Medlemmer vil standse pensionskassers investeringer i sort energi

Uden pensionskassernes opbakning får vi ingen grøn omstilling. Pensionskasserne har store investeringer i olie, kul og gas, som ikke kan udvindes, hvis vi skal undgå voldsomme klimaændringer. Investeringerne risikerer at blive værdiløse og udgør en økonomisk risiko for medlemmerne.

Hver dansker har i gennemsnit en pensionsopsparing på 550.000 kr. Tilsammen har vi en pensionsformue på 3.000 milliarder kroner eller ca. 1 ½ gange vores bruttonationalprodukt.

Det er rigtig mange penge og mindst 1 procent af dem er investeret i kul-, olie- og gasselskaber, som vi pensionsopsparere hver for sig faktisk ejer en lille del af. Og med ejerskab følger ansvar.

Hvert medlem i de store danske pensionsselskaber har i gennemsnit en andel af olie-, kul- og gasreserver svarende til fem gange en danskers årlige CO₂-udledning.  

Det Internationale Energi Agentur, IEA, vurderer, at 2/3 af verdens kendte reserver af fossile brændsler skal forblive under jorden, hvis der skal være en fair chance for at holde den globale temperaturstigning under to grader.

I det lys skal man læse FN’s generalsekretær, Ban Ki-moons, udtalelse sidste år i København: »Jeg har opfordret selskaber som pensionsselskaber og forsikringsselskaber til at reducere deres investeringer i en økonomi baseret på fossilt brændsel og skifte til vedvarende energi.«

De danske pensionskasser ser det imidlertid som deres stort set eneste opgave at sikre pensionskunderne et sikkert og størst muligt afkast af deres penge. Det fremgår af loven, oplyser pensionsselskabernes brancheorganisation, som ikke anerkender risikoen ved investeringer i fossile brændsler.

Men i Sverige har minister for de finansielle markeder, Per Bolund, i forbindelse med en diskussion af svenske pensionsselskabers investeringer for nyligt udtalt: »Vi har ikke kun brug for kapital i fremtiden, men når vi går på pension, så har vi også brug for en planet at leve på.«

Det er moralsk forkert og økonomisk risikabelt at investere i sort energi

Hvis det er forkert at ødelægge klimaet, så er det også forkert at tjene på ødelæggelsen. Det er den moralske baggrund for den globale kampagne Go Fossil Free for frasalg af aktier i kul-, olie- og gasselskaber. Det kaldes på engelsk »divestment«, som også bruges på dansk.

Der er imidlertid også en voksende bekymring for at investorer, som fastholder deres investeringer i fossile brændsler, udsætter sig for stor økonomisk risiko.

Hvis verdenssamfundet faktisk vælger at føre en ansvarlig klimapolitik og lade 2/3 af de kendte fossile reserver forblive urørt, så vil olie-, kul- og gasselskaberne permanent stå tilbage med investeringer i reserver, som ikke kan udnyttes, og som derfor ikke mere har nogen værdi.

Man taler om strandede værdier, »stranded assets«.

Pensionsselskaberne vil lide tab, og den britiske energiminister advarede derfor ved FN’s seneste klimamøde COP20 i Lima pensionskunder mod den økonomiske risiko ved disse investeringer.

Den hurtigst voksende divestment-bevægelse nogensinde

John D. Rockefeller byggede en stor formue op på olieproduktion. Nu har Rockefeller familien annonceret, at Rockefeller Brothers Fund vil frasælge alle aktiver i fossile brændsler.

Fonden har allerede solgt alle investeringer i kul og tjæresand og øget investeringer i vedvarende energi. Stephen Rockefeller udtaler, at fonden ser både et moralsk og et økonomisk aspekt af beslutningen om frasalg.

Kampagnen Go Fossil Free lanceredes i 2012. Den er udsprunget af klimaorganisationen 350.org.

Go Fossil Free opfordrer universiteter, kommuner, religiøse institutioner, banker og pensionsfonde til at stoppe investeringer i olie-, kul- og gasselskaber og til at frasælge, diveste, eksisterende investeringer i løbet af fem år.

På mange universiteter er der kampagner for at diveste. Stanford University har besluttet at frasælge deres investeringer i kul. Også i Canada, Australien og Skotland har universiteter besluttet at diveste.

En række byer, ikke mindst i USA, bl.a. Seattle og San Francisco, har sortlistet den fossile energi fra deres investeringer.

Den svenske kirke har i år frasolgt deres sidste aktiver i olie, gas og kul. Kirken forklarer, at de i stedet for vil investere i selskaber, der står for løsninger.

Norges største pensionsforvalter, KLP, har besluttet at frasælge deres aktiver i kulselskaber og vil i stedet investere 500 millioner norske kroner i vedvarende energi. KLP gør det for at understrege nødvendigheden af at skifte fra fossil energi til vedvarende energi og vurderer samtidig, at deres afkast ikke vil blive påvirket.

Det store norske pensions- og forsikringsselskab Storebrand har allerede frasolgt en del af deres aktiver i kulproduktion.

De svenske nationale pensionsfonde, AP, vil lave CO₂-regnskaber for deres investeringer, og flere af dem vil frasælge en del af investeringerne i fossile selskaber.

»Klimaændringer bliver mere og mere anerkendt som en finansiel risiko, og det er vores pligt at tage konkrete skridt for at reducere denne risiko«, udtaler administrativ direktør Mats Andersson fra AP.

Forkert at tjene penge på ødelæggelsen af vores civilisation

Da Klimabevægelsen i Danmark i 2013 blev gjort opmærksom på den globale kampagne, Go Fossil Free, var der i bevægelsen ingen tvivl om, at man skulle starte en tilsvarende kampagne i Danmark.

Det blev til initiativet Ansvarlig Fremtid, som drives af frivillige kræfter i samarbejde med Klimabevægelsen.

Thomas Meinert Larsen, som er talsmand for Klimabevægelsen, er også aktiv i Ansvarlig Fremtid.

»Det var Bill McKibbens meget simple konstatering at ’hvis det er forkert at ødelægge vores planet og vores civilisation, så er det også forkert at tjene penge på det’, som overbeviste mig«, siger Thomas Meinert.

»Hvis et frasalg af aktiver i fossile brændsler skulle betyde et mindre afkast på min pensionsopsparing, så er jeg villig til det. Men samtidigt så er det min klare overbevisning, at når vi forhåbentligt bevæger os hen mod et mål på to graders global opvarmning, så vil det betyde at mindst ¾ af de fossile reserver skal blive i jorden. Det mener jeg ikke er afspejlet i de nuværende kursværdier for fossile aktiver. Der er for stor træghed i den finansielle verden til at forstå betydningen af accelererende klimaforandringer. Men verden kommer ikke bare til at se passivt til, og jeg har en stor tiltro til at de alternative energier godt kan løse det her. Det er bare spørgsmålet om, hvor ondt det skal gøre, før folk vågner op og ser, at vi må nok hellere gøre noget ved det.«

Ingen grøn omstilling uden pensionskassernes opbakning

I USA har divestmentkampagnen i første omgang sigtet på at få universiteterne til at frasælge fossile aktiver fra deres formuer.

Men i Danmark har universiteter normalt ingen formue af betydning, de store formuer ligger i pensionskasserne.

Derfor besluttede Ansvarlig Fremtid i første omgang at rette deres kampagne mod pensionskasserne.

»Vi håber, at vi kan få pensionsselskaberne til at forstå den risiko, de løber ved deres investeringer i fossil energi, og at de skal udvise det nødvendige samfundsansvar. Hvis ikke pensionskasserne bakker aktivt op, så får vi ikke nogen grøn omstilling«, siger Thomas Meinert.

»I starten kendte vi ikke rigtig noget til pensionsselskaberne, deres organisering, eller hvordan man kan påvirke deres investeringsstrategi. Vi fandt de forskellige pensionskasser på nettet, og så bad vi de folk, som meldte sig på vores hurtigt oprettede hjemmeside, om at kontakte deres pensionsselskaber og spørge om, hvordan man kan få indflydelse på deres investeringsstrategier. Det var noget vi fandt ud af løbende. Og så viste det sig, at det kun er et fåtal af selskaberne, hvor enkeltkunder kan fremsætte forslag direkte på en generalforsamling. Generalforsamlingerne har i øvrigt ikke ifølge loven juridisk mandat til at tvinge en bestyrelse til at gennemføre en generalforsamlingsbeslutning, men de fleste bestyrelser vil nok forsøge at imødekomme den. Nogle pensionsselskaber, som f.eks. lægernes, har et delegeret system, andre er nært tilknyttet fagforeninger, hvor indflydelsen er mere indirekte. Der er også rent kommercielle pensionsselskaber, der sælger pensionsordninger til virksomheder, som f.eks. Nordea Liv og Pension, som ejes af Nordea Bank«, forklarer Thomas Meinert.

Den første dialog med pensionskasserne

I 2014 fremsatte medlemmer i tre pensionsselskaber – Magistrenes, Ingeniørernes og DJØF’ernes – forslag på generalforsamlingerne om at frasælge alle aktiver i fossil energi.

Forslaget faldt med en lille overvægt af nejstemmer i alle tre selskaber. Efterfølgende har medlemmer haft en dialog med de tre pensionsselskaber.

»Man kunne måske, måske ikke, spore en vis imødekommenhed og interesse for emnet, det skal måske modnes lidt mere. De føler sig ikke overbevist om, at der er en reel risiko for tab på investeringer i fossile aktiver, og de vil nok helst ikke gå enegang, hvis de skal frasælge de fossile aktiver«, vurderer Thomas Meinert.

Voksende dansk bevidsthed om risiko

Pensionskasserne i Danmark tøver med at starte frasalget af aktiver i olie, kul og gas. Men både de og andre finansvirksomheder forholder sig til debatten.

»Det er godt at se, at de professionelle investornetværk begynder at tage det alvorligt«, siger Thomas Meinert.

»Det primære formål for Ansvarlig Fremtid er at få italesat, at vi skal omstille fra fossil til vedvarende energi. Ambitionen er at stigmatisere den fossile energibranche.«

Unipension lavede sidste år rapporten Stranded Assets i forbindelse med divestmentforslaget på generalforsamlingen i Magistrenes Pensionskasse, hvor deltagelsen var større end set i mange år.

Emnet kom i medierne i 2014. Der bliver holdt møder om risikoen ved fossile værdipapirer blandt danske investorer, og det store pensionsselskab PKA havde et arrangement om grønne og sorte investeringer i 2014 på Folkemødet på Bornholm.

De fossile selskaber lever på lånt tid

»Verden er jo dybest set enig om, at de fossile selskaber skal afvikles«, siger Thomas Meinert.

»Verden skal være fossilfri et sted mellem 2050 og 2100. Det er intuitivt et meget provokerende udsagn og en surrealistisk tanke for fossil-selskaberne selv. Set fra et aktionærsynspunkt er den øvelse at afvikle et selskab dog egentlig ikke så kontroversiel. Virksomheden skal simpelthen planlægge sin egen afvikling på en for ejerne klog måde. I stedet for fokus på at leve længst og blive størst, så skal det nye fokus være på at skabe afkast til aktionærerne. Rent konkret sker det ved, at et givet års afkast ikke går til investeringer i nye og ofte højrisikable udvindingsprojekter, men udbetales direkte til aktionærerne. Det kan faktisk godt lade sig gøre at lave en gradvis afvikling af virksomheden på den måde, samtidig med at aktionærernes interesser tilgodeses.«

Tysklands største energiselskab, E.ON, har for nyligt valgt en anden vej, som også kan være en mulighed for de fossile selskaber, fortæller Thomas Meinert.

E.ON er blevet splittet op i to selskaber, et fossilt energiselskab og et for vedvarende energi.

»Det sidste vil formentligt overleve, mens det første vil blive mindre og mindre. Det giver også rene linjer for investorerne, som kan vælge mellem sort og grønt. De store fossile selskaber kunne måske også stille og roligt vælge at skrue op for deres afdelinger med vedvarende energi og ned for den fossile energi.«

Så lad os gøre det

Kampagnen har foreløbigt bredt sig til yderligere tre pensionsselskaber, Arkitekternes, Jordbrugsøkonomernes og ISP for teknikum- og diplomingeniørerne.

Thomas Meinert forklarer, at medlemmer fra de nu seks involverede selskaber i slutningen af 2014 har henvendt sig til bestyrelserne med et såkaldt »kompromisforslag«, som består i at frasælge aktiver i kulvirksomheder og samtidig indgå i en kritisk dialog med olieselskaber med henblik på at afvikle deres økonomisk og miljømæssigt højrisikable olieprojekter, typisk i Arktis, på dybt vand og i tjæresand.

»Det gør vi, fordi vi i udgangspunktet helst vil fremsætte forslag, som bestyrelserne vil bakke op om. Hvis bestyrelserne imidlertid ikke kan bakke op om dette forslag, så vil vi formentlig fremsætte det forslag på generalforsamlingerne i 2015, som vi selv finder mest korrekt, nemlig forslag til frasalg af alle aktiver i den fossile industri.«

Lægestuderende Jesper Nørgaard Kjær arbejder ved redaktionens afslutning på at få de 25 stillere, som er nødvendige for at blive delegeret til Lægernes Pensionskasses generalforsamling i 2015.

Han siger, at det vil være et rigtigt stærkt statement, hvis lægerne vælger at stoppe de sorte investeringer.

Selv er han inspireret af den engelske lægeforening, British Medical Association, som i 2014 tog beslutningen med den begrundelse, at fossile brændsler skaber den største globale helbredstrussel i det 21. århundrede.

Divestmentkampagnen finder også opbakning fra den kendte amerikanske Nobelpristager i økonomi Paul Krugman, som til New York Times har udtalt:

»Vi kan faktisk investere i nye energikilder og frasælge gamle, og samtidig gøre økonomien stærkere. Så, lad os gøre det.«

Sussanne Blegaa er medlem af redaktionen for Nyt Fokus, miljøorganisationen NOAH’s tidsskrift.

Artiklen bringes også i Nyt Fokus 3/marts 2015.