»Folk er vrede, og intet er, som det plejer«

»Hvem er de virkelige ballademagere - det er staterne og cheferne!«

»Hele verden hader arbejde og politiet!«

Folk råber og klapper i takt, og vi er netop begyndt at gå fra Place de la Bastille i det centrale Paris.

Det følgende er en beretning fra torsdag i Paris. Fra en demonstration uden én konkret parole eller politiske krav, men med en indkaldelse hvor der stod:

»Alle troede bevægelsen kun ville vare en måned, men den blev ved.«

Se Le Mondes livedækning fra demonstrationen

I den forreste del af demonstrationen, der er en relativ kort rute, der ender på Nation Pladsen er der ingen faner, flag eller symboler, der antyder, at demonstrationen tilhører én politisk dagsorden.

På vej mod fronten af demonstrationen passerer jeg blandt andet CGT »Confédération générale du travails« forskellige sektorer, der er hovedorganisationen for den franske handelsfagforening og den anarko-syndikalistiske fagforening CNTs vogn, hvor folk står omkring med faner og hjelme.

Fem forskellige fagforeninger er repræsenteret, men også organisationer som »Attac« fra alter-globaliseringsbevægelsen. Og samtlige partier til venstre står opstillet langs vejen fra Bastille pladsen.

Ny alliance mellem den autonome bevægelse og fagforeningen

Flere fortæller, at der har været kamp om den forreste del af demonstrationen, og en lille gruppe af »sikkerhedsvagter« fra Service d’Ordre sektionen i CGT har angrebet den sortklædte del af demonstrationen og hjulpet politiet med at kontrollere demonstrationerne.

Det er dog ikke noget, der er dominerende for de politiske diskussioner her, omvendt taler den autonome del af demonstrationen om, at der er en nyopstået og uundværlig alliance mellem dem og CGT. 

– Det er første gang, vi alle er sammen. For et par år siden ville vi ikke have talt sammen, siger Marla, der bor i Paris og har været aktiv i den autonome bevægelse de sidste ti år.

Hun har taget del i de mange protester siden begyndelsen og er »udmattet, men også træt af at finde sig i lort«.  

– Den forreste del er vokset hele tiden. Det er en ny ting i Frankrig, for vi plejede at være bagerst. Men det er noget nyt, at de studerende og syndikalisterne heller ikke kan lide politiet. Det er en udvikling, der er sket, fordi folk er vrede, og ingenting er som de plejer, nu hvor, vi har accepteret en masse lort fra en venstreorienteret regering, siger Marla.

– Fagforeningen har fundet ud af, at de også har brug for alliancer med de autonome, fordi de laver et godt »show« oppe foran og borgerbevægelserne som »Nuit Debout«, fordi den økonomiske situation med meget prekært arbejde gør, at de mister deres magt og ikke kun kan være organiseret omkring rettigheder for folk i stabilt arbejde, siger hun. 

En omvæltning af det bestående

Jeg står ved siden af et lille hvidt banner med lilla skrift, hvor der står »Soyons ingouvernable«, »let’s be ungovernable« eller »Lad os være uregerlige«.

Demonstranterne mødes, giver kindkys og udveklser tåregasmasker og dykkerbriller og siger »tak for sidst«.

Samaritterne ifører sig hvide bind med røde kors, juragruppen uddeler flyers med rettigheder og navne på advokater.

Demonstrationen er blot én af de mange hundrede demonstrationer, som siden midten af marts, parallelt med universitetsblokader, sabotageaktioner og strejker har været over hele Frankrig.

Se bloggen Cominsitus dækning af protesterne

Se artiklen »Vi kommer ikke med fred« hos Information

Læs artiklen »Der findes ikke noget alternativ - eller gør der?« hos Modkraft

Læs bloggen »La Serveuse: Notes on the movement against the loi du travail« hos Mute Magazine

Fælles for kampene er, at det er en generel utilfredshed over tingenes tilstand og som en kvinde, jeg talte med i går, sagde:

»Jeg ved ikke, om den politiske udvikling, der er gået forud for det her startede for ti år siden, eller med den såkaldte socialistiske regering, der ville indføre neoliberal politik. Men vi er generelt virkelig trætte af pis og af, hvordan verden er indrettet.«

Og protesterne beskrives således som en en afvisning af det bestående, det nuværende system og med ønske om en gennemgribende omvæltning.

Læs artiklen #NuitDebout: a convergence of struggles takes shape in France hos Roar Magazine

Protester mod arbejdsmarkedsloven

Parolerne i dagens demonstration handler om arbejde, kapitalisme, politiet og vreden over arbejdsmarkedsloven »El Khomri«, der er opkaldt efter arbejdsministeren Myriam El Khomri, og som er blevet gennemtvunget med en paragraf i grundloven, der gør det muligt at vedtage en lov uden afstemning.

Loven gør det muligt at forlænge arbejdsugen fra 35 og op til 65 timer, gør det nemmere for arbejdsgivere at fyre medarbejdere, og forhandle prekære kontrakter uden om fagforeningen.

– Det er spændende, fordi vi ikke har noget bestemt politisk program eller ens politiske krav, når vi alle sammen mødes handler det bare om, hvordan vi bedst kan være i offensiven. Vi er lidt lost, fordi vi på ingen måde vidste, hvad vi skulle forvente. Og de sidste par måneder har vi genovervejet alting. Men når vi ikke har nogle politiske krav, betyder det også, at vi ikke ved, hvornår protesterne stopper, siger Marla.  

Banker og butikker bliver smadret

»Arbejde, arbejde, jeg kan ikke lide det – tak til El Khomri, nu strejker jeg og lever mit liv«.

Den forreste del af demonstrationen, der ikke hører til fagforeninger eller partier er blevet døbt »tête de cortège«, »demonstrationens hovede«, synger og råber »Anti anti antkapitalista«.

Der er omkring 2.000 mennesker i fronten og her er alt fra skoleelever med maskeringer til ældre med frakker og stokke. Folk er både sortklædt, men mange er blot klædt efter vejret i sommertøj.

Mange banker har allerede grafitti med cirkel-A, antikapitalistiske slogans og knuste ruder fra de tidligere demonstrationer. 

– Vi er imod udbytning og alle symbolerne på undertrykkelsen, og derfor er arbejdsformidlingen også blevet smadret, da de står for den direkte udbytning og udnyttelse af vores arbejde. Vi er ikke kun imod politiet, men arbejdet og hele dens verden, siger Marla og tilføjer, at hun er skuffet over dagens rute, der er blevet forhandlet af CGT og politiet, fordi der ikke er nok steder at angribe.

På murene står der ting som »1789: les casseurs prennent la Bastille!«, »1789 tog uromagere Bastille«, »vivre sans temps«, »at leve uden tid«, og »enfin une manif qui passe bien«, »endelig en demonstration, som gik godt«.

Folk råber jævnligt, at demonstrationen skal stoppe, og mindre grupper iklæder sig maskeringer og smadrer de busstoppesteder, reklametavler og banker vi passerer.

Flere af de ikke sortklædte demonstranter hujer og klapper, når de militante og maskerede dele af demonstrationen smadrer undervejs - i modstrid med, hvad der ellers er blevet skrevet i medierne om hadet mod »Casseurs«, der er en betegnelse for de militante »uromagere«, der laver hærværk. 

Læs artiklen »Autonome står bag byguerilla i Paris« hos Politiken

Knibtangsmanøvre og tåregas

Den forreste del af demonstrationen drejer til højre ned ad en mindre sidegade, væk fra den store demonstration. De fortsætter med at smadre reklamer. 

Politiet afskærer blokken i begge ender, og menneskemængden er fuldstændig mast sammen, da politiet begynder at skyde tåregas ind i demonstrationen.
Kvinden, der står ved siden af mig bliver ramt af en tåregasgranat på skulderen, og folk prøver desperat at bevæge sig væk.

Folks råb bliver kvalt i host og gispen efter vejret, luften er så tyk af røg, at det er umuligt at se nogt, men man kan blot mærke, at folk desperat forsøger at mase sig væk, ned mod jorden for at få luft.

En port til en baggård bliver åbnet, og de folk, der ser det, søger derind i for at få luft. 

Demonstrationen, der stadig står oppe på hovedvejen råber »Alle hader politiet« »Politiet hader alle«. Gruppen på sidegaden prøver igen at bevæge sig fremad tilbage til de andre, politiet bruger knipler og peberspray og folk råber »cassez-vous« »skrid«

Holdningen til politiet er også blevet beskrevet i mediernes dækning, og flere afgørende begivenheder i de seneste par måneders protester har handlet om politiet. 

I slutningen af marts blev to politistationer angrebet af gymnasielever efter en video med politibrutalitet mod en studerende, der blokerede sin skole blev offentliggjort.

Politivolden mod nogle studerende blev startskuddet til de mange blokader og aktioner af universiteter og gymnasier.

Diskussionen om politihadet har været hyppigt beskrevet i franske medier, og politiets fagforeninger har ligeledes afholdt en demonstration mod politihadet. 

Politiet giver op og lader folk fra sidegaden passere, de jubler og råber »Paris, rejs jer, gør oprør« - et kampråb, der gentages mange gange i løbet af demonstrationen.

En skodaforretning bliver smadret på vej til plads Nation, folk i demonstrationen hujer og jubler, der bliver malet »cirkel A« grafitti på bilerne.

På et tidspunkt diskuterer en del af den autonome blok, hvorvidt en butik med møbler og tøj skal smadres, og de beslutter at lade vær.

»Lad os storme til himlen«

Da demonstrationen ankommer til Plads Nation har politiet afskåret halvdelen af demonstrationen med store transportable blokader.

Folk spreder sig rundt omkring i blomsterbedene og på græsset og går frem mod politiet, kaster flasker og sten, som politiet besvarer skiftevis med tåregas og at løbe frem bag barrikaderne med hævede knipler.

En gruppe mennesker med hvide maledragter og røde maskeringer fra gruppen »Mili« »Mouvement Inter Luttes Indépendant«, har hele demonstrationen kørt en mangefarvet fønix fugl med ordene »à l’assaut du ciel« »lad os storme til himlen«.

De kører den frem til politiets barrikade og sætter ild til den. 

I de næste par timer ankommer resten af demonstrationen, og et hornorkester spiller »Bella Ciao«.

To personer kommer gående med en stor lagkage, og folk bryder ud i fødselsdagssang og forklarer, at det er en gave til politiet for at gøre deres arbejde.

Da det slutter på pladsen kommer politiet gående med flere demonstranter, der er blevet anholdt og folk råber »slip vores kammerater«.

Se udgivelsen »To Texts«, der også har beretninger fra tidligere demonstrationer og protester

Oprejst i natten

Efter demonstrationen er folk begyndt at samles på Place de la Republique til aftenens assembly, der handler om, hvad der skal ske i fremtiden, og hvordan bevægelsen fortsat skal mobilisere folk.

Mødet handler også om en march i næste uge til en af forstæderne til Paris. 

Årsagerne til protesterne er mange, og den »bevægelse«, som folk henviser til, er broget og rummer både den autonome del af dagens demonstration, fagforeningerne og Nuit Debout »stående i natten«, der siden midten af marts har besat Place de la Republique, og som afholder de daglige assemblys.

#NuitDebout: a movement is growing in France’s quares hos Roar Magazine

Besættelsen af pladsen var planlagt af en gruppe aktivister med en journalist fra det venstreorienterede medie Fakir, François Ruffin, i spidsen efter premieren på satirefilmen »Merci Patron!« »Tak chef!« 

Sloganet om at være oprejst i natten kommer fra satirefilmen, der blev udgivet af Fakir. Den stillede spørgsmålet »Hvordan kan vi skræmme dem?«, og svaret var »Ved at være oppe om natten« 

Marla sætter sig ned på Place de la Republique

– Det, der sker lige nu, er så spændende. Der er nogle linjer, der rykker, og folk skifter deres tankegang. Al den her vrede stopper ikke med, at en lov bliver vedtaget eller ej. Vi har så mange erfaringer, og vi skal fortsætte med at bygge ting med folk, der ikke ligner os selv fuldstændig. Når protesterne fra den her bevægelse stopper, skal vi fortsætte, og det politiske spørgsmål er stadig åbent, og vi skal bevare, at der er så mange, der har bakket os, der har smidt sten op, siger Marla.  

Læs artiklen »Soon we will be millions: from Paris with love and lessons« hos Roar Magazine