Annonce

Israel/Palæstina
21. maj 2012 - 15:50

Bosætter-mærkning skaber international trend

Sydafrika tilslutter sig Danmark i beslutningen om at mærke varer, der er produceret i de ulovlige israelske bosættelser i Palæstina. Israel kalder udviklingen 'racistisk'.

 

Rød bloks beslutning om, at det skal fremgå af en deklaration, hvis en vare er fra de israelske bosættelser, får nu støtte fra Sydafrika.

Det betyder, at frugt, grønt, vin, hudpleje, elektronik og tøj, som er produceret i de besatte områder i Palæstina, fremover skal markeres »Made in Occupied Palestinian Territory« i de sydafrikanske forretninger.

– Bevisbyrden skal ligge ligge hos de handlende. Forbrugerne  ikke blive vildledt til at tro, at deres varer stammer fra Israel, hvis de har deres oprindelse i de besatte områder, udtaler den sydafrikanske handelsminister Rob Davies i en officiel meddelse.

Læs artiklen »South Africa to ban ‘Made in Israel’ label for West Bank products« hos Times of Israel.

De israelske myndigheder kritiserer beslutningen. Det er ren og skær racisme, at Israel, og ikke andre lande med territoriale konflikter, udsættes for den behandling, lyder det fra Yigal Palmor fra Israels udenrigsministerium.

I tråd med EU

Ministeriet udtrykker bekymring over, at beslutningen vil danne præcedens verden over, siden Storbritannien i 2009 tog initiativ til mærkningen.

Særligt efter at EU har indskærpet, at reglerne for den toldfri handelsaftale mellem EU og Israel kun omfatter produkter, der reelt er produceret i Israel.  

Læs artiklen »Israel bashes South African proposal to label goods produced in Jewish settlements« hos Washington Post. 

- Det her er et skridt, der tydeligt viser over for forbrugerne, at de her varer er produceret under forhold, som ikke alene en dansk regering, men også de europæiske regeringer siger nej over for, siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF) til Politiken.

Supermarkedsgiganter tilhængere, DF raser

I Danmark får beslutningen opbakning fra blandt andre Dansk Supermarked, som driver blandt andet Netto og Bilka.

– Vi accepterer ikke - og det ved vores leverandører - at der kommer varer fra bosættelserne. Vores kunder kan være sikre på, at de ikke kan købe varer fra de israelske bosættelser hos os, siger Peter Løth fra Dansk Supermarked til Berlingske Tidende.

Læs artiklen »Netto og Bilka afviser varer fra bosættelser« hos Berlingske Tidende.

Opbakningen deles ikke af Dansk Folkeparti.

– Det er skammeligt. Det er en fornærmelse mod Israel og meget godt i tråd med, hvad Villy Søvndal altid har ment. Hans inderste ønske er at boykotte hele Israel. Jeg håber, at folk, der støtter Israel - deriblandt mig selv - begynder at optrappe indkøbene af varer fra Israel, fastslår udenrigsordfører Søren Espersen.

Læs artiklen »DF: Drop boykot af produktive israelere« hos Berlingske Tidende.

   

 

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce