Annonce

3. maj 2011 - 18:03

Distortion-festival angriber »venstreekstremister«

Modkraft bedriver »pistoljournalistik/populisme som man kender det fra B.T. og Se&Hoer«, og den yderste venstrefløj er ekstremister, som udfører »pseudo-aktivisme fuld af clicheer, frem for rent faktisk at goere noget godt«.

Sådan lyder opsangen til venstrefløjen på den københavnske gadefestival Distortions officielle hjemmeside.

Angrebet er blot det seneste af en række spydige udfald fra festivalens chef Thomas Fleurquin, som også kan findes i festivalens nyhedsbrev.

Baggrunden for de verbale angreb er, at Modkraft sidste sommer bragte en række kritiske artikler om økonomien og idegrundlaget bag festivalen, som med støtte fra Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen afvikles hvert år i starten af juni.

Modkraft afslørede blandt andet, hvordan firmaerne bag festivalen, Human Office og Nus/Nus, ikke levede op til egne løfter om at støtte undergrundskulturen økonomisk.

Læs »FUQ VENSTREEKSTREMISTER« på Distortions hjemmeside.

Læs artiklen »Distortion-festival filer på idealismen« hos Modkraft.

Modkraft er modkaeft

På sin vanlige skæve facon giver Thomas Fleurquin herværende medie tørt på.

Og han har tydeligvis ikke lagt sidste års artikelserie på venstrefløjens progressive portal bag sig.

»Enten proever man at svare modkaeft spoergsmaal aerligt, og så forvrider de det hele med pistoljournalistik/populisme som man kender det fra B.T. og Se&Hoer - enten forstaar man bare ikke hvad de snakker om og hvad der foregår i deres hoved. Vi beklaeger til de venstreekstremister som har en hjerne, vi ved der er et par stykker, men vi stoler på at i har en tand humor (det hører til når man har en IQ over 69),« skriver han i artiklen »FUQ VENSTREEKSTREMISTER«.

JPEG - 97.4 kb
Gadefestivalen Distortion, der sidste år samlede 80.000 mennesker, er stærkt kritisk overfor Modkraft og venstrefløjen. Foto: Nicolaj Witte.

Kritikken er dog ikke begrænset til Modkraft.

»Vi vurderer at de fleste venstreekstremister udfører pseudo-aktivisme fuld af clicheer, frem for rent faktisk at goere noget godt. Modkræft navnet og filosofi er "imod" en dårlig verden, mens Distortion hellere vil prøve at finde det gode ved livet,« mener manden, der sidste år samlede op mod 80.000 mennesker til fest i Københavns gader.

Overskud går til stabilisering

I den nye artikel på Distortions hjemmeside, har der også sneget sig en indrømmelse ind.

Sidste års artikelserie på Modkraft tog udgangspunkt i festivalens hensigtserklæring om at give halvdelen af festivalens overskud tilbage til de kulturelle vækstlag. Et løfte, som kunne læses på firmaet bag festivalen, Human Office’s hjemmeside.

Læs artiklen »Distortion-festival putter pengene i egen lomme« hos Modkraft.

I dag skriver han:

»Siden vi har etableret festivalen som professionel ApS virksomhed i 2008 er al overskud gået til at stabilisere organisationen - og der vil går nogle år i nu før vi kan kalde os en firma med en sund økonomi«.

Indrømmelsen skal ses i lyset af, at hensigtserklæringen allerede sidste år blev trukket tilbage efter Modkrafts omtale af sagen.

Læs artiklen »Distortion-chef til Modkraft: tilgiv mig, jeg var pisseskæv« hos Modkraft.

Læs artiklen »Distortion giver halvdelen af sit overskud væk« hos Politiken.

I stedet for at give halvdelen af sit overskud væk, så er der i år etableret en »gadepulje« på 60.000 kroner, som skal gå til initiativer, der minder om Distortion.

»Vi har oprettet en Gadepulje, for at motivere alle i at komme ind med smukke idealistiske ideer, og den kan alle søge - men den har ikke noget med vores overskud at gøre,« kan man læse på hjemmesiden.

Læs bloggen »Distortion er (næsten) kommunisme« hos Modkraft.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce