Annonce

BiblioteketLinks, viden og erfaringer fra venstrefløjen, sociale bevægelser og progressive grupper
Oprør
27. januar 2013 - 17:18

George Habash (1. august 1925 - 26. januar 2008)

Det er 5 år siden, at den palæstinensiske læge George Habash døde. Han var med til at grundlægge PFLP, som han var generalsekretær for frem til 2000.

26. januar 2008 døde palæstinenseren George Habash. Han var en af grundlæggerne af Arab Nationalist Movement (ANM) i 1952. ANM var en pan-arabisk bevægelse, der ville bekæmpe de reaktionære regimer i den arabiske verden. Ud af denne bevægelse udsprang der en række betydelige revolutionære bevægelser, der fik stor betydning i hele den arabiske verden. I 1967 var Habash med til at danne Popular Front for the  Liberation of Palestine, PFLP. Han var Generalsekretær for organisationen frem til 2000, hvor han trak sig tilbage.

Allerede fra starten gjorde PFLP sig bemærket med nogle spektakulære flykapringer, som satte Palæstina-spørgsmålet på dagsordenen i en verden, hvor man tidligere knapt havde hørt om den israelske besættelse af Palæstina. Fra starten gjorde PFLP sig bemærket ved at foreslå en fælles sekulær og demokratisk stat for både jøder og palæstinensere. PFLP er stadig den største palæstinensiske venstrefløjsorganisation.

Læs mere om George Habash på Tidslinjen 1. august 1925.

George Habash (Foto fra Ungkommunisten, nr. 5. Juni 1970)

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce