Biomasse: Klimaregnskab med kreativ bogføring

I den offentlige debat om vedvarende energi fortoner det sig, at bioenergi udgør de tre fjerdedele af det, der betegnes "vedvarende energi".

Anvendelse af biomasse til energiformål indgår som et af elementerne i en såkaldt bio-økonomi. Biomassebaserede produkter fremstår som positivt klingende alternativer til de fossile brændstoffer.

Denne positive opfattelse af alt, hvad der begynder med "bio" har præget debatten og beslutningerne i nullernes Europa, hvor "falske løsninger" på klimaproblemerne (som f.eks. biobrændstoffer i transportsektoren) er sat i værk, mens en opbremsning af klimaforandringerne slet ikke er inden for rækkevidde.

At omstille vores enorme forbrug af energi og oliebaserede produkter til "bioenergi" og "bioprodukter" vil nemlig ikke bringe os ud af klimakrisen, men derimod medføre en lang række af sociale og miljømæssige problemer.

Kontroversiel energiform

Biomasse som vedvarende energikilde er meget kontroversiel. Uenighederne har rod i forskellige opfattelser af naturen, som f.eks. betydningen af at bevare dyrs og planters naturlige levesteder kontra menneskets ret til at udnytte naturen.

Og de har rod i etiske overvejelser i forhold til, om det er acceptabelt og ønskeligt at basere energisystemer i Nord på biomasseresurser fra Syd – taget i betragtning, at mange mennesker mangler både fødevarer og energi i de lande i Syd, der i stigende omfang er ved at blive bioenergiproducenter til os i Nord.

Men uenighederne har også rod i, hvorvidt man anerkender den voksende mængde af videnskabelig litteratur, der peger på, at bioenergien langt fra er den klimavenlige energiform, som den ellers præsenteres som.

CO₂-neutral – kun på papiret

Danmark bryster sig af at have en meget ambitiøs klimapolitik. Energi-, klima- og bygningsminister Martin Lidegaard fremfører ofte, at med den vedtagne energiplan, der skal sikre omkring 36 % vedvarende energi i 2020, vil de danske emissioner af klimagasser blive reduceret med 34 %.

Se energiaftalen af 22. marts 2012 hos Energistyrelsen

Dette forudsætter dog, at afbrænding af biomasse er CO₂-neutral, idet mere end halvdelen af den såkaldte vedvarende energi planlægges at komme fra bioenergi frem mod 2050.

Men CO₂-neutralitet forudsætter, at der år for år bindes lige så meget kulstof i jorden og vegetationen, som der frigøres ved øget afbrænding af biomasse, vel at mærke udover den binding, der allerede sker.

Denne forudsætning kan ikke opfyldes, når der overalt på kloden satses på afbrænding af træ (til erstatning for kul) og biobrændstoffer eller biogas (til erstatning for olie).

Beregningsmetode med huller

Desværre fortsætter S-SF-R-regeringen den linje, som VK-regeringen lagde ud i nullerne. Regeringen har lavet en energiplan, der i høj grad baserer sig på bioenergi, og valgt at udnytte et hul i de opgørelsesmetoder, der anvendes, når landene skal opgøre deres årlige emissioner.

Ifølge FN’s klimaforhandlingsregime betragtes al biomasse nemlig som CO₂-neutral, og afbrænding af biomasse figurerer således, som om den ikke giver nogen emissioner fra skorstenene dér, hvor biomassen brændes af.

Denne praksis sker med henvisning til, at landene er pålagt at opgøre ændringer i mængden af bundet kulstof i jord/plante-systemerne, som hidrører fra "arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug" (i klimaforhandlingerne kaldet "LULUCF", som står for "Land Use, Land Use Change and Forestry).

På denne måde tælles emissioner fra selve produktionen og høsten af biomassen ikke med dér, hvor afbrændingen sker (f.eks. på et kraftvarmeværk i Danmark).

Emissionerne fra produktionen og ændringerne i mængderne af bundet kulstof skal medregnes dér, hvor biomassen fjernes fra (f.eks. Brasilien eller Ghana). Det siger næsten sig selv, at disse opgørelser er meget vanskelige at gennemføre, og at de ikke er nøjagtige.

Ikke alle har reduktionsforpligtelser

Dertil kommer, at nogle af de lande, der leverer biomasse til os, ikke er forpligtede til at nedbringe deres emissioner. Det gælder alle "Non Annex 1-lande". Men det er netop her, de store emissioner fra ændringer i arealanvendelsen sker i disse år som følge af ændringer i jord/plante-systemernes kulstoflagre.

Læs mere om emissioner fra ændringer i arealanvendelsen i artiklen »Bæredygtig biomasse: En historisk misforståelse« hos Modkraft

Læs mere om emissioner fra biomasse og LULUCF i »"Vores energi" men ikke "Vores klima"« hos NOAH (pdf)

Det er kun de såkaldte "Annex 1-lande" (som Danmark hører til), der er forpligtede til at nedbringe deres emissioner og herunder indregne ændringer i kulstoflagrene som følge af ændret arealanvendelse.

De samme lande kan vælge – men er ikke forpligtede til – at gøre rede for emissioner, der følger af den måde, skovene drives på. Det betyder i klimasammenhæng, at udnyttelsen kan intensiveres (dvs. man kan fjerne mere af skovenes biomasse), uden at det kulstof, der fjernes og eventuelt afbrændes, tælles med noget sted.

Hvis det er fra danske skove, bliver det dog talt med i vores opgørelse, da vi er blandt de lande, der – så vidt det nu er muligt – har indført en systematik til at opgøre alle emissioner forbundet med skovdrift.

Summa summarum: Danmark kan brænde importeret biomasse i form af f.eks. træpiller eller biobrændstoffer og lade emissionerne herfra figurere som "nul". Og de lande, hvor kulstoffet fjernes fra i form af biomasse, og hvor emissionerne sker som følge af LULUCF, er ikke forpligtede til at lave nøjagtige opgørelser – og de er heller ikke forpligtede til at nedbringe deres emissioner.

Bange for dobbelttælling

Hvorfor har energi-, klima- og bygningsministeren valgt at lade biomasse figurere som CO₂-neutral? Det har Enhedslisten spurgt om i forbindelse med energiforhandlingerne. Og Energistyrelsen har svaret i to notater af 16. december 2011 og 8. februar 2012.

Svarene er enslydende, at det er "for at undgå dobbelttælling, da ændringer i et lands "lager" af optaget CO₂ i skov, jord, afgrøder m.v. opgøres i den såkaldte LULUCF-sektor (land use, land-use change and forestry). I LULUCF-regnskabet medregnes optag, når skoven vokser, og udledninger, når skoven fældes på baggrund af de internationale retningslinjer for området."

Se notat af 16. december 2011 hos Energistyrelsen (pdf)

Se notat af 8. februar 2012 hos Energistyrelsen (pdf)

Konklusionen er, at den danske regering er mere bange for, at emissionerne fra vores afbrænding tælles med to gange (herhjemme og i biomassens oprindelsesland) end for, at emissionerne slet ikke bliver talt med. Det er hverken betryggende eller retvisende.

Risiko for øgede emissioner

Her og nu er der større risiko for, at emissioner ikke tælles med i de globale opgørelser, end der er risiko for en sådan dobbelttælling.

Og i takt med at danske kraftvarmeværker i stigende grad anvender importerede træbrændsler, vil der være stadig større sandsynlighed for, at brændslet kommer fra lande, der ikke har reduktionsforpligtelser.

Som det europæiske kvotehandelssystem er indrettet, vil afbrænding af biomasse i den danske kraftvarmesektor endda give anledning til, at et andet land indenfor kvotesystemet kan øge sine emissioner.

Emissioner forbundet med afbrændingen af biomasse tælles jo ikke med i afbrændingslandet (på grund af den påståede CO₂-neutralitet), og derved frigøres der kvoter til et andet europæisk land.

Spreder falsk optimisme

Da vi befinder os i en situation, hvor emissionerne af klimagasser fortsat stiger, er der brug for globale løsninger, der kan knække denne kurve – ikke bare i fiktive regnestykker, men i virkeligheden.

Når regeringen kommer med udmeldinger, der på papiret vil føre til de hævdede klimaforbedringer, giver det grobund for en optimistisk tiltro i befolkningen til, at vi er godt i gang med at tage ansvar for vores andel i klimaproblemerne.

En optimisme, der ikke har hold i virkeligheden, men som medfører, at vi som befolkning er uopmærksomme på, at der kræves mere af os, end regering og folketing giver udtryk for.

Alle vores forbrugsmønstre må tages op til revision, når vi skal omstille vores samfund til vedvarende energi. Politikere, der giver indtryk af, at det blot handler om at omstille fra "fossil" til "bio", er med til at vildlede befolkningen og bør stilles til ansvar herfor.

Bente Hessellund Andersen er aktiv i NOAH's Landbrugs- og Fødevaregruppe og tilknyttet Aalborg Universitet, Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling.