Mjølnerparken byder Panterne velkommen

Når det svenske aktivistnetværk »Panterne – for oprustning af forstæderne« fredag besøger Mjølnerparken for at diskutere selvorganisering blandt beboerne, bliver der nok at snakke om.

Det mener beboeraktivisten Amani Abdallah fra det socialt belastede boligområde på ydre Nørrebro, som er medarrangør af det åbne debatmøde. Hun nævner konkret den manglende vedligeholdelse af lejligheder samt boligbestyrelsens uigennemskuelige brug af kommunens midler.

– Vi er igen og igen blevet lovet, at vores køkkener og badeværelser bliver lavet, men der sker ingenting. Der er stadig svamp på grund af manglende udluftning, skabslåger, der falder af og rotter i lejlighederne, fortæller den 21-årige Amani Abdallah, der er vokset op i Mjølnerparken.

Læs artiklen »Panterne kommer til Mjølnerparken« hos Modkraft.

Perlemor på skattejagt

Som tidligere omtalt på Modkraft kommer aktivistgruppen »Panterne – for oprustning af forstæderne« til Mjølnerparken for at fortælle om deres erfaringer med socialt og politisk arbejde i Sverige.

Amani Abdallah ser frem til at udveksle erfaringer med Panterne, lære af det bedste og bruge det i Mjølnerparken.

Selv var hun sidste år med til at arrangere en demonstration sammen med andre kvinder i Mjølnerparken i protest mod bandekrigen, og i sommer var hun en af initiativtagerne til projektet »Perlemor«.

Læs artiklen »Mjølnerparkens mødre demonstrerer mod bandekrig« hos Modkraft

Projektet forsøger, ligesom de svenske aktivister,  at engagere beboerne i det såkaldte »ghettoområde« i en basisdemokratisk forening udenom både kommune og beboerforening.

En skattejagt, hvor 300-400 børn deltog sammen med deres forældre skød projektet igang. 

– Det var fantastisk, og det var arrangeret med den samme vision, som panterne arbejder ud fra. Efter skattejagten delte vi os op i fire grupper, hvor vi spurgte, hvad folk har lyst til at lave. På den måde var der en indgang til at skabe dialog og begynde at samarbejde, siger Amani Abdallah. 

Med et smil fortæller hun, hvordan navnet på beboergruppen refererer til den måde, som perler opstår. 

– Når kødet i en musling bliver irriteret nok af en ting, så kommer der en perle. På samme måde er vi opstået, fordi børnene og de unge over en lang periode er blevet så irriterede over de forhold, som de lever under, fortæller Amani Abdallah.

Hvor forsvinder pengene hen?

Det har været nødvendigt at begynde fra bunden, fordi der igennem længere tid har eksisteret nogle uigennemsigtige magtstrukturer i Mjølnerparken, som har lagt sig som en tung skygge over initiativer og fremskridt.

Det er ikke fordi, kommunen ikke har startet tiltag eller givet bevillinger til Mjølnerparken, men fordi pengene og ansvaret hver eneste gang er endt hos en lille håndfuld mennesker, som har tænkt mere på sig selv end på deres naboer.

– Det drejer sig om mennesker, der har siddet i afdelingsbestyrelsen og sikret penge til sig selv og ved hjælp af stemmesnyd afvæbnet enhver mulighed for at ændre på situationen, fortæller Amani Abdallah. De fleste beboere deler opfattelsen af, at de penge, der bliver bevilget til Mjølnerparken bliver misbrugt og havner de forkerte steder.

– Det er sket flere gange, at der bliver sagt på bestyrelsesmøder, at der er blevet bevilget en masse penge til Mjølnerparken. Men ofte er det kun symbolske beløb, der bliver brugt på børnene. En tur til en forlystelsespark skal vise, at pengene bruges på aktiviteter med børnene, men resten ryger i egen lomme, siger hun og spørger retorisk:

– Hvordan kan man ellers få råd til sommerhus og bil, når man er på kontanthjælp?

Kritikken har blandt andet rettet sig mod beboerformanden for Mjølnerparken, Muhammed Aslam, der tidligere i år blev vraget som socialdemokratisk medlem af Københavns Borgerrepræsentation. 

Hans politikerkollegaer mente simpelthen ikke, at hans ambitioner om bedre integration og selvbestemmelse for kvinder havde hold i virkeligheden, og hans formodede magtmisbrug kostede ham posten i Borgerrepræsentationen.

Læs artiklen »Socialdemokrater vrager omstridt beboerformand« hos BT.

Når vrede bliver til stenkast 

Beboeraktivisten vurderer desuden, at de unges irritation hænger sammen med manglende inddragelse og respekt. 

Manglen på væresteder og ungdomsklubber, der fungerer, er også et tydeligt problem i Mjølnerparken, fordi brugerne ikke bliver inddraget i processen. 

– Man kan sagtens få åbnet ungdomsklubber. Det har vi prøvet flere gange i Mjølnerparken, men det handler om, hvad det er for en struktur, man lægger. Hvis du åbner en klub, hvor du putter computere, billard og nogle pædagoger ind, så fungerer det ikke af sig selv, siger Amani Abdallah.

– Det handler om at spørge: hvad er det i virkeligheden, I har lyst til og behov for, siger Amani Abdallah.

Hun fortæller også, at det ofte er sket, at folk er kommet udefra, men ikke har skabt løsninger, men snarere efterladt vrede. 

 – Der sker tit det, at der kommer nogle professionelle udefra, der skal vises rundt, som om de er zoologisk have. Det bliver folk vrede over, fordi de føler, de bliver kigget på. Så tænker man jo: har jeg ikke noget at sige, eller er det ikke noget værd, fordi jeg ikke er uddannet. 

Og vreden er ifølge Amani Abdallah en følelse, der kommer til udtryk mange steder i Mjølnerparken. 

Blandt andet, når der bliver kastet sten på politiet.

– Det er ikke fordi, det er en undskyldning, men man kan prøve at kigge på, hvorfor det sker. Mange af betjentene kommer måske fra Jylland og kender ikke de unge, så de skal lige vise, at det er dem, der har autoritet - så det er en god idé, at jeg lige klasker ham der ind i væggen, siger hun.

Læs artiklen »Hvorfor er de vrede unge mænd så vrede« hos Modkraft. 

Mere og andet end bander

Vreden, de dårlige erfaringer med sociale aktiviteter og lejligheder i forfald er alt sammen med til at slide på tilliden til, at der er alternativer til tingenes tilstand.  

– Mange af de voksne i Mjølnerparken kommer fra lande, hvor de har levet et helt liv i krig, set folk blive dræbt og mistet deres børn. De lider af posttraumatisk stress, er på kontanthjælp, og de er så udmattede, at de ikke engang kan forholde sig til de breve, de får fra kommunen, siger Amani Abdallah og fortsætter:

– Så det er forståeligt, at de er magtesløse overfor, hvad de skal stille op, så deres børn ikke ender i bander, siger hun. 

I forhold til de kriminelle bandestrukturer, så mener Amani Abdallah, at kommunen bør gøre mere for at hjælpe de børn og unge, som risikerer at ende i bandekriminalitet.

– Kommunerne knokler for de unge, der allerede er havnet i bandekriminalitet. Men du kan ikke hjælpe dem, der ikke vil hjælpes. Det vigtige er at skabe håb for de yngre generationer og give dem et reelt valg om at leve et andet liv, siger Amani Abdallah.

Hun mener, at der skal være steder udenfor Mjølnerparken til de banderelaterede, så de ikke er så synlige for de yngre generationer, og så der samtidig er mere ro.  

Aflastning og frivillighed

På grund af de store sociale problemer i området er det vigtigt, at indsatsen tager højde for de ressourcer, som folk allerede har og ikke mindst, at der sker en prioritering af indsatsen.   

Projektet Perlemor fungerer for eksempel i høj grad som aflastning for forældrene og vil tilbyde frivillige jurister, der kan vejlede dem, så de kender deres rettigheder og ved, hvad det betyder, når de får en besked fra kommunen. 

Og disse erfaringer kan bruges mere generelt.

For at skabe en struktur, som udelukker svindel med at organisere projekter, skal arbejdet baseres på frivillig arbejdskraft, så interessen fra de ansvarlige ikke er til at misforstå.

Amani Abdallah tvivler ikke på, at der er rigeligt med potentiale og mennesker i Mjølnerparken, der vil bidrage til forandring, selvom kampen bliver langvarig.

Det skal bare være under de rette omstændigheder. 

– Der er sikkert nogen, der ikke gider. Men det er det samme som udenfor Mjølnerparken. Der er altid nogen, der ikke gider lave noget. Uanset hvilken baggrund eller religion man har. Men jeg kender også mange, der gerne vil lave noget, men som måske ikke er rustet til det lige nu. Derfor skal de inddrages på deres egne betingelser, hvor de selv sætter dagsordenen, siger Amani Abdallah. 

Debatmødet med Panterne finder sted fredag den 23. november kl. 17.00 i Mjølnerparkens lokaler på Hothers Plads nr. 2 st.

Se arrangementet i Modkrafts kalender.