»Drab på civile palæstinensere må stoppes omgående,« lyder budskabet fra de aktivister, som mandag aften skød fyrværkeri og sten mod Israels ambassade. Ny protest torsdag.
En demonstration på Nørrebro i København samlede mandag aften omkring 200 mennesker til støtte for civilbefolkningen i Gaza, hvor flere end hundrede mennesker den seneste uge har mistet livet som følge af israelske missilangreb.
Da demonstranterne nåede frem til endemålet ved Nørrebro Station, valgte en håndfuld aktivister at hoppe på toget mod Hellerup, hvor den israelske ambassade ligger.
Fremme ved ambassaden blev der kastet sten, skudt med fyrværkeri og malet slagord på bygningen.
Ifølge en løbeseddel, som blev uddelt forud for angrebet, ønskede de anonyme aktivister at »sende et direkte signal til det israelske regime (om, red.), at drab på civile palæstinensere må stoppe omgående«.
– Vi vil ikke anerkende den israelske stat, og det må vi vise dem. Vær kreativ og frisk, lød opfordringen på løbesedlen, som Modkraft er i besiddelse af.
Politiet ankom til området efter 10 minutter, hvor de anholdt en enkelt person, mens 20 mennesker blev registreret og tilbageholdt i en kortere periode.
Læs artiklen »Romerlys og hærværk ved Israels ambassade« hos Jyllands-Posten.
Læs artiklen »Hamas-leder dræbt trods udkast til våbenhvile« hos Modkraft.
Mandagens protest på Nørrebro og i Hellerup vil torsdag blive fulgt op af en endnu større demonstration torsdag i hjertet af København.
Denne gang er det organisationen Palæstinensisk Ungdom i Danmark, der indkalder.
»Endnu engang udsættes Gaza's civile befolkning for barbariske og umenneskelige angreb fra israelske kampfly, der bomber løs på børn, kvinder, ældre og mænd, uden at den internationale samfund har rykket sig. (…) Det er vigtigt, at vi står sammen i fællesskab og viser vores utilfredshed og protest imod den statsterrorisme, som Israel udøver mod Gaza’s civile befolkning,« står der i grundlaget for begivenheden, som har flere end 2.600 tilmeldte på Facebook.
Læs om begivenheden »Støt Gaza: March fra Rådhuspladsen til Christiansborg« i Modkrafts kalender.
Også på Modkrafts blog er der vrede over Israels hårdhændede reaktion på missilangreb fra militante medlemmer af Hamas-styret i Gaza.
Her minder flere skribenter om, at baggrunden for den aktuelle konflikt er Israels mangeårige besættelsespolitik i området.
Blogger Erik Storrud mener ligefrem, at »lidt ballade« er på sin plads.
»Hvis folk i fremtiden pifter G4S' vagtbiler, når de holder forladt på en parkeringsplads eller maler »Stop investering i bosættelser« på kommunale rådhuse, tror jeg bestemt ikke, det skader kampen for et frit Palæstina. Simpelthen fordi det kræver larm at få folks øjne op,« skriver han efter hærværket mod Israels ambassade mandag aften.
Læs Erik Storruds blog »Tag Gaza til Danmark« hos Modkraft.
Læs også bloggen »Nu må Israels aggression mod Gaza stoppes« hos Modkraft.
Læs også bloggen »Tag dig sammen Villy« hos Modkraft.
Se det aktulle baggrundsindslag med debat »Inside Story - Will the Arabs speak up for Gaza?« hos Al Jazeera.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96