Annonce

Fagligt
27. august 2014 - 16:39

Europæiske tekstilarbejdere har ringere vilkår end kolleger i Kina

På østeuropæiske tekstilfabrikker arbejder folk til sultelønninger og på vilkår, som er ringere end på lavtlønsfabrikkerne i Kina og andre asiatiske lande.

Det viser en ny rapport fra netværket Clean Clothes, som arbejder for at forbedre vilkårene for tekstilarbejdere verden over. Organisationen har især arbejdet for at sætte spot på de elendige og farlige forhold for tekstilarbejderne i udviklingslande.

Men en ny rapport sætter nu fokus vilkårene i de europæiske lande, hvor det viser sig, at vilkårene nogle steder er endda ringere. Undersøgelsen dækker 10 østeuropæiske lande og Tyrkiet, hvor der samlet arbejder 3 millioner i tekstilindustrien.

Læs rapporten om fra Clean Clothes (engelsk, pdf-fil)

Virksomhederne er storleverandører til en stribe af verdens største mærker som H&M, Zara og Hugo Boss.

Rumænske tekstilarbejdere ser ud til at have de dårligste vilkår, samtidig med,at landet er den største producent af tekstiler i EU. Her har arbejderne månedligt en nettoløn på 133 euro eller knap 1.000 kroner, mens den kinesiske mindsteløn nu er 175 euro.

De 133 euro ligger langt fra de 710 euro om måneden, som er nødvendigt for at kunne leve på et minimum i Rumænien.

Ifølge rapporten opnår tekstilarbejderne endda først de 133 euro ved »planlagt« overarbejde. Da lønnen ikke rækker til selv det mest nødvendige, må familie eller venner hjælpe til med mad fra små landbrug. Det er virkeligheden for mange af de rumænere, som arbejder i tekstil- og tøjbranchen, som udgør den fjerde største eksportbranche i landet.

I rapporten fra Clean Clothes er der interview med 22 rumænske arbejdere, der leverer til Zara (Inditex) and H&M: De fortæller, at de ikke kan tjene den lovfæstede mindsteløn inden for almindelig arbejdstid og er tvunget til at arbejde længere end loven tillader.

Fagbevægelsen svækkes

I de fleste af landene er fagbevægelsen så svag, at det eneste værn for ræset mod bunden er en lovfæstet mindsteløn. Men som tit omgås med skjult overtid – som i Rumænien.

Og i EU-lande som Bulgarien, Rumænien og Kroatien er der vedtaget fagforeningsfjendske love, som lægger hindringer i vejen for, at fagforeninger kan repræsenterer deres medlemmer, både på fabriksniveau og på landsplan.

Konsekvensen er, at kollektive forhandlinger bliver gjort sværere.

I Kroatien er der »alvorlige barrierer« for fagbevægelsens muligheder for at organisere arbejderne, rapporterer Clean Clothes.

I medierne og samfundet i almindelighed er der en udbredt hetz mod fagbevægelsen og arbejderne, som beskyldes for at »ruinere« virksomhederne.

Hertil kommer pres fra arbejdsgiverne mod fagforeningerne: Arbejdsforholdene forklares altid med »de svære vilkår i branchen« og den internationale konkurrence.

Læg hertil, at regeringen altid griber ind, til fordel for arbejdsgiverne, hedder det i rapporten.

Der er en udbredt brug af korttidskontrakter i tekstilindustrien. Det udgør i sig selv en stor barriere for fagbevægelsens muligheder for at organisere arbejderne.

De meget få kollektive overenskomster betyder også, at arbejdernes muligheder for at øge deres indtjening er begrænset.

Deres eneste værn er den lovfæstede minimumsløn, og her er fagbevægelsen meget tilbageholdende, når og hvis den bliver inddraget i trepartsforhandlinger med regering og arbejdsgiverside om regulering af minimumslønnen, hedder det lakonisk i rapporten.

En løn til at leve af

Derfor forsøger Clean Clothes at råbe regeringer, EU og de multinationale koncerner, som aftager tøjet, op.

Organisationen mener, at de har et ansvar for, at arbejderne har en løn, man kan leve af. Derfor bør det første skridt være at hæve mindstelønnen til 60 procent af gennemsnitslønnen.

»Hjemlandene for disse brands og EU har pligt til at beskytte menneske- og arbejderrettigheder for deres arbejdere og implementerer mindstelønninger der bekæmper fattigdom, i stedet for at skabe en fattiggjort og socialt ekskluderet arbejdsstyrke,« hedder det.

Og: »Aftagerne har et ansvar for at betale den fulde pris for det produkt, de bestiller, en pris som er i overensstemmelse med de menneskelige rettigheder. Det indebærer en løn, som arbejderne og deres familie kan leve af«.

På længere sigt lyder kravet, at lønnen i den europæiske tekstilindustri skal kunne matche det reelle minimum for leveomkostningerne i landet. 

Clean Clothes er et netværk af fagforeninger og græsrodsorganisationer og har afdelinger i 14 europæiske lande deriblandt Danmark, hvor bl.a. 3F Brancheudvalg for Beklædning og Tekstil er medlem.

Besøg hjemmesiden for den danske afdeling af Clean Clothes

Artiklen bringes også på EU Fagligt Netværk

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce