Få mere ud af mindre

De fleste opfatter det straks som »mindre vækst«, når de hører ordene »mindre madspild«. Derfor er det på tide at belyse problemet. Vi skal hverken dyrke fattigdomskultur, forringe omsætningen eller nedlægge arbejdspladser. Vi skal derimod tænke i minimering af spild og optimering af hele værdikæden. Vi er på vej mod et paradigmeskift, hvor den nye verdens fokus sagtens kan betyde større grøn vækst.

Overforbrug og mangel på ressourcer

På min paneldebat med Connie Hedegaard på Folkemødet, hvor der i år var større fokus på madspild, understregede EU-kommissæren, at kampen mod madspild og overforbrug bliver blandt fremtidens vigtigste fokusområder. Det nye dilemma er, at overforbrugs-kulturen, som vi kender alt til her i Vesten, nu også er ved at få fat i de voksende økonomier og forbrugsmønstre i BRIC-landene. En familie i Indien ønsker at have to biler, som er standard for os andre i Vesten.

Men fremtidsperspektiverne er dystre: Allerede i 2030 skal vi have i størrelsesordenen af to kloder til at understøtte ressourcer til Vestens overforbrug. Den nye FN-rapport viser, at om blot 20 år har Jordens voksende befolkning brug for mindst 50 % mere mad, 45 % mere energi og 30 % mere vand. I fremtiden vil der simpelthen ikke være ressourcer nok til at dække alle folks forbrug, og slet ikke hvis BRIC-landene følger i de vestlige fodspor, hvilket de allerede er godt i gang med.

Mulige løsninger på dette omfattende problem skal findes i ny teknologi, bedre infrastruktur, optimering af værdikæden og minimering af spild. I dag smides der mad ud i verden, som ellers kunne have brødfødt tre milliarder mennesker.

Grøn vækst og grønne løsninger

»Madspild« er efterhånden blevet et buzzword i medierne – og også på Folkemødet var fokus på madspild i år ottedoblet med hele 16 paneldebatter og arrangementer om madspild, hvor der sidste år var blot to.

Ifølge nyeste tal fra Retail Institute Scandinavia mener hele 76 procent af danskerne, at butikkerne skal hjælpe et sundere valg på vej. Herunder bør der også kigges på detailhandlens årlige madspild, som topper de ca. 45.000 tons. Flere detailkæder, som for eksempel REMA1000 og COOP, har allerede solid fokus på madspild. Men det går stadig alt for langsomt, og vores forbrugerorganisation ser gerne, at der bliver sat mere skub i tingene.

Flere muligheder og større indtjening

Mindre madspild behøver ikke betyde nedgang i butikkernes omsætning. Den engelske detailkæde Tesco har introduceret salg af fødevarer, der udløber samme dag, til stærkt nedsatte priser. Normalt plejer de danske detailkæder at smide madvarerne ud, også flere dage før udløbsdatoen. Men med Tescos model får detailkæden mulighed for at komme af med deres varer til kunder, som alligevel skal spise maden samme dag. Denne model kan både gavne butikkens omsætning samt hjælpe kunder, der sagtens kan bruge maden.

Forbrugernes magt

De gamle indianske stammer i Amerika, før det blev til USA, havde dyb respekt for dyr og levede efter et princip om ikke at jage flere dyr, end stammen kunne nå at spise. De dyr, der blev nedlagt, blev spist op og brugt op til den allermindste stump.

Vi forbrugere har en utrolig stor magt til at forandre tingene. Vores magt ligger i vores indkøbskurv, uanset om vi f.eks. støtter økologi og dyrevelfærd, eller om vi støtter burhønsindustrien.

Vi har en pligt til at bruge det, vi har købt, ligesom de gamle indianere, der respekterede og brugte dyr op med den største omhu – og ikke tog mere fra naturen, end de havde behov for. Til at få mere ud af mindre. Valget er altid i sidste ende vores.

Gode råd til husholdningen

Hold styr på køleskabet:

• Glem ikke den gamle mad når du køber nyt, som du måske stiller foran. Stil de ældste fødevarer forrest, så du får spist dem.

Undgå lokkende tilbud:

• Mange gange sparer man nærmest ingenting og ender med at købe mere, end man kan nå at spise. Så vær en opmærksom forbruger og køb kun to bøtter creme fraiche, hvis du er sikker på, du kan få dem spist.

Stil ikke alt på bordet med det samme:

• Frokoster og middage generelt er også en madspildsfælde. Som vært vil man gerne vise gæstfrihed og stille al maden frem på samme tid, så der ikke mangler noget som helst. Tænk dig om og prøv at stille maden ud løbende og i mindre skåle. På den måde bliver maden spist og står ikke på bordet i flere timer og bliver dårlig.

Gem de gode rester:

• Brød og kartofler, som du har til overs, kan fryses ned. Kødstykker og kødstrimler kan laves til biksemad og fryses ned i portionsstørrelse. Så har man det til senere på måneden, hvor man måske ikke har så mange penge.

Derudover:

• Væn dig til at gennemtænke dine indkøb og behov, INDEN du køber ind, så du undgår impulsindkøbte madvarer, du ikke når at få brugt.
• Hav altid en indkøbsseddel med, når du køber ind, og planlæg dine indkøb hjemmefra.
• Køb ind med hovedet og ikke med maven.
• I køkkenet skal du blive bedre til at planlægge INDEN madlavningen. Gennemtænk, hvor meget hver enkelt person i husholdningen spiser. Tænk over, om du plejer at lave for meget spaghetti. Og lav så mindre.
• Tænk over dine portionsstørrelser.
• Har du købt for store mængder kød, brød osv. på en gang, kan du altid dele maden op i portionsstørrelser og fryse den ned (husk etiketter og dato, så det er nemt at holde styr på).
• Tænk over, hvordan rester kan genbruges i andre retter.
• Lav mad til flere dage; en hovedret kan blive til frokost dagen efter.
• Lav en madplan.
• Skær altid emballagen op for at få de sidste madrester ud.
• Opbevar maden rigtigt.
• Hvert år ved høsttiden går der desværre tonsvis af frugt til spilde, fordi ejerne ikke plukker eller opsamler dem. Vi opfordrer danske haveejere til at plukke og forære eller sælge overskydende frugt, så det ikke går til spilde.

Selina Juul er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad: www.stopspildafmad.dk