Annonce

MiljøAnalyser og kommentarer om klima- og miljøspørgsmål
Analyse
7. november 2013 - 23:35

Klimamøde i erhvervstoppens skygge

Med formødet til COP19 er der sat en tyk og officiel streg under storkapitalens indflydelse på FN's klimaforhandlinger.

Den næste runde klimaforhandlinger i FN, COP19, finder sted i Polen den 11.-22. november. Som forberedelse til topmødet indkaldte Marcin Korolec, Polen miljøminister, den 2.-4. oktober traditionen tro til en "pre-COP", som lader parterne præsentere deres synspunkter og diskutere, inden det går løs til COP'en.

Civilsamfund og miljøorganisationer var ikke velkomne til formødet. Derimod var erhvervslivet aktivt inviteret til at deltage. Det skortede derfor heller ikke på repræsentationen af virksomheder, som udnyttede den enestående mulighed for bag lukkede døre at påvirke ministre og forhandlere inden COP19.

Blandt de tilstedeværende var kemikalieproducenten BASF, cementproducenten CEMEX, Polens største kul-, olie- og gasvirksomhed PGE og det franske Alstom, som har bygget Polens største kulkraftværk. Desuden var flere af erhvervslivets interesseorganisationer til stede: BusinessEurope, det polske Lewiatan, det amerikanske International Business Council og Brasiliens National Confederation of Industry.

Markedsbaserede løsninger

Som forventet greb erhvervslivet chancen for at påvirke FN's klimaforhandlinger. De advarede mod at indføre strengere lovgivning på klimaområdet og truede med at flytte arbejdspladser til lande med mindre lovgivning, såkaldt ”carbon leakage”. Et argument, der har stor virkning på EU's og USA's politikere og tidligere er blevet brugt til at forhindre en kulstofskat, stoppe stramninger af EU's Emission Trading System (ETS) og sikre yderligere udledningstilladelser.

Erhvervslivets lobbyvirksomhed har også tidligere båret frugt i forhold til FN's klimaindsats, som i høj grad er markedsbaseret, herunder Clean Development Mechanism (CDM) og Reducing Emissions from Deforestation and Degradation (REDD). Det er løsninger, som binder emissionsreduktioner op på handel og køb af kvoter i andre lande, hvor reduktionerne sjældent finder sted. Det blev senest påvist i dokumentaren ”Varm luft for milliarder”, at denne type løsninger ikke fører til mindre emissioner af drivhusgasser, men at spekulanter i stedet tjener store summer.

Læs Modkrafts artikel om dokumentaren og EU's kvotesystem

Storindustrien bydes velkommen

Men det er ikke kun Polens miljøminister, der har legitimeret storindustriens indtog til FN's møder og forhandlinger. Udover at der eksisterer en bred vifte af tilbud til erhvervslivet om at deltage i FN-møder og forhandlinger og indflydelse i form af offentligt-private partnerskaber, specialrådgivere og projekter finansierede af erhvervslivet, bød oktober måned også på ros til erhvervslivets indflydelse fra danske udviklingsorganisationer.

Verdens Bedste Nyheder, som er et samarbejde mellem FN, Danida og danske udviklingsorganisationer, støttede med en kronik i Information den 8.oktober op om den store koncentration af "milliardærfilantroper", samt tilstedeværelsen af IKEA, Novartis og en ukendt japansk kemikalievirksomhed til FN's årlige ministeruge. Ifølge Verdens Bedste Nyheder er erhvervslivets partnerskab med FN den eneste måde, hvorpå FN kan blive en indflydelsesrig institution og opnå sine mål.

Som man måske ikke kan forvente af politikere og FN-systemet, burde udviklingsorganisationer anerkende interessekonflikten mellem erhvervslivets interesser og sociale, økonomiske og miljømæssige mål i forhold til udryddelse af fattigdom og bæredygtighed på klima og miljøfronten. I stedet valgte Verdens Bedste Nyheder også at gå erhvervslivets ærinde og legitimere profit som et højere mål end miljømæssige, sociale og økonomiske fremskridt for verdens borgere.  

Corporate COP

Den officielle udmelding om, at erhvervslivet er velkomment i FN-regi, kommer dog ikke som en overraskelse. Der er en lang tradition for erhvervslivets lobbyisme i FN, som for alvor tog fart i 1980'erne, hvor FN i stedet for at regulere de multinationales indflydelse på udviklingslandene begyndte at facilitere udviklingslandes adgang til udenlandske investeringer gennem UNCTAD. I 1990'erne, da FN i høj grad manglede finansielle midler, begyndte man at søge midler fra erhvervslivet og modtage store donationer fra private. Med Global Compact blev den sidste del af skepsis mod erhvervslivet glemt.

Læs rapporten Corporations, Climate and United Nations – how Big Business has Seized Control of Global Climate Negotiations hos Polaris Institute (pdf)

Trods den lange tradition for erhvervslivets indblanding i FN har den officielle indbydelse til sektoren denne gang klargjort, hvilken udvikling FN søger. Marcin Korolec afsluttede også pre-COP'en med at understrege, at erhvervslivet ifølge ham burde inviteres til alle fremtidige pre-COP'er. På den baggrund har Corporate Europe Observatory allerede døbt COP19 i Warszawa ”The Corporate Cop”.

Læs mere om store selskabers rolle i COP19 hos Corporate Europe Observatory

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce