Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Anmeldelse
19. juli 2012 - 20:46

Marx reloaded

Nyudgivet Karl Marx-biografi har sin styrke i beskrivelsen af Marx’ forvandling fra unghegelianer til revolutionær socialist. Det sker desværre på bekostning af forståelsen af den modne Marx’ teoretiske indsigter.

Har man i sommerregnen lyst til lidt langhåret læsning, er David McLellans biografi om Karl Marx, den intellektuelle rambuk, der for altid forvandlede økonomisk, historisk og sociologisk tænkning, ikke et dårligt bud.

McLellans biografi udkom oprindeligt i 1973, men den danske udgave, der nu er udgivet af forlaget Information, er oversat fra en revideret udgave fra 2006.

David McLellan er professor i politisk teori ved Goldsmiths College i London, men trods forfatterens akademiske baggrund, starter bogen uden forord og akademiske forbehold lige på og direkte med beskrivelsen af Marx' opvækst i Rhinlandet, hans jødiske baggrund og den franske revolutions afsmitning i provinsens lovgivning og liberale politiske strømninger.

McLellans biografi er, som seriøse biografier om Marx må være, i meget høj grad baseret på dels Marx' udgivne og uudgivne tekster samt hans omfattende brevvekslinger med venner, allierede og familie.

Her adskiller McLellands sig ikke fra eksempelvis Francis Wheens eller Franz Mehrings Marx-biografier, der tidligere er udgivet på dansk.

Men McLellans biografi er i højere grad en historisk, kildenær fremstilling af Marx' liv og politisk-teoretiske udvikling end Wheens journalistiske og morsomme fremstilling fra 1999 og Mehrings politiserende Marx-biografi fra 1918 i lyset af det tyske socialdemokratis sammenbrud som revolutionært og internationalistisk parti ved 1. Verdenskrigs udbrud.

McLellans biografi adskiller sig fra Mehrings gennem et forøget kildemateriale, som senere udgivelser af Marx-tekster og restaurerede arkiver har givet adgang til, og fra Wheens ved at være mindre fabulerende, fantasifuld og skråsikkert smagsdømmende.

McLellans bog er - overordnet set - mindre tolkende og mere akademisk troværdig end de to andre biografier.

Det er både McLellan-biografiens fordel og akilleshæl. Flere anmeldere - blandt andet Steen Nepper Larsen i dagbladet Information - har fremhævet, at McLellans biografi er grundig og lærd, men mangler øje for de teoretisk nybrud og erkendelser, der opnås i Marx' tænkning.

Det er delvist rigtigt.

Første del af McLellans biografi – beskrivelsen af Marx udvikling fra unghegelianer til revolutionær socialistisk materialist – udmærker sig faktisk ved at være en kompetent læsning af Marx' tekster, der giver den bedste beskrivelse af Marx’ udvikling op gennem 1840’erne, dvs. forvandlingen fra radikal hegeliansk liberaldemokrat til revolutionær socialist, som i alt fald jeg har læst.

Det sker gennem en meget tekstnær gennemgang af Marx’ tekster i perioden, så nærlæst at det nærmer sig parafrasering. McLellan undviger behændigt overfortolkninger af bestemte formuleringer som kim til Marx' senere »marxisme« (som eksempelvis Mehring har tendens til).

Han nøjes heller ikke med at forklare Marx’ udvikling alene som resultat af de teoretiske jonglerier med dialektik og begreber, men inddrager også ydre forhold omkring teksterne og Marx' liv – han pointerer eksempelvis, at det afgørende skred fra radikal hegelianer til socialist foregår under indflydelse af de mange socialistiske grupper og tendenser i Paris i midten af 1840’erne.

Denne del af McLellans bog er fremragende – med fortræffeligt intellektuelt overblik og stor teoretisk forståelse af Marx’ udvikling.

Desværre er biografien ikke i stand til at føre samme grundighed og overblik med frem til Marx’ senere socialistiske udvikling .

Der er ganske vist mange særdeles gode beskrivelser af ikke mindst Marx’ indsats i 1848-revolutionen og hans afgørende rolle i 1. Internationales arbejde – men biografien formår ikke at følge Marx’ videre teoretiske arbejde på andet end et ydre plan.

Selv om Marx bestandigt bearbejder sin dialektiske økonomi- og samfundsforståelse fra hans første samfundsengagement som medarbejder og redaktør ved Rheinische Zeitung (1842), hvor han (i en diskussion af nye love i Rhinlandet om tyveri af træ i skove, der tidligere har været under almenretten) stiller det provokerende spørgsmål: »Berøver jeg ikke ved min privatejendom et andet menneske denne ejendom?« (side 65), spiller denne teoriudvikling i biografien kun hovedrollen frem til udgivelsen af Det kommunistiske Manifest i 1848.

Biografien udviser desværre ikke den samme minutiøse interesse for Marx’ teoretiske udvikling i økonomiskrifterne op gennem 1850’erne og 1860’erne, der ender ud i så afgørende tekster som Grundrids, Kritik af den politiske økonomi, Teorier om merværdien og Kapitalen.

Bogen misser dermed ikke kun den videre udvikling hos Marx, den indfanger heller ikke radikaliteten i Marx’ samfundskritik.

Den kan nemlig ikke reduceres til kritik af ulighed, fattigdom og fremmedgørelse, men handler (også) om herredømmet inden for den herskende økonomi: det døde arbejdes determinering af levende arbejde under kapitalismen – eller mindre højtideligt formuleret: Kapitalens dominans over lønarbejdet.

Et givet (skævt!) magtforhold mellem arbejde og kapital er i denne forståelse et uafvendeligt fundament for kapitalismen qua arbejdets underordning under kapitalakkumulationens tvang.  Og et opgør med det herredømmeforhold handler ikke kun om ejerforhold, men om at markedsøkonomi etablerer en produktionsform, der lægger rammerne for demokratiske udfoldelsesmuligheder - i stedet for at demokratiske beslutninger og menneskelige valg lægger rammerne for økonomien.

Marx’ kapitalismeforståelse fastholder i sådan en forståelse en radikal samfundsforandrende utopi om at forvandle arbejde fra samfundsbestemt tvang til i stedet at blive et selvgyldigt behov.

Men i McLellans biografi er det først og fremmest formuleringerne om kapitalismens produktion af egne modsætninger, der på den ene side er nødvendige for at udvikle produktivkræfterne, men som på den anden side også frembringer den bøddel, der vil lægge borgerskabet og klassesamfundet i graven, nemlig arbejderklassen, der har højeste prioritet.

Den forståelse spiller ganske rigtigt en stor rolle i Marx' tænkning, men McLellan formår ikke også at inddrage kapitalforståelsens langt mere nuancerede og radikale konsekvenser, der sprænger Marx' åbenlyse behov for at kaste sig ud i profetier og indlæse håb i håbløsheden.

Et udtryk for biografiens fokusering på Marx’ ungdomsværk på bekostning af den modne Marx’ er eksempelvis, at McLellan bruger hele 28 sider til at beskrivelse af de såkaldte Parisermanuskripter, der er Marx’ første omfattende forsøg på med hegelianske begreber at komme til forståelse af den politiske økonomi i 1844, men blot 12 sider på Kapitalen, Marx’ helt afgørende og epokegørende hovedværk, der udkommer efter mere end tyve år studier og skriveforsøg i 1867. Og McLellan behandler i sin parafrasering af Kapitalen næsten kun spørgsmålet om arbejdstid og merværdiproduktion, ikke dets fundering i vareøkonomiens fundamentale træk.

Det skyldes måske, at McLellans hovedformål med biografien har været et ønske om at etablere en forbindelse mellem den unge og den modne (dvs. post-1848-revolutionære) Marx – blandt andet fordi mange Marx-forskere sætter et afgørende skel ind mellem den idealistiske unge Marx og den videnskabelige ældre Marx.

Det tyder efterordet på. Og McLellan vil, skriver han da også forholdsvis tidligt i biografien, skildre Marx’ intellektuelle udvikling som »en proces […] noget der aldrig kan opsplittes i perioder eller behandles som en monolit«.

Det er principielt et godt udgangspunkt, altså at forsøge at indfange dynamikken i Marx teoretiske og politiske udvikling. Problemet er, at forbindelsen til den unge Marx nok etableres, men på bekostning af teoriforståelsen og -udviklingen hos den modne Marx. Det er et problem, at McLellan ikke formår at trænge mere radikalt og formidlende ind i de teoretiske kernetekster, Grundrids, Kritik af den politiske økonomi og Kapitalen.

Et andet hovedproblem i McLellans bog er, at fremstillingen af Marx’ politiske arbejde, især under 1848-revolutionen og som fremtrædende medlem af ledelsen af Den Internationale Arbejderassociation (bedre kendt som 1. Internationale, 1864-1876), fokuserer for meget på de umiddelbare politisk-ideologiske og personlige modsætninger mellem Marx og hans samarbejdspartnere og modstandere.

Der er ikke tvivl om, at det er et meget vigtigt element i en Marx-biografi. Men jeg mangler en systematisk beskrivelse af Marx’ indsat i sammenhæng med den politisk-organisatoriske udvikling af arbejderbevægelsen i hans levetid. Der er gode beskrivelser af blandt andet den engelske fagbevægelses udvikling i bogen, men forudsætningerne i både chartistbevægelsen i England og de tilsvarende udviklinger parallelt i Tyskland og Frankrig er alt for overfladiske. Det er muligt her på dansk blandt andet at supplere med Rjazanovs Marx og Engels (ikke kun) for begyndere - men en grundig akademisk og kildekritisk biografi ville med det perspektiv være oplagt.

Beskrivelsen af samhørigheden og stridighederne mellem Marx og Ferdinand Lassalle går eksempelvis slet ikke ind på en beskrivelse af Lassalles betydning for tysk arbejderbevægelse, men fokuserer næsten udelukkende deres personlige forhold, ikke mindst Marx’ irritation over Lassalles støjende, selvpromoverende og aristokratiske manerer, og deres forskellige politiske vurderinger af den fransk-østrigske krig i 1859 og af Bismarcks og det preussiske junkervæsens rolle for den tyske arbejderbevægelses udvikling. Men biografien relaterer næsten ikke disse modsætninger med problemerne i opbygningen af arbejderbevægelsen i Tyskland og Lassalles rolle hertil - ja, den forholder sig slet ikke til opbygningen  af arbejderbevægelsen i Tyskland i denne periode.

Trods disse indsigelser er McLellans bog stærkt anbefalelsesværdig – og det er godt at den nu foreligger på dansk.

McLellan nøjes ikke – som min kritik har koncentreret sig om – med kun at fremstille den politiske og teoretiske Marx – han får også beskrevet Marx’ komplekse personlighed, blandt andet hans privatøkonomiske uduelighed, der står i en paradoksal kontrast til hans samfundsøkonomiske skarpsindighed: Marx udfordrede alverdens økonomiske magthavere i hele sit politiske og skriftlige virke, men måtte gemme sig, når hans husvært opsøgte ham for at få huslejen kradset ind. Bogen får også fortalt en lang række kildebaserede anekdoter om Marx på druk, som familiefar og tålmodig pædagog – og meget andet.

McLellan får tegnet et nuanceret portræt af den teoretiske og politiske bulldog, der både kunne være egenrådig, skræmmende, højrøstet og bidende, men også rørstrømsk, blid og storsindet.

McLellans biografi er blevet berømmet for pertentlighed i omgangen med kilder og historiske data. Det er desværre en pertentlighed, der ikke er blevet overført til Informations redaktionsarbejde med den danske udgave.

Det er eksempelvis irriterende, at den danske udgave mange steder ikke har kunnet finde ud af at rette tyske navne fra engelsk skrivningsmåde (ü, ä og ö, tak!), at oversættelsen mange steder bærer præg af at have været en tur gennem engelsk (Bund des Kommunisten bliver til Kommunisternes Liga (’League’) i stedet for Forbund), og at personregisteret bag i bogen er ufuldstændigt (en afgørende person som Arnold Ruge, Marx' ungdomsallierede og medredaktør af Deutsch-Französische Jahrbücher, er eksempelvis ikke medtaget – om andre (også) er udeladt, bliver man usikker på).

Bogen skæmmes desuden af mange tastefejl - de fleste er til at leve med, da de er gennemskuelige, men flere er stærkt meningsforstyrrende.

Eksempelvis: »I slutningen af 1848 rejste Engels via Paris til Tyskland. Hans historiske møde med Karl Marx fandt sted den 28. august i Café de la Régence … « hvor man selv må regne sig frem til det rigtige årstal, hvor venskabet mellem de siamesiske åndstvillinger etableres: 1844 (side 152).

Og: »Fra 1867 rummede huset endnu en tjenestepige, Helene Demuths yngre søster, Marianne, der blev boende frem til sin død i 1862«, hvor man i sammenhængen ikke kan finde ud af hvilket, der er rigtigt (side 369).

Nogle bliver endda komiske, som når Teorier om merværdi, Marx' historiske noter knyttet til Kapitalen, angives som udgivet på engelsk i 1669, tohundrede år før de overhovedet er skrevet.

Det havde været rart, hvis den slags dumme fejl var blevet opdaget før udgivelsen. Kritikken til trods: Thumbs ups for udgivelsen på dansk.

Ole Wugge Christiansen er journalist og redaktør på Modkraft.  

David McLellan: Karl Marx - en biografi. Informations forlag 2012, 608 sider, kr. 399,-. Oversat af Claus Bratt Østergaard.

Se også links til biografiske artikler og bøger om Karl Marx på Tidslinjen, 5. maj 1818

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce