Annonce

Tyskland
10. september 2014 - 17:38

Berlin: Flygtningeprotest afsluttet, flytter ind i kirke

Efter 13 dages ophold på taget af et hostel i Berlin indstillede en gruppe afviste asylansøgere søndag aften en protest mod behandlingen af flygtninge i Tyskland. En præst giver nu gruppen humanitært ophold i en kirke.

Søndag den 7. september kom de sidste fire af en gruppe på i alt 10 asylansøgere ned fra taget af et hostel på Gürtelstrasse i berlinerbydelen Friedrichshain, som de i knap to uger havde holdt besat i protest over de tyske myndigheder.

Gruppen er en del af en større flygtninge-aktivistbevægelse, der i gennem to år blandt andet opholdt sig i en protestlejr på Oranienplatz i bydelen Kreuzberg og indgik tidligere i år en aftale med det lokale senat om at få foretaget en »omfattende efterprøvelse af de enkelte asylsager, indtil alle retslige muligheder er udtømt«.

Efter en måneds behandling stod det imidlertid klart, at samtlige 108 af de asylansøgere, der var blevet indkvarteret på hostellet i Friedrichshain havde fået afslag, og nu stod over for hjemløshed og udvisning, hvilket fik de 10 udvisningstruede asylaktivister til at nægte at forlade bygningen og besætte bygningens tag.

Læs Modkrafts tidligere omtale af sagen her:

Læs artiklen »Flygtninge besætter hostel i Berlin« hos Modkraft.

Læs artiklen »Berlin: Splittet flygtningebevægelse opgiver protestlejr« hos Modkraft.

Læger laver civil ulydighed

Politiets har – med senatets godkendelse – under hele den to uger lange protestaktion nægtet de protesterende adgang til mad, drikke og medicin.

Efter offentligt pres blev det to dage efter aktionens start dog muligt at få bragt medicin ind til en af aktivisterne, den tuberkuloseramte, Mohamed Danko.

Besætterne blev dog stadig nægtet mad og drikke, hvilket fik den internationale lægesammenslutning IPPNW til at udtrykke deres »udprægede bekymring for mændenes liv og sundhed«.

Situationen udviklede sig i weekenden til at omkring 30 læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale demonstrerede foran hostellet og med civil ulydighed forsøge at bringe vand og lægelig assistance ind til flygtningene.

Får husly i kirke

Udslagsgivende for beslutningen for de sidste fire mænd om at opgive protesten, var – udover udmattelse på grund af mangel på vand og mad – at en præst har tilbudt, at de protesterende op til seks ugers ophold i Hellig Kors Kirken i Kreuzberg.

Peter Storch, som præsten hedder, udtalte i den forbindelse, at »kan magtkampen inden for senatet ikke ske på bekostning af samfundets svageste«.

Opholdet i kirken skal ikke opfattes som et egentlig kirkeasyl, men som en ’midlertidig humanitær hjælp’, da en egentlig løsning på problemet ifølge præsten er politikerne i senatets ansvar.

Læs artiklen »Kirche nimmt für fünf bis sechs Wochen Flüchtlinge auf« hos RBB Online (tysk).

Læs artiklen »Flüchtlinge ziehen bitteres Fazit« hos avsen TaZ (tysk).

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce