Grækenland: Besættelse af statslige medier fortsætter på tredje døgn

[Athen:] Grækenlands hovedstad er torsdag den 13. juni ramt af generalstrejke, som blandt andet har lagt metrodrift og buslinjer død, i protest mod lukningen og fyringen af alle ansatte på den statslige radiofoni, dvs. alle offentlige tv- og flere radiostationer i landt.

De to græske fagforbund, der har iværksat strejken, holder under strejken en daglang demonstration foran hovedkvarteret for ERT, en forkortelse for Ellinikí Radiofonía Tileórasi, dvs. Grækenlands Statlige Radiofoni.

De statslige radio- og tv-stationer blev tirsdag med meget kort varsel lukket ned via et statsdekret fra den sidende premierminister Antonis Samaras fra det konservative parti, Nyt Demokrati.

Kampenheder fra græsk politi afbrød i løbet af tirsdag aften sendesignalet til de statslige medier og lukkede i løbet af onsdag også flere lokale mediekontorer i hele landet, som ellers blev holdt åbne af tidligere ansatte.

Andre medier, der teknisk set har stillet sig til rådighed for spredning af signal og medieplatfom for ERT's forsatte medieprodukion, er ifølge medierygter blevet truet med retsforfølgelse. På nogle alternative kanaler, hvor ERT's udsendelser er blevet transmiteret, har enten tekniske problemer eller censur skabt problemer, fortæller lokale græske kilder til Modkraft.

Regeringskrise - delvis overstået

Beslutningen om lukning af medierne med timers varsel udløste i løbet af onsdag en regeringskrise, idet de to mindste regeringspartier, PASOK og Demokratisk Venstre, undsagde beslutningen. Det eneste parlamentariske parti, der bakkede premiereministerens beslutning op kom fra det højreekstremistiske parti Gyldent Daggry.

Det lykkedes dog premiereministeren at ride stormen af – blandt andet ved at love genåbning af et ny offentlig medie med navnet NERIT (en forkortelse for »Nyt Græsk Radio, Internet og TV«) den 29. august.

Bemandingen på det nye medie vil blive på omkring 1.000 – 1.200 ansatte, mod 2.700 i ERT op til lukningen.

Repræsentanter for PASOK og Demokratisk Venstre udtrykte på et pressemøde onsdag aften forståelse for behovet for en ændring af ERT, men understregede at det skulle ske gennem en demokratisk proces. For at sikre det havde de bedt om et møde med premiereminister Samaras.

Venstrefløjsaktivister siger til Modkraft, at situationen stadig kan udvikle sig til valg, men nok snarere ses som en magtkamp inden for regeringen.

– Det handler mere om, hvordan PASOK og Demokratisk Venstre skal takle deres strategiske nederlag, end om reel opposition. Begge partier står under alle omstændigheder til nederlag, siger en observertør med rødder til venstre for regeringen til Modkraft.

Græske protester

Chock-lukningen af statskanalerne fik de ansatte til tirsdag aften at besætte statsenhedens lokaler, blandt andet hovedkvarteret i Athens udkant. Her samledes desuden tusindvis af demonstranter sig for at vise støtte og beskytte de tidligere ansatte mod udsmidning.

Onsdag fortsatte demonstrationerne foran hovedkvarteret – og demonstranterne kunne på en opsat storskærm og højtalere følge med i den fortsatte tv-produktion for ERT.

Demonstrationerne er forløbet helt fredeligt – natten til onsdag bad myndigheder de ansatte om at om at rømme hovedkvarteret, men uden fysisk opfølgning på ordren.

Der er ikke synligt politi til stede ved hovedkvarteret – til gengæld strømmer folk, der ønsker at demonstrere imod lukningen og vise solidaritet med det ansatte, frem og tilbage langs den trafikkerede vej foran hovedkvarteret.

Inden for en indhegning kan folk følge med i stationens udsendelser, der viser på storskærm og udsendes på store lydanlæg. Både tirsdag og onsdag aften har der været afholdt koncerter med statsradiofoniens orkester ved hovedkvarteret.

Angreb på demokrati?

Mange grækere sammenligner lukningen af de offentlige medier med statskup, og mange får associationer til det såkaldte oberststyre, der regerede landet fra 1967-1974 – her blev statstransmissioner lukket ned og erstattet af militærmusik, når der var uroligheder og kupforsøg.

Andre nøjes med at påpege, at selv om også det statslige tv har været udsat for politisk pression og udskiftning afhængig af regeringkonstellation i landet, har ERT ikke kun ladet regeringsstøtter, men også opposition, komme til orde i udsendelserne – i modsætning til de private medier, hvor venstrefløjen enten ignoreres eller forhånes.

Ytringsfrihedens vilkår i landet blev allerede før lukningen problematiseres af blandt andet Journalister Uden Grænser.

I en opgørelse over arbejdsforhold for journalister og ytringsfrihed placeres Grækenland på en beskeden 84. plads ud af 179 lande i 2013 – et fald på 14 pladser siden 2012.

Læs Costas Douzinas kommentar » The loss of ERT, the 'Greek BBC', is a cultural calamity« i den britiske avis The Guardian

International fordømmelse

Lukningen af ERT fordømmes ikke kun af grækere og græske organisationer. Der har ikke kun været demonstrationer i de græske byer Athen, Volos, Thessaloniki og Korinth, også i Madrid, Brussel, Berlin, Paris, London og Haag.

Det europæiske forbund af journalister er også utilfreds med beslutningen:

– Det er et stort slag mod demokrati, mod mediepluralisme og mod journalistik som et offentligt gode i Grækenland, som fratager borgerne deres ret til ærlig, nøgtern og saglig information, siger Mogens Blicher Bjerregård, der er formand for organisationen, i en pressemeddelelse.

Journalister uden Grænser opfordrer den græske regering til omgøre »dens absurde beslutning«.

– Lukningen af ERT’s tv-stationer viser en foragt for den frihed til information, som er nedfældet i artikel 19 i Erklæringen om menneskerettigheder. Regeringens metoder er utrolige, udtaler formand Christophe Deloire i en pressemeddelelse.

EU Kommission bakker op

EU Kommissionen har derimod udsendt en udtalelse, hvor den tager »beslutningen til efterretning« som led i en »modernisering af den græske økonomi«.

»Kommissionen støtter offentlig radio- og tv-produktion som en integreret del af det europæiske demokrati«, hedder det, men den »kan ikke pålægge medlemsstaterne, hvordan de tilrettelægger deres offentlige mediepolitik«.

Det beroliger dog ikke Søren Søndergaard, EU-parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU. Han kalder beslutning en åbenlys krænkelse af de demokratiske rettigheder.

Han beder EU-kommissionen svare på, om lukningen har forbindelse til den sidste aftale mellem Trojkaen og Grækenland, som bl.a. indbefattede et krav til Grækenland om at fyre 15 000 offentligt ansatte, sådan som den græske regering har meldt ud – og om EU-kommissionen derved har et medansvar for beslutningen.