Annonce

FagligtArbejderbevægelsen og arbejdskamp
Kommentar
12. januar 2015 - 13:58

Mener regeringen, at seks døde om dagen er for lidt?

Det dårlige danske arbejdsmiljø resulterer i over 2.000 døde om året. Alligevel viger regering og Folketing tilbage for forbud mod blandt andet kræftfremkaldende kemiske stoffer.

Folketingets Beskæftigelsesudvalg har stillet følgende spørgsmål til Beskæftigelsesministeren: Hvor mange dør årligt af dårligt arbejdsmiljø i Danmark?

Ministeren svarer, at den internationale arbejdsorganisation, ILO, anslår, »at den samlede arbejdsrelaterede dødelighed i Danmark er 2.077 tilfælde om året«. Det er beregnet på basis af en finsk model.

Den samme model har Statens Institut for Folkesundhed anvendt, så »der årligt kan relateres ca. 1.400 dødsfald til psykisk arbejdsmiljøbelastning».

Kræftens Bekæmpelse anslår, at der er 1.300 dødsfald årligt af arbejdsbetinget kræft.

De største dræbere er altså følgesygdomme af dårligt psykisk arbejdsmiljø og arbejdsbetinget kræft, især forårsaget af kræftfremkaldende kemiske stoffer.

Men i statsministerens åbningstale 2014 blev det ikke nævnt i afsnittet om arbejdsmiljø, selv om regeringen »vil bruge pengene, hvor problemerne er størst«.

Derudover er der endnu flere, som bliver invalideret fysisk og psykisk, også ved at føre arbejdsskadesager.

I 1970’erne tog malerfagforeninger i Århus og København sammen med akademikere problemet op om organiske opløsningsmidler og hjerneskader, som bevirkede, at man gik over til at anvende vandbaseret maling.

Det resulterede i andre tilsvarende projekter.

Jeg var med i en række forskningsprojekter ved Medicinsk-Kemisk Institut, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet om substitution, dvs. erstatning af farlige kemiske stoffer med mindre farlige muligheder (arbejdskemi.dk). Det drejede sig især om at få fjernet kemiske stoffer med langtidsvirkninger som f. eks. kræft.

Projekterne viste, at det var muligt at udpege mindre farlige muligheder, men hovedproblemet var at få dem realiseret i fuld udstrækning på virksomhederne inden for en overskuelig fremtid.

Det blev ikke bedre af, at det kemiske arbejdsmiljø blev nedprioriteret i 1990’erne. Og fortsat er det, så problemerne er stadig aktuelle.

Dette bekræftes af beskæftigelsesministeren i to svar, der blev afgivet i sidste folketingssamling:

  1. Svaret er nej på spørgsmålet om et generelt forbud mod anvendelsen af chlorerede organiske opløsningsmidler. Det til trods for, at de hører til de farligste organiske opløsningsmidler, fordi de også kan give kræft. Der findes gode substitutionsmuligheder, som er mindre farlige.
    Et af de chlorerede organiske opløsningsmidler er trichlorethylen (tri), som kan give kræft i nyrerne. Det anvendes især til metalaffedtning, hvor vandbaseret affedtning er et godt og mindre farligt alternativ.
    Jeg har gennemført et projekt herom og forsøgte forgæves at interessere Danfoss for dette. Ved næste besøg var det helt anderledes.
    Tyskland indførte i 1986 et forbud mod tri, og da Danfoss var orienteret mod Tyskland, gik virksomheden hurtigt over til vandbaseret affedtning. Foruden et bedre arbejdsmiljø viste det sig at være billigere, give renere emner og mindre forbrug af vand og energi.
    Men Danmark ville ikke følge det gode tyske eksempel. I 1995 afviste den socialdemokratiske arbejdsminister et forbud mod tri. Senere ændrede hun det til et forbud med den væsentlige undtagelse, at det ikke skulle gælde for industrien, hvor tri næsten udelukkende anvendes.
    Det fik efterfølgende forbruget af tri til at stige.
  2. Svaret er også nej på spørgsmålet om at forbyde anvendelsen af krystallinsk kvartssand til sandblæsning, selv om det kan give silikose (lungesygdom) og kræft.
    Det blev derfor blev forbudt at anvende i Storbritannien i 1948 og i Tyskland, Sverige og Norge i 1970’erne.
    I et forskningsprojekt fandt vi, at der var gode og mindre farlige substitutionsmuligheder for krystallinsk kvartssand.
    Derfor tog Arbejdstilsynet det op i 1988, men resultatet blev, at man ikke ville bringe Danmark på højde med nabolandene.
    Forundret spurgte jeg deltagere i afgørelsen om årsagen og fik at vide, at den reelle grund var hensynet til en bestemt jysk kvartssandsvirksomheds økonomiske interesser, dvs en politisk og ikke saglig afgørelse.
    Det skete i Schlütterregeringens tid.
    I 1995 svarede den socialdemokratiske arbejdsminister også nej.

Det fremgår af de to eksempler, at danske politikere ikke vil medvirke til at fjerne kræftfremkaldende kemiske stoffer fra arbejdsmiljøet og dermed nedbringe tallet på 1.300 døde af kræft, selv om Danmark foreløbig er henholdsvis 30 og 40 år bagefter nabolande.

Endvidere at kravet om substitution af farlige kemiske stoffer og forsigtighedsprincippet ikke skal tages alvorligt.

I statsministerens åbningstale 2014 nævnes det, at regeringen vil »sætte hårdt ind, hvis der gang på gang er rod i den farlige kemi.«

Men den, der virkelig har rod i den farlige kemi, er regeringen.

I den nationale arbejdsmiljøhandlingsplan 2020 er kemiske problemstillinger ikke medtaget, bortset fra etablering af et nanocenter.

Det betyder, at nedprioriteringen af det kemiske arbejdsmiljø da vil have varet i 25 år fra det tidspunkt, hvor dansk arbejdsmiljøforskning kunne levere kvalificerede alternativer med mindre farlige muligheder. Det eneste større positive område i det kemiske arbejdsmiljø i Danmark er organiske opløsningsmidler og hjerneskader, hvilket hovedsagligt blev opnået uden for det etablerede arbejdsmiljøsystem.

Fremtiden tegner således mørkt for arbejdsmiljøet i Danmark:

Med den stigende intensivering af lønarbejdet kan det psykiske arbejdsmiljø kun blive dårligere. Senest er det kommet frem, at stress muligvis kan nedarves til kommende generationer.

I forhandlingerne om en frihandelsaftale (TTIP) mellem EU og USA er der også trusler mod arbejdsmiljøet, f.eks. er syv kemiske stoffer forbudt i USA, medens det tilsvarende tal er 1.400 i EU. Endvidere er forsigtighedsprincippet og kravet om substitution af farlige kemiske stoffer også i spil.

EU-kommissionens Stoiber-udvalg har fremlagt en række forslag til »fjernelsen af administrative byrder for virksomhederne« for arbejdsmiljø, miljø og sundhed.

For arbejdsmiljøet vil denne afregulering ifølge arbejdsmarkedsforsker professor Henning Jørgensen være en bombe under det danske arbejdsmiljø. EU har allerede modsat sig en indsats mod hormonforstyrrende kemiske stoffer.

I Danmark er man allerede begyndt på denne afvikling, til trods for at dårligt arbejdsmiljø årligt koster over totusinde mennesker livet – dvs, seks om dagen - og 64 milliarder kr.:

Den tidligere borgerlige regering – med tilslutning fra de Radikale og senere Socialdemokraterne – fjernede det økonomiske grundlag for bedriftssundhedstjenesten (BST), som skulle udføre et kvalificeret arbejdsmiljøarbejde for virksomhederne.

Det sparer virksomhederne for 400 millioner kr. om året. Men den mindre forebyggelse medfører et dårligere arbejdsmiljø og større offentlige udgifter til ofrene for dette.

Derfor må man desværre forvente, at de dominerende politiske partier vil gennemføre de nye forringelser af arbejdsmiljøet med formuleringer som f. eks. Stoiber-udvalgets.

Men verbalt går alle i Danmark ind for et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Reelt står et stort flertal i Folketinget og dets vælgere for, at seks personer dagligt døde af dårligt arbejdsmiljø er for få.

Frode Sørensen er pensioneret civilingeniør og arbejdsmiljøforsker.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce