Annonce

Hvid Mands Byrde
10. marts 2012 - 17:36

Kony 2012: Stop at nothing?

Kampagnefilmen »Kony 2012« anklages for at være »gameshow-agtig voldsporno«, der promoverer den nordamerikanske NGO Invisible Children fremfor at bidrage til at løse noget reelt problem i det nordlige Uganda, hvor Joseph Kony og hans Lord´s Resistance Army ikke har været set i 6 år.

Den massivt markedsførte »Kony 2012«-film satser på at få gjort Joseph Kony, leder af den berygtede Lord´s Resistance Army, til verdens mest berømte mand og dermed få ham anholdt. Den er på få dage blevet set af 21 millioner Youtube-brugere. Men i Uganda blive kampagnen ikke mødt af begejstring.

TMS Ruge, en ugandisk udviklingsarbejder, skriver:  »Der er ingen nem måde at beskrive hvad jeg føler lige nu, undtagen en dyb smerte og et nagende behov for at banke mit hoved mod skrivebordet for at få dette dumfjolleri til at holde op.«

Den hvide mands byrde

Filmens ensidige fremstilling, hvor den hvide instruktør forklarer sin tre-årige søn hvad der er galt med Afrika og hvordan det skal løses, anklages for at negligere de mange afrikanske kræfter, der er i fuld gang med løse Ugandas problemer, og i stedet fokusere på den hvide mand som frelser.

»Det er i virkeligheden sig selv de sælger, som sagen, som aktøren, som løsningen for alt, der er galt med mig som den handlingslammede afrikaner«, skriver Ruge.

»Den forenklede fortælling om god versus ond, hvor god uundgåeligt er hvid/vestlig og ond er sort eller afrikansk, minder om de værste overdrivelser fra kolonitidens interventioner«, skriver den ugandiske journalist Angelo Izama.

Krigen gik sin vej

Der er bred enighed om, at Joseph Kony er en brutal morder, der bør stilles for retten. Men mange mener, at han langtfra er Centralafrikas, og da slet ikke Ugandas, største aktuelle problem.

»For de fleste ugandere er Konys forbrydelser minder fra en forsvunden tid«, skriver Izama. LRA blev nemlig fordrevet fra Uganda i 2005 og filmen bygger i stor udstrækning på seks år gamle optagelser.

Joseph Kony og LRA er kendt for brutale massemord og massiv tvangsrekrutering af børnesoldater, og hærgede frem til december 2005 det nordlige Uganda. 

Bevægelsen har sin oprindelse som en lokal væbnet reaktion på undertrykkelse fra Musaweni-regeringen, men udviklede sig siden i en meget voldelig og politisk ubestemmelig retning. Mellem 10.000 og 30.000 børn menes at være tvunget ind i hæren i årenes løb.

LRA er i dag svundet ind til nogle få hundrede soldater, der siden 2006 har opereret i Den Demokratiske Republik Congo. Her jages de - indtil videre forgæves - af en blandet styrke af soldater fra Ugandas, Congos, Sudans og Centralafrikas hære, støttet siden 2011 af 100 elitesoldater fra USA. 

I dag er det genopbygning, forsoning, børneprostitution, HIV/AIDS og andre epidemier, der er på dagsorden det nordlige Uganda, skriver Izama. Han og andre ugandiske bloggere frygter at kampagnen vil fjerne fokus og dermed penge fra løsning af de egentlige problemer.

»Det er ikke nok at føre kampagne på at dræbe en enkelt mand og dermed basta«, skriver Victor Ochen, der leder et ungdomsnetværk i Lira, hvor en af Konys største massakrer blev gennemført.

Kan medføre militarisering

Izama og flere ugandiske andre bloggere er også nervøse for, at den forenklede fortælling kan lokke underinformerede beslutningstagere i USA til at sende endnu flere soldater til Afrika.

Ugandas hær, som filmen fremstiller som løsningen på problemet Kony, har desuden et mildest talt plettet ry hvad angår meneskerettigheder - blandt andet beskyldes den også for selv at bruge børnesoldater. Under præsident Musaweni har hæren spillet en aktiv og aggressiv part i råstofkrigene i Den demokratiske republik Congo.

»Ved blindt at støtte Ugandas nuværende regering og dens militære eventyr udenfor dets grænser, som Invisible Children opfordrer til, garanterer Invisible Children faktisk at der vil være mere og ikke mindre vold i Centralafrika«, skriver den engelske Afrika-forsker Michael Deibert.

Nødvendig opmærksomhed

Jacob Acaye, en forhenværende børnesoldat (nu 21 år) der har en fremtrædende rolle i filmen, forsvarer filmen og dens budskab, fordi den rejser opmærksomhed om LRAs brutale fremfærd og dens misbrug af børn.

- Det, som skete i Gule, fortsætter stadig andre steder i den Centralafrikanske Republik og Congo. Hvad med dem, der lider der? De går igennem det, som vi gik igennem, siger han til den britiske avis The Guardian.

Læs Guardians interview med Acaye.

Mønsterbryder

Jason Russel fra Invisible Children svarer på kritikken ved takke for den.

Han mener, forvirringen kommer af, at Invisible Children er »uforudsigelig« som en organisation, der »bryder stereotyper« i et forsøg på at reparere »det nuværende kulturelle og globale paradigme, som er knækket«.

Han beskriver organisationen som »ikke kun en velgørende organisation, en humanitær organisation, en missionerende  præsteskab, et reklamebureau eller en uddannelsesfilial - om overhovedet nogen af delene.«

Invisible Children består ifølge Guardian af professionelle reklamefolk og udviklingsfolk. Ca. en tredjedel af den samlede omsætning på små ni millioner dollars går til programmer i Centralafrika,  resten går til drift  og »bevidstheds«-arbejde i USA.

Det konkrete arbejde, som Invisible Children laver i det nordlige Uganda, roses af flere af de udviklingsfolk, som Guardian har talt med. Især en mentorordning, hvor 750 børnesoldater, der skal hjælpes tilbage til det civile liv, har fået hjælp af mentorer, der selv har været igennem samme proces. Organisationen har også bygget skoler og etablereret et radiobaseret advarselssystem mellem landsbyerne.

Men, skriver Angelo Izama, »Kony 2012 kampagnen vil først og fremmest opnå at gøre Invisible Children berømt, ikke Joseph Kony. Det vil også give mange, inklusiv P. Diddy, en følelse af at have bidraget til at fange ham. For mange i konfliktforebyggelses-arbejdet, inklusiv dem, der er nervøse for yderligere militarisering af Centralafrika, er det bare endnu en dårlig løsning på et problem, der blevet sværere.«

Besøg Invisible Children og se filmen Kono 2012

Læs:

TMS Ruge på Project Diaspora

Angelo Izama: »For most Ugandans, Konys crimes are from a bygone era« af Angelo Izama

Michael Deibert: »The problem with Invisible Children´s "Kony 2012"«

Invisible Children responds

»You don´t have my vote«

Guardian

Og mer Guardian

 

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce