Annonce

Søllerødgadesagen
1. marts 2012 - 13:04

Demos: Genåbn Søllerødgadesagen

20-årsdagen for bombeangrebet på IS bliver markeret med demonstration, film og ikke mindst et krav om én gang for alle at punktere teorien om et internt venstrefløjsopgør. Demos kræver efterforskningen genoptaget.

Fredag den 16. marts er det tyve år siden, bomben sprang på Internationale Socialisters (IS) kontor i Søllerødgade på Nørrebro og slog den 29-årige aktivist Henrik Christensen ihjel.

Læs artiklen »Vigtigt at huske Henrik« hos Modkraft

Men selvom politiet for længst har arkiveret den under uopklaret, er sagen langtfra slut.

Det mener Demos, der bruger det triste jubilæum som anledning til at opfordre justitsminister Morten Bødskov (S) til at genåbne sagen. Politiets efterforskning dengang er efter deres vurdering alt for mangelfuld.

Læs mere om sagen hos Demos

– Sidste års afsløringer af højreradikale bagmænd for bombeangreb på udlændinge og venstrefløjsfolk op gennem 90’erne viser tydeligt, at den højreradikale trussel slet ikke blev taget alvorligt nok af myndighederne, siger Tove Jensen fra Demos til Modkraft.

Her adresserer hun blandt andet til de ni tyske drab - såkaldte »dönermord« - der fandt sted i årene 2000 til 2006. Trods politiets forklaring om at der var tale om interne opgør, viste det sig sidste år at nazister stod bag samtlige attentater.

Læs artiklen »Tyske nazister myrdede videre, og politiet så væk« hos Politiken

Søforklaringer skal dementeres

En stor del af efterforskningen blev koncentreret om, at bomben var et udtryk for magtkampe internt på venstrefløjen. Derudover fastholdt blandt andre Den Danske Forening, med Ole Hasselbach og Søren Krarup i spidsen, at IS selv havde lavet bomben.

Urealistiske forklaringer, som stadigt mangler at blive officielt dementeret, mener Demos.  

– Myndighederne brugte meget tid på at kortlægge venstrefløjen, mens trusselbreve fra højrefløjsgrupper nærmest blev ignoreret. I samme periode blev en række pizzeriaer og andre forretninger ejet af udlændinge angrebet. Også her var politiets standardforklaring interne opgør i miljøet, tilføjer Tove Jensen.

I månederne op til bombeattentatet havde flere af venstrefløjens øvrige grupperinger, eksempelvis Venstresocialisterne (VS) og Socialistisk Arbejderparti (SAP) også været udsat for diverse former for hærværk, blandt andet indbrud og ildspåsættelse.

Det samme var tilfældet for Indvandrerorganisationen Ind-Sam. Indicier, der taler for, at gerningsmanden til bombeangrebet i Søllerødgade skal findes på højrefløjen, hvor flere nynazister er sat i forbindelse med fremstilling af brevbomber i 90'erne.

Læs artiklen »Hvorfor skulle Henrik dø?« Hos BT

IS er nået frem til samme konklusion.

«I 1991 begik nazisterne i Tyskland 2074 ulovligheder rettet mod udlændinge. Deriblandt 325 tilfælde af brandstiftelse og 122 voldelige overfald. Bomben mod Internationale Socialisters kontor og drabet på Henrik var endnu ét af dem», skriver Jørn Andersen (IS) i sin analyse af sagen.

Læs analysen »Bomben i Søllerødgade« hos Socialister.dk

20-årsdagen for bomben markeres desuden af Antiracistisk Netværk med en demonstration fra Blågårds Plads.

Læs mere om demonstration på hjemmesiden 16marts.dk 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce