Borgerinitiativ skulle give indflydelse til EU-borgere: Efter fire år er intet sket

Med én million underskrifter kan EU-borgere få direkte indflydelse på politikken i EU.

Det giver nemlig mulighed for at opfordre Europa-Kommissionen til at fremsætte lovforslag.

Sådan lyder beskrivelsen blandt andet af Det Europæiske Borgerinitiativ, der blev vedtaget af EU’s medlemslande i 2012 i forbindelse med Lissabontraktaten.

Borgerinitiativet blev vedtaget for at komme demokratisk underskud i EU til livs og skaffe mere demokratisk legitimitet til EU (se tidslinjen nederst for detaljer om forløbet).

Men som Borgerinitiativet ser ud nu, kan Kommissionen dog selv bestemme, om den vil handle på succesfulde initiativer, der har fået den nødvendige million positive tilkendegivelser.

Og det har den indtil videre ikke gjort, selvom tre initiativer er nået op på over en million underskrifter. 

»Kommissionen mangler politiske nosser«

I 2013 afleverede bevægelsen Right2Water 1.884.790 underskrifter til Kommissionen.

Right2Water kæmper for, at adgang til vand skal være en menneskeret.

Derfor vil organisationen have EU til at lovgive imod privatisering af vandværker. Bag sig har de en række store fagforbund fra hele Europa.

Right2Water har sammen med Europaparlamentet prøvet at få Kommissionen til at handle og fremsætte et lovforslag. Indtil videre uden held.

- Kommissionen mangler politiske nosser og politisk vilje til at handle, siger Jan Willem Goudriaan som er næstformand i Right2Water.

- Det er meget let at drukne Det Europæiske Borgerinitiativ i bureaukrati. Hvis Kommissionen vil handle, så handler de. Og hvis de ikke vil, så gør de det ikke, konkluderer han.

Vil gøre succesfulde initiativer bindende

For andre succesfulde borgerinitiativer er der heller ikke sket noget fra Kommissionens side.

Det drejer sig blandt andet om Stop Vivisection, der ønsker at udfase brugen af dyreforsøg, samt OneOfUs, der ser menneskelivet som ukrænkeligt og derfor vil forbyde forskning i stamceller.

ECI Campaign, der arbejder for borgernes demokratiske indflydelse, har udarbejdet en rapport i forbindelse med Borgerinitiativet.

Her peger flere initiativtagere på, at hvis Borgerinitiativet skal have en fremtid, skal det gøres bindende for Kommissionen at handle på succesfulde initiativer.

Ungarsk politiker: Skaber en million EU-skeptikere

György Schöpflin, der er medlem af EU-Parlamentet for det ungarske parti Fidesz, ser også gerne, at Kommissionen tvinges til at handle på succesfulde initiativer.

Han er hovedforhandler for resolutionenom Borgerinitiativet, som blev vedtaget 28. oktober 2015 af EU-Parlamentet.

Resolutionen opfordrer Kommissionen til at forbedre Det Europæiske Borgerinitiativ.

Der kunne dog ikke samles flertal for at tvinge Kommissionen til at fremsætte lovforslag i parlamentetat, da den socialdemokratiske gruppe S&D så ikke ville stemme for.

György Schöpflin er især bekymret for konsekvenserne af Kommissionens tilbageholdenhed.

- Hvis du afviser et initiativ, som faktisk har fået en million underskrifter, så skaber du en million euroskeptikere, siger han.

Dårlig undskyldning for manglende demokrati

Generalsekretær for ECI Campaign, Carsten Berg, kalder resolutionen »tandløs«.

- Borgerinitiativet er i en afgørende tid, for hvis der ikke bliver gjort noget for at forbedre det, vil færre gøre brug af det, siger han og peger på, at der kun er fem nye initiativer, som er blevet registreret i 2015.

Lektor og EU-forsker ved CBS, Sine Nørholm Just, mener, at Borgerinitiativet kunne være en god måde for Kommissionen at gå i dialog med borgerne på.

- Når de afviser det hele, er det i værste fald et irritationsmoment, siger hun med henvisning til den frustration, som manglende handling kan lede til.

Hvis Kommissionen fortsætter med at ignorere succesfulde initiativer, vil de få endnu et problem, tilføjer Sine Nørholm Just.

- Det begynder at blive rigtig problematisk for dem at retfærdiggøre, at de holder fast i det her initiativ, og det ikke er andet end en dårlig undskyldning for manglende demokrati, siger hun.

Sine Nørholm Just er spændt på, hvordan initiativet vil blive kommunikeret uden nogen rigtige succeshistorier.

Hun mener dog alligevel, at Det Europæiske Borgerinitiativ er for ungt til, at man kan tale om en generel politisk uvilje i Kommissionen.

Dansk parlamentariker: Mere EU

Det er den danske EU-parlamentariker Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU uenig i.

Hun mener, at borgerinitiativernes grav blev gravet allerede under indførelsen i Lissabontraktaten.

- Traktaten slår jo fast, at borgerinitiativerne skal være målrettet områder, hvor EU endnu ikke har udfoldet sin fulde kompetence - det er altså meningen, at initiativerne mere skal fokusere på at få mere EU end noget andet. Derfor er det desværre ikke så overraskende, at initiativer, der taler for kollektiv velfærd, mere demokrati eller på anden vis går imod EU’s grundlæggende interesser gang på gang bliver overhørt – uanset hvor mange millioner underskrifter, der bliver indsamlet, siger hun.

Talskvinde: Underskrifter viser, at initiativet virker

György Schöpflin mener, at Kommissionen selv er klar over, at Borgerinitiativet ikke er en bragende succes. Det er dog ikke noget, som Kommissionen selv vil anerkende.

- Det faktum, at flere initiativer allerede har nået en million underskrifter og modtaget politisk respons, viser, at Det Europæiske Borgerinitiativ virker. Det er et nyt værktøj, men det er allerede fuldt ud funktionelt, siger Natasha Bertaud, som er talsperson i Europa Kommissionen. 

Hun ville ikke svare på yderligere spørgsmål.

Tidslinje - Det Europæiske Borgerinitiativs liv

1.  Det Europæiske Borgerinitiativ blev vedtaget med Lissabontraktaten der trådte i kraft den 1. januar 2009

2.   GreenPeace indleverer det første Borgerinitiativ mod GMO den 9. december 2010. Kommissionen er ikke forpligtet til at behandle det, da borgerinitiativet endnu ikke er præcist fastlagt.

3.   Det Europæiske Borgerinitiativ træder rigtigt i kraft den 1. april 2012.

4.   Fra den dag af kan man som EU-borger opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovforslag, men først er der nogle punkter som skal være opfyldt:

- Initiativet skal ligge inden for Den Europæiske Unionstraktat og må derfor ikke være traktatændrende.

- Man skal nedsætte en borgerkomite bestående af syv medlemmer bosat i syv forskellige medlemslande

- Der skal indsamles 1 million underskrifter fra mindst syv forskellige EU-lande.

5.   Den 18. april 2013 kritiserer Europa-Parlamentet for første gang Borgerinitiativet for at være for besværligt.

6.   Den 10. maj 2013 indleveres det første succesfulde borgerinitiativ Right2Water til Kommissionen

7.   Dagen efter følger det næste succesfulde initiativ OneOfUs og måneden efter følger det næste Vivisection.

8.   30. september 2015 kommer der afgørelse i den første sag mod Kommissionen grundet afvisning af et Borgerinitiativ. A Europe of Solidarity initiativet, som vil gøre det muligt for medlemsstater at undgå stramme budgetforanstaltninger fra EU, hvis det går ud over befolkningens velfærd, taber sagen.

9.   28. oktober 2015 vedtager Europa-Parlamentet en resolution som opfordrer Kommissionen til at forbedre Det Europæiske Borgerinitiativ. Resolutionen bliver kritiseret for at være svag.

10. Marts 2016 Kommissionen vil ikke gennemføre reformer af Det Europæiske Borgerinitiativ med den begrundelse, at det er for tidligt.