Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kommentar
18. februar 2012 - 10:59

Fredelig løsning i Syrien er nødvendig

[Kommentar:] FN måtte i sidste uge kapitulere i forsøget på at stramme linjen over for præsident Assad og hans myrderier på befolkningen. Kina og Rusland nedlagde veto i Sikkerhedsrådet mod en hårdere linje fra FNs side.

Nu prøver en række lande at tage et initiativ udenom FN, heriblandt Danmark. Syriens Venner vil prøve at finde de nødvendige svar på krisen i landet.

Syrerne har i sandhed brug for venner. Med regeringens voldelige undertrykkelse og mere end 6.000 døde er der brug for en indsats. Der skal skabes en våbenhvile, og en fredelig løsning skal findes i landet.

Derfor er det ikke ligegyldigt hvilke midler, Syriens Venner vil tage i brug for at bidrage til en løsning. Hvis initiativet er en forløber for en militær indsats på linje med Libyen-indsatsen, bør det ikke støttes.

EU har i de sidste måneder etableret sanktioner overfor Syrien. Formålet har været at ramme styret og de ledende kræfter i landet. De har bestået af økonomiske sanktioner og sanktioner overfor olieeksporten. Desuden er der etableret en våbenembargo. I første omgang var sanktionerne meget milde og er løbende strammet op. Det er uforståeligt, at sanktionerne ikke fra start blev stramme og effektive.

 

Den arabiske liga opfordrede Assad til at gå af og overdrage magten til sin vicepræsident for at bane vejen for en samlingsregering. Hensigten var at sikre en hurtig mulighed for valg. Opfordringen blev afvist, og ligaens forsøg på en fredsplan er løbet ud i sandet.

24. februar mødes Syriens venner for at lægge en strategi. Der er en overhængende risiko for at vennerne ender med den forudsigelige og en-dimentionelle løsning i form militær magt eller i form af våben til oppositionen. Den er blevet brugt i alt for mange kriser. Det er som om at politikere kun kan tænke i den slags magtmidler og kun lader sig rådgive af militæreksperter.

Det vil være en sprængfarlig løsning i Syrien, både på grund af de indre spændinger og på grund af spændingerne i regionen.

Jeg opfordrer til at Syriens Venner vælger en fredelig og ikke-voldelig strategi.

Stort set hver gang militæret er blevet brugt til at løse internationale kriser, har det skabt nye store problemer.

Stort set hver gang, der har været en krise et sted på kloden, har omverdenen set undrende til og har først for alvor reageret i 11. time, på et tidspunkt hvor de fredelige midler ikke længere var mulige.

Overfor Syrien skal omverdenen etablere effektive økonomiske og politiske sanktioner lukke effektivt af for våben til landet. Det gælder også Ruslands kyniske fortsatte eksport af våben til Assad-styret.

Og så er det på høje tid at bruge den store kapacitet af freds- og konflikteksperter, som arbejder rundt i landene. Det er mennesker, som har stor indsigt i landenes magtforhold og stor indsigt i, hvordan man intervenerer i kriser, forhandler med stridende parter og får en krise nedtrappet i stedet for at optrappe den.

Som regel spørger medierne og politikerne først disse folk om, hvad der kunne være gjort, når løbet er kørt, og en militær indsats har skabt nye problemer.

Hvis Villy Søvndal som leder af EU’s udenrigsministre og deltager i Syriens Venner vil gå nye og ubrugte veje, bør han hurtigst muligt indkalde verdens dygtigste freds- og konfliktforskere til en syrisk fredskonference. De mange ideer, der vil komme ud af en sådan konference skal straks omsættes til handling.

Traditionelt tænkende politikere vil hysterisk indvende, at det vil tage lang tid. Det er rigtigt, men uanset hvilken løsning, Syriens Venner vælger, vil det tage lang tid. Og indtil videre har omverdenen set til i 11 måneder stort set uden at handle. Der er efter min mening intet at tabe og alt at vinde ved at sætte de mest kompetente folk til at skabe en våbenhvile - og på længere sigt en fredsløsning.

Hvis der opnås våbenhvile, kan det blive nødvendigt at indsætte en FN fredsbevarende styrke for at holde parterne fra hinanden, indtil forholdene i landet er stabiliseret. Ja, måske kan en sådan løsning være en meget lang proces. Men når jeg tænker på det tidligere Jugoslavien, Irak, Afghanistan og Libyen, så foretrækker jeg 10 eller 20 år med forhandling og våbenhvile og en fredsbevarende styrke end endnu et ukendt antal års voldelig undertrykkelse og mord.

En ikke-voldelig løsning i Syrien kan blive et nødvendigt brud med årtiers militærstrategiske tankegang. Den vil kunne bringe Villy Søvndal og Danmark tilbage i front på den internationale scene, med vores bedste kendemærke i 40 år, nemlig den bløde sikkerhedspolitik. Den strategi som de sidste 20 »aktivistiske« år har lidt stor overlast.

En ikke-voldelig løsning vil sikre en autoritet, der kan bruges til at kræve reformer af FN og genskabe respekten om den uundværlige internationale organisation.

På længere sigt skal FN reorganiseres, så organisationen igen kan handle overfor kriser. Det forudsætter en ændring af magtforholdet i sikkerhedsrådet, en større regional indsats i FN og en global opbygning af den nødvendige kapacitet indenfor freds- og konfliktløsning.

Gå den vej Villy Søvndal. Det er den slags løsninger, der bør kendetegne Syriens Venner og fremtidens udenrigsministre.

Christian Juhl er folketingsmedlem for Enhedslisten

Læs også Jacques Herch’ artikel »Næste Stop Damaskus?« på Kontradoxa.

Læs også Alfred Langs artikel »Assad-regimets krig mod egen befolkning« på Kontradoxa.

Se også links på Modkraft.dk’s Tidslinje, 15. marts 2011

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce