Ekstremisme-kortlægning får drøje hug af venstrefløjen

Aktive på den danske venstrefløj fik tirsdag den 9. september kaffen galt i halsen, da indholdet af en længe ventet rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) om politisk og religiøs ekstremisme i Danmark blev offentliggjort.

Her kan man læse, at venstrefløjsgrupperne Researchkollektivet Redox, Antiracistisk Netværk, Libertære Socialister og Antifascistisk Aktion tilsammen og hver for sig udgør et »ekstremistisk og antidemokratisk miljø«.

De nævnte grupper har ifølge SFI »holdninger, der i større eller mindre grad kan være i konflikt med demokratiske styreformer og idealer om tolerance« og bliver nu formentlig målgruppe for regeringens kommende handlingsplan imod ekstremisme i Danmark.

– Alle grupperne afviser kriminalitet og vold. Men der er enkeltindivider knyttet til miljøerne, der benytter sig af kriminelle og voldelige metoder. Fx er der er i det venstreradikale miljø personer, som er parate til at opsøge konflikt med politiet, skriver SFI i en pressemeddelelse udsendt samtidig med rapporten

Læs hele pressemeddelelsen og download rapporten »Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark. En kortlægning« her.

Plakater og gadekampe

Hos Antiracistisk Netværk i Aarhus (ARN Aarhus) kalder man beskyldningen om, at gruppen er antidemokratisk og ekstremistisk for »helt ude i hampen«.

SFI skriver i deres rapport om Antiracistisk Netværk:

»Aktivister forbundet med ARN er kædet sammen med de plakatkampagner, der i 2013 med jævne mellemrum har udstillet navngivne personer på højrefløjen med billede og overskrifter som ”Din nabo er nazist!”«.

Men den anklage bider ikke talsperson for ARN Aarhus, Asbjørn Nielsen,

– De fremlægger i deres rapport ingen dokumentation for deres påstand. Det er tydeligt, at de ikke har snakket med nogen fra vores gruppe eller andre på venstrefløjen, siger han til Modkraft.

Han fortæller, at ARN Aarhus ikke laver særligt meget politisk arbejde for tiden, da man typisk reagerer, ofte med mod-demonstrationer og løbeseddelsuddeling, når og hvis den yderste højrefløj er aktiv.

Netværket består af en lang række venstrefløjspartier, organisationer og enkeltpersoner – herunder Enhedslisten og Kommunistisk Parti – og har tidligere samarbejdet med fagbevægelsen i forbindelse med større arrangementer.

Det største initiativ, som netværket har stået bag er en demonstration den 31. marts 2012 for mangfoldighed og imod racisme i anledning af English– og Danish Defence Leagues demonstration foran hovedbiblioteket samme dag i Aarhus.

ARN havde samlet 5.000 mennesker fra hele landet til taler og musik, da der i den modsatte ende af byen opstod gadekampe og blev foretaget masseanholdelser.

SFI kobler de to episoder sammen og skriver om dagens forløb:

»Datamaterialet peger på, at aktivister associeret med AFA var primus- motor i begivenhederne 31. marts 2012, hvor DDL’s anti-jihad-demonstration i Aarhus blev angrebet og endte i gadeuroligheder og masseanholdelser.«

AFA er forkortelse for Antifascistisk Aktion, der som nævnt også betegnes som »ekstremistisk«.

Læs artiklen »Aarhus: Tusindvis gav antimuslimer modstand« hos Modkraft.

Bekymring over Krystalnat-markering?

Det næste arrangement som ARN har planlagt er en markering af Krystalnatten den 9. november – en årligt tilbagevendende protest imod nazisme og antisemitisme med fakler.

Asbjørn Nielsen undrer sig over, at arrangementer som disse nu skal have et ’ekstremisme’-stempel hængende over hovedet.

– Man kan jo se for sig, at politiets efterretningstjeneste får den idé at indkalde deltagerne i en Krystalnat-demonstrationer til bekymringssamtaler, ligesom de tidligere har gjort med folk i det anarkistiske miljø, siger talspersonen og tilføjer;

– Det bliver efterhånden svært at gå til demonstration i Danmark.

Asbjørn Nielsen vil nu invitere SFI til at deltage i et offentligt debatmøde med ARN Aarhus, hvor forskningscenteret kan fremlægge og forklare deres resultater.

Ventet med spænding

Rapporten fra SFI har været ventet med spænding.

Det skyldes, at en forundersøgelse (2012) og et arbejdsnotat (2013) har skabt meget debat og fået kritik.

Læs artiklen »Venstrefløjsgrupper kritiserer ekstremisme-rapport« hos Modkraft.

Læs artiklen »HA-støtter kræver dementi efter ekstremisme-beskyldninger« hos Ekstra Bladet.

I forbindelse med udgivelsen af forundersøgelsen, så var særligt venstrefløjen på stikkerne.

Årsagen var blandt andet, at Enhedslistens uofficielle ungdomsorganisation Socialistisk UngdomsFront (SUF) blev beskrevet som en »trædesten ind i ekstremisme«.

Da arbejdsnotatet i september sidste år blev sendt på gaden var fokus derimod udelukkende på den yderste højrefløj i Midt- og Vestjylland.

Her blev både det nynazistiske Danskernes Parti, der er stiftet af udbrydere fra det danske nazistparti, og rockergruppen Devils Choise, fremhævet og beskrevet som højreekstremister.    

I den nye rapport er alle tre grupper derimod fuldstændigt udeladt.

Læs artiklen »Ekstremisme lurer i Midt- og Vestjylland« hos Berlingske.

Læs arbejdsnotatet her.

Afgrænsning til diskussion

Fravalget er sket på baggrund af en ’større diskussion’ internt blandt forfatterne til rapporten, som endte med, at man har besluttet ikke at medtage rocker-bander, SUF og Danskernes Parti.

Forfatterne argumenterer dog ikke synderligt for beslutningen, men skriver blot:

»Af kortlægningen fremgik det således, at der var enkeltindivider med tilknytning til Socialistisk Ungdomsfront (SUF), der deltog i, hvad der ifølge denne rapports definitioner kunne betragtes som anti-demokratiske og/ eller ekstremistiske aktiviteter. Vi valgte ikke at medtage SUF i kortlægningen, men det viser, at der er en flydende grænse mellem, hvad der kan betragtes som venstreradikalisme og almindelig venstreorienteret politisk aktivitet.

Det samme gælder for højrefløjen, hvor Danskernes Parti kan siges at indtage en lignende position. Igen valgte vi ikke at tage partiet med på trods af, at partiet har et vist holdningsfællesskab med det højreradikale miljø, og at enkeltindivider shopper mellem partiet og grupper inden for miljøet. Det er derfor klart, at denne grænse er op til diskussion og har været det igennem kortlægningen.«

Mistænkeligt møde

Ifølge de anonyme forfattere repræsenterer den nye rapport alene et 'øjebliksbillede', da forskningen kun tager udgangspunkt i aktiviteter, der er registreret i en ’kortere tidsperiode i 2012/13’.

Udover materiale indhentet på internettet, så bygger man beskrivelserne af henholdsvis muslimske-, venstre- og højreekstreme miljøer på interviews med gadeplansmedarbejdere, myndigheder, eksperter og enkelte personer med forbindelse til de berørte miljøer.

Resultatet er en kortlægning af 15 ekstremistiske miljøer, hvoraf seks er højreradikale, fire venstreradikale og fem islamistiske grupper i hele landet.

Venstrefløjsgruppen Libertære Socialister (LS) er én af disse grupper.

SFI’s beskrivelse af LS består udover en afskrift fra gruppens hjemmeside af et enkelt konkret eksempel på, hvad der må formodes, at blive betragtet som politisk problematisk adfærd.

»LS har arrangeret en foredragsrække om militans i 2012 med forskellige oplæg om, hvordan begrebet kan forstås og anvendes. Oplægget om hverdagsmilitans, der blev afholdt i januar 2012, omhandlede, hvordan civil ulydighed kan bruges til at agitere for gratis offentlig transport, fx ved at køre uden billet og i den forbindelse lave en bødeforsikring,« står der på side 47.

LS har følgende kommentar til den nye rapport på deres facebook-profil:

»I tider, hvor det regnes som et eksempel på ekstremisme at afholde et offentligt møde om aktivisme for gratis offentlig transport, fremstår denne iver efter at "kortlægge ekstremister" stadig mere som en politisk motiveret kætterjagt, der skal levere skyts til "krigen mod terror" og legitimere politikernes angreb på almindelige menneskers retssikkerhed og demokratiske rettigheder.«

Læs også kommentaren »Libertære Socialister: Vi er ikke antidemokrater« hos Modkraft.

Læs artiklen »Vil gøre militante metoder trendy« hos Modkraft.

Redox: Pinligt

Også hos Researchkollektivet Redox, der driver en hjemmeside, holder foredrag og har udgivet flere bøger, rapporter og analyser af og om udviklingen på den yderste højrefløj, er man utilfreds. 

»Ny rapport fra @Socialforskning kalder os ekstremister, fordi vi har udgivet en bog og søgt aktindsigt. What the fuck,« skriver Redox på Twitter tirsdag. 

Beskeden referer til den dokumentation, som er vedlagt beskrivelsen af Redox i den nye rapport.

Den lyder:

»REDOX har udgivet bogen Postboks 38 om, hvad organisationen kalder den ”nazistiske” produktion af musik, tøj og merchandise i Nordeuropa, rapporten Århus 08 om ”den yderste højrefløj i Århus” samt været mere eller mindre involverede i udgivelsen af bogen Forklædt som nazist. I 2011 udgav REDOX en rapport om gruppen ORG3.

Under valgkampen havde REDOX fået aktindsigt i opstillingslisterne for højreradikale partier i Region Midtjylland og hermed fået udleveret navn, adresse og fødselsdatoer på mere end 900 borgere. Ifølge loven er stillernes navne og bopæle offentligt tilgængelige, men implicerede stillere følte deres retssikkerhed krænket og deres personlige sikkerhed kompromitteret.«

På Twitter kalder talspersonen for Redox, Simon Bünger, det ligeledes ’pinligt’, at SFI har undladt, at nævne White Pride som en »højreekstremistisk gruppe« til trods for, at de har stået bag adskillige politisk motiverede overfald på folk fra venstrefløjen, og er dømt for hærværk mod Enhedslistens lokaler i Aarhus.

»Og mega pinligt, at @Socialforskning ikke har White Pride med i deres rapport. WP's aktivitetsnivau er faldet, men de eksisterer stadig,« skriver Simon Bünger.

Han refererer til flere volds- og hærværksepisoder i år og sidste år, som blot er toppen af det isbjerg, der tilsammen tegner et billede af gruppen, som en af de længst eksisterende og mest voldelige grupper på den yderste danske højrefløj.  

Læs artiklen »Nynazistisk graffiti mod venstrefløjen i Aarhus« hos Modkraft.

Læs artiklen »Fire nazioverfald i Århus på to uger« hos Redox.

Minister: Virkelig alvorligt

Antifascistisk Aktion har endnu ikke kommenteret den nye rapport.

Det har Social- og integrationsminister Manu Sareen (R), hvis ministerium har bestilt og finansieret kortlægningen, derimod . 

Ministeren siger til Berlingske, at han i samarbejde med justitsministeren vil bruge konklusionerne i den nye rapport, som en del af grundlaget for en fremadrettet handlingsplan til bekæmpelse af ekstremisme i Danmark.  

– Vi skal bygge videre på det, som man allerede gør i dag. Vi skal udfordre de unge mennesker og ånde dem i nakken hele vejen igennem og inddrage hele deres netværk. Og så skal vi give dem et alternativ til den verden, som de bevæger sig ind i, siger Manu Sareen til avisen.

Han mener, at de væsentligste nye oplysninger i rapporten, er omfanget af problemet. 

– Det er bekymrende, at vi i vores land har 15 ekstremistiske grupperinger. Og det er faktisk både danskere og etniske minoriteter i den trekant, som består af højre- og venstreekstremisme samt og så islamisme. Det er virkelig alvorligt, lyder det fra Manu Sareen.

Læs artiklen »Manu Sareen: Kortlægning af ekstremisme tegner et slemt billede« hos Berlingske.

Talsperson for SFI, Lisbeth Petersen, siger til DR, at rapporten blot er en brik i kortlægningen af ekstremisme i Danmark.

Selv mener hun, at rapportens hovedkonklusion er, at de ekstremistiske miljøer er meget foranderlige og derfor er svære at få greb om.

– Der kan være mange måder at undersøge radikale miljøer. Og det man har villet var at lave en national kortlægning af deres organisationsformer og rekrutteringsformer og deres ideologier i Danmark. Det er en bred beskrivelse af radikale miljøer i Danmark, som kan være en brik til forståelse af miljøerne, men den kan ikke stå alene, siger Lisbeth Pedersen til DR.

– Jeg tror det med den store foranderlighed, og hvor svært det er at gribe, er en af rapportens hovedkonklusioner. En anden konklusion er, hvor meget nettet bliver brugt. Nettet bliver brugt til rekruttering og til videregivelse af budskaber, så hvis man vil vide noget om de her miljøer, så kan det være en god ide at kigge på nettet, mener Lisbeth Pedersen.

Læs artiklen »Forsker: Det kan vi bruge rapport om ekstremisme til« hos DR.

Nynazister glade for rapport

På den yderste højrefløj er man også godt tilfreds med rapporten.

Ifølge formanden for Danskernes Parti, Daniel Carlsen, kan man nu konkludere at »Danskernes Parti er ikke ekstremister«.

Den ’gode nyhed’ kommer på et belejligt tidspunkt for det lille yderliggående parti.

Det skyldes, at flere medlemmer af Danskernes Parti svenske moderparti, Svenskernes Parti, er sigtet for drabsforsøg og grov vold mod personer fra den danske og svenske venstrefløj.

Samtidig er partiets nærmeste samarbejdspartere i Grækenland og Tyskland under omfattende retslig efterforskning fra myndighederne side, da ledende medlemmer er mistænkt for drab eller medvirken til samme på etniske minoriteter og politiske modstandere.

Det drejer sig om henholdsvis Golden Dawn/Gyldent Daggry og NPD, som den græske og den tyske regering aktuelt undersøger muligheden for at forbyde ved lov, som kriminelle organisationer, der støtter terrorisme.

I det lys kommer blåstemplingen fra SFI som en gave, da udviklingen i udlandet har potentiale til at få en afsmittende, negativ effekt på offentlighedens syn på det danske parti.

Vil ikke svare på spørgsmål

Modkraft har i forbindelse med denne artikel sendt en række konkrete spørgsmål til både Social- og integrationsminister Manu Sareen og Lisbeth Pedersen fra SFI.

Modkraft ville blandt andet gerne spørge om, hvorfor SFI ikke betragter White Pride, som en del højreekstreme bevægelse i Danmark, hvilket blandt andre Politiets Eftrertningstjeneste (PET), Østjyllands Politi og gruppen selv har tilkendegivet, at de er. 

En pressemedarbejder hos ministeren oplyser, at Manu Sareen ikke har tid til at svare på spørgsmålene.

Lisbeth Pedersen havde tid til et kort telefoninterview tirsdag eftermiddag.

Hun afviste dog at svare på Modkrafts spørgsmål, da hun ikke kendte svaret, som hun sagde.

– Jeg kan ikke gå i detaljer med rapportens indhold, da jeg ikke har været med til at lave undersøgelsen, siger Lisbeth Petersen til Modkraft.

– Men generelt kan jeg sige, at der er truffet en række fravalg på baggrund af en større diskussion blandt forskerne. Det betyder, at man har besluttet ikke at medtage bander. Og White Pride bliver betragtet som en bande, da de ikke skønnes at være ideologisk motiveret.

Modkraft har også forsøgt at få en kommentar fra de to forskere i politisk ekstremisme, Chris Holmsted og Rene Karpantschof, men ingen af dem er vendt tilbage.