Amerikanske oprindelige folk protesterer på sjette måned mod olierørledninger

Protesterne fortsætter på sjette måned mod nedgravningen af en olierørledning i Standing Rock Sioux-folkets landområder i den amerikanske delstat North Dakota.

Det er også herfra, at den største og mest organiserede modstand ses, og en protestlejr på over 2.000 personer har taget form i den tid, protesterne er stået på.

Men aktivisterne er flere gange blevet forsøgt stoppet.

Den 13. september blev 20 aktivister, deriblandt to journalister, anholdt da aktivisterne forsøgte at blokere for nedlæggelse af røret. 

På #NoDAPL udtaler nogle af de anholdte aktivister, mens de bliver ført væk, at »Det er et militariseret politi med automatiske våben og skarp ammunition, som holder vagt ved byggepladsen, og de har også tåregas-pistoler. De pegede på os alle med skarpladte våben«.

BREAKING: ~20 people arrested during #NoDAPL lockdown at construction site, including two Unicorn Riot journalists. pic.twitter.com/dtnyAvBncG

— Unicorn Riot (@UR_Ninja) 13. september 2016

Tidligere på måneden blev aktivisterne angrebet med hunde under en aktion for at stoppe gravemaskinerne i at fortsætte arbejdet.

Alligevel kommer stadig flere aktivister til, og Ifølge New York Times befinder sig nu omkring 2.000 mennesker i protestlejren.

Lejren udgøres af medlemmer fra 200 forskellige oprindelige befolkninger og miljøaktivister. Hele familier er rejst til området for at støtte op om protesten.

How many people have come to support Standing Rock? #NoDAPL pic.twitter.com/2skO6uOx3m

— Ruth Hopkins (@RuthHHopkins) 22. september 2016

Grunden til protesterne er de miljømæssige konsekvenser af rørledningen for jord og vand, og at den samtidig skærer igennem Standing Rock Sioux-befolkningens områder, hvoraf nogle er hellige og indeholder gravpladser.

Den oprindelige befolkning rammes derved dobbelt.

Den 9. september besluttede den amerikanske føderale regering ellers midlertidigt at stoppe nedgravningen af rørledningen. Men protesterne fortsætter, fordi arbejdet reelt ikke er stoppet på noget tidspunkt.

Rørledningen vil blive omtrent 1.880 kilometer, og vil komme til at gennemskære de fire stater Iowa, Illinois, North Dakota og South Dakota.

Velkendt problem i andre lande

Repræsentanter fra andre landes oprindelige folk er rejst til området for at vise solidaritet med de oprindelige folks kamp i North Dakota. Medlemmer af Sarayaku-befolkningen i Ecuador har også kæmpet mod rørledninger i deres områder i Amazonas i Ecuador. 

This land was stolen from them, but they are still fighting to protect it from the people who stole it. #StandingRock #NoDAPL pic.twitter.com/NCwksWKV4d

— Nathaniel St. Clair (@NatStClair) 21. september 2016

I 2012 fik de medhold af Den inter-amerikanske Domstol og skulle modtage en undskyldning og kompensation fra den ecuadorianske stat, der ikke havde sikret sig retten til at føre rørledninger gennem Sarayaku-befolkningens områder.

Ifølge FNs deklaration om oprindelige folks rettigheder, som USA har underskrevet, er lande forpligtet til at indhente tilladelse og yde kompensation når sådanne tiltag skærer igennem oprindelige folks områder.  

Det vurderes at oprindelige folk udgør fire procent af verdens befolkning, og at de samtidig bevarer firs procent af klodens biodiversitet.

Miljøracisme

Rørledningen var først planlagt til at blive ledt under Missouri-floden tæt ved delstaten North Dakotas hovedstad, Bismarck, hvor befolkningen består af 90 procent hvide.

Da indbyggerne protesterede mod planerne på grund af faren for forgiftning af deres vandtilførsel – olieudslip sker jævnligt - blev en ny rute besluttet: Nu skal rørledningen gå gennem Standing Rock Sioux-området i stedet for, og derved risikere at kontaminere vandressourcerne dér, samt for andre 8 millioner som bor længere nede af floden.

Læs også »What You Need to Know About #NoDAPL and Why It Isn’t Over«

Rørledningsprojektet er et kæmpeprojekt iværksat af en gruppe af nogle af de største brændstofselskaber og banker.

Ifølge No DAPL Solidarity er opførelsen af rørledningen også en del af en tiltagende fracking-industri i regionen.

Der er jævnligt solidaritetsaktioner med protestlejren rundt om i verden, se No DAPL Solidarity Updates.

58 mennesker er foreløbigt blevet anholdt i området, deriblandt verserer arrestordrer mod den prisbelønnede journalist Amy Goodman fra Democracy Now!, samt den amerikanske Green Party-præsidentkandidat Jill Stein for deres ophold i området.

Lejren har eksisteret siden den 1. april 2016.