig op på en piedestal og sige, at man ikke skal spare på ’os’, mens der er flygtningekrise, der er svær at håndtere, og pensionister og andre, der kæmper for at opretholde en hverdag?

- Vi skal ikke stå til regnskab for, hvor pengene bruges. Men det er et problem, at man får folket til at kæmpe mod hinanden. Og det er et kæmpe problem, at man prioriterer skattelettelser og fjerner penge fra uddannelse, institutioner og ældre, som er grundkernen i den velfærdsstat, vi meget gerne vil blære os med herhjemme, siger Vincent Christoffersen og fortsætter:

- Jeg arbejder selv i en institution og har bedsteforældre. Jeg går ikke ind for et feudalt samfund, hvor kun de rige går og har det godt. Det er absurd, at man laver skattelettelser og gør uddannelserne dårligere.

Har lov til at have en stemme

Katrine Weber bryder ind:

- Det er frustrerende ikke at kunne få lov til at tale ud fra sit eget udgangspunkt. Det må jeg gerne, uden at jeg skal sidde og forsvare mig. Samfundet har brug for os alle sammen. Men vi har fået et uddannelseshierarki. Vi kan sagtens diskutere studiepladser. Men den skal ikke tages ud fra, hvad arbejdsmarkedet efterspørger, men hvordan vi opmuntrer den enkelte unge til at træffe et reflekteret studievalg. Men der er tendens til, at man træffer det ud fra, hvad der står højest i uddannelseshierarkiet, siger hun.

S.A.F. er netop skabt for at give de studerende muligheden for overhovedet at have muligheden for at blive hørt, forklarer begge studerende.

På Katrine Webers Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) betyder de næste fire års besparelser, at flere fag først vil kæmpe en overlevelseskamp og til sidst få dødsstødet.

På TorRS er det 10 ud af 13 uddannelser, der risikerer at lukke, forklarer hun.

- Men vi skal ikke bare stå og sige, at alle former for nedskæringer er ondt. Vi skal tage os selv seriøst og være en seriøs stemme i debatten, så vi ikke bare fremstår som de vrede studerende. Det bliver tomt.