Globalt smides der mad ud, som ellers kunne have brødfødt tre milliarder mennesker.
De fleste opfatter det straks som »mindre vækst«, når de hører ordene »mindre madspild«. Derfor er det på tide at belyse problemet. Vi skal hverken dyrke fattigdomskultur, forringe omsætningen eller nedlægge arbejdspladser. Vi skal derimod tænke i minimering af spild og optimering af hele værdikæden. Vi er på vej mod et paradigmeskift, hvor den nye verdens fokus sagtens kan betyde større grøn vækst.
På min paneldebat med Connie Hedegaard på Folkemødet, hvor der i år var større fokus på madspild, understregede EU-kommissæren, at kampen mod madspild og overforbrug bliver blandt fremtidens vigtigste fokusområder. Det nye dilemma er, at overforbrugs-kulturen, som vi kender alt til her i Vesten, nu også er ved at få fat i de voksende økonomier og forbrugsmønstre i BRIC-landene. En familie i Indien ønsker at have to biler, som er standard for os andre i Vesten.
Men fremtidsperspektiverne er dystre: Allerede i 2030 skal vi have i størrelsesordenen af to kloder til at understøtte ressourcer til Vestens overforbrug. Den nye FN-rapport viser, at om blot 20 år har Jordens voksende befolkning brug for mindst 50 % mere mad, 45 % mere energi og 30 % mere vand. I fremtiden vil der simpelthen ikke være ressourcer nok til at dække alle folks forbrug, og slet ikke hvis BRIC-landene følger i de vestlige fodspor, hvilket de allerede er godt i gang med.
Mulige løsninger på dette omfattende problem skal findes i ny teknologi, bedre infrastruktur, optimering af værdikæden og minimering af spild. I dag smides der mad ud i verden, som ellers kunne have brødfødt tre milliarder mennesker.
»Madspild« er efterhånden blevet et buzzword i medierne – og også på Folkemødet var fokus på madspild i år ottedoblet med hele 16 paneldebatter og arrangementer om madspild, hvor der sidste år var blot to.
Ifølge nyeste tal fra Retail Institute Scandinavia mener hele 76 procent af danskerne, at butikkerne skal hjælpe et sundere valg på vej. Herunder bør der også kigges på detailhandlens årlige madspild, som topper de ca. 45.000 tons. Flere detailkæder, som for eksempel REMA1000 og COOP, har allerede solid fokus på madspild. Men det går stadig alt for langsomt, og vores forbrugerorganisation ser gerne, at der bliver sat mere skub i tingene.
Mindre madspild behøver ikke betyde nedgang i butikkernes omsætning. Den engelske detailkæde Tesco har introduceret salg af fødevarer, der udløber samme dag, til stærkt nedsatte priser. Normalt plejer de danske detailkæder at smide madvarerne ud, også flere dage før udløbsdatoen. Men med Tescos model får detailkæden mulighed for at komme af med deres varer til kunder, som alligevel skal spise maden samme dag. Denne model kan både gavne butikkens omsætning samt hjælpe kunder, der sagtens kan bruge maden.
De gamle indianske stammer i Amerika, før det blev til USA, havde dyb respekt for dyr og levede efter et princip om ikke at jage flere dyr, end stammen kunne nå at spise. De dyr, der blev nedlagt, blev spist op og brugt op til den allermindste stump.
Vi forbrugere har en utrolig stor magt til at forandre tingene. Vores magt ligger i vores indkøbskurv, uanset om vi f.eks. støtter økologi og dyrevelfærd, eller om vi støtter burhønsindustrien.
Vi har en pligt til at bruge det, vi har købt, ligesom de gamle indianere, der respekterede og brugte dyr op med den største omhu – og ikke tog mere fra naturen, end de havde behov for. Til at få mere ud af mindre. Valget er altid i sidste ende vores.
Hold styr på køleskabet:
Undgå lokkende tilbud:
Stil ikke alt på bordet med det samme:
Gem de gode rester:
Derudover:
Selina Juul er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad: www.stopspildafmad.dk
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96