Grundloven i 1915 var en demokratisering, som var mere end stemmeret til kvinder.
Grundloven fra 5. juni i 1915 var en demokratisering, som gav stemmeret til de såkalde "7 F'er": Fruentimmer (kvinder), Folkehold (tjenestefolk), Fattige (personer på fattighjælp), Forbrydere (fængselsstraffede), Fjolser (psykisk syge og handicappede), Fallenter (økonomisk insolvente) og Fremmede (personer uden dansk statsborgerskab/danskere bosat uden for landet).
Før 1915 havde knap 20 % stemmeret til rigsdagsvalg (Folketing & Landsting).
Grundloven af 1915 betød en bred demokratisering, den gav kvinder og tjenestefolk stemmeret - og valgbarhed - tll alle parlamentarisk organer, valgretsalderen blev nedsat for Folketinget kun. Men modtagere af overførselsindkomster fik ikke stemmeret før senere, og umyndiggjorte har stadig ikke. (Se: En lille gruppe mennesker ... (Egmont Times, 22. maj 2015) og Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 F'er (YouTube, 7:27 min.)).
"Til Minde om de Mænd der gav Kvinden Ligestilling med Manden i Landet Styrelse" (Bla. med kup-kongen Christian X, den radikale statsminister Th. Zahle, udenrigsminister Erik Scavenius og socialdemokraten Fr. Borgbjerg).
Feminist Suffrage Parade in New York City, 1912 (Kilde: Wikipedia.org)
Marie Luplau: Fra kvindevalgretskampens første dage, 1891-97 (se om maleriet ovenover om Line Luplau).
.
Om bladet "Kvindevalgret" (KVINFO)
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96