Nederlag til det græske håb

Det lykkedes ikke - trods en massiv fremgang på over 10 procent af stemmerne - den græske venstreorienterede enhedsliste, SYRIZA, at blive det største græske parti.

Men partiet erobrede pladsen som det førende oppositionsparti mod nedskæringspolitik og diktaterne fra EU med knap 27 procent af stemmerne. 

Tilsammen kan det euro-positive konservative Nyt Demokrati og det socialdemokratiske PASOK samle 112 parlamentsmedlemmer og 42 procents opbakning.

Men grundet de udemokratiske græske valgregler, der belønner valgets største parti med 50 ekstra pladser, samler de to partier 162 mandater af 300 pladser og dermed et komfortabelt flertal, trods deres manglende opbakning i befolkningen.

Ingen regeringsdeltagelse

Forude venter forhandlingerne om dannelse af en regering. Her har de konservative serveretten, men har indtil videre det problem, at Socialdemokratiet afviser at deltage i en koalitionsregering, der ikke har deltagelse af SYRIZA.

En deltagelse, som SYRIZA blankt afviser. Dermed er det stadig uvist, hvad det endelig udfald af gårsdagens valg bliver, men glæden på verdens børser og banker var ikke til at tage fejl af.

De kan nu se frem til en forsættelse af den politik, der har favoriseret deres indtjening på bekostning af den græske befolkning.

Rige skattesnydere

Den konservative sejr vil skåne de rigeste grækere, der i dag er de store skatteunddragere og dermed skaberne af det store hul i statskassen, som skiftende konservative og desværre også socialdemokratiske regering har forsøgt at dække med fantasifulde lån.

Eksempelvis betaler de græske skibsredere, der er blandt verdens rigeste skibsredere, slet ikke skat. De er ganske enkelt fritaget med en skatteprocent på 0 procent.

Ligeledes vil de militære udgifter, der beløber sig til verdens største per indbygger efter USA, forsætte med at være på trecifrede og fircifrede milliard beløb, mens regningen vil blive sendt til almindelige mennesker.

Det vil være de fattige grækere, der ikke har råd til medicin, og de unge, der med 50 procents arbejdsløshed går en håbløs fremtid i møde, der betaler regningen.

Ligeledes står den græske fagbevægelse overfor svære slag, fordi afskaffelsen af mindstelønnen og den kollektive ret til forhandling opretholdes.

Krisen bliver værre

EU’s krav til Grækenland kommer ikke til at løse krisen. Nedskæringerne øger den økonomiske nedtur, og arbejdsløsheden og statsgælden skyder i vejret. Landet fastholdes med euro’en i et ulige konkurrenceforhold til de nordeuropæiske økonomier og vil være lammet i sin udvikling.

Euro-politikken favoriserer de banker og spekulanter, der skabte krisen, men er ikke i stand til at hjælpe befolkningen.

Derfor kan festen på finansmarkederne og i EU-kontorerne også blive kortvarig. Allerede dagen efter valget er renterne på spanske statsobligationer strøget i vejret, og på Cypern står den store og uregulerede banksektor på fallittens rand.

Håbet vil vinde

Valgresultatet er et foreløbigt nederlag for det håb, som SYRIZA havde tændt for, at der kunne føres en anden politik, der fik landet på fode igen og sagde fra overfor EU’s krav om nedskæringer.

Det håb, der tiltrak hundreder af tusinder af græske vælgere, og som i de seneste år har fået grækerne til at gennemføre massive generalstrejker og demonstrationer.

Den historiske fremgang for venstrefløjen i Grækenland har skabt en styrket position for at fortsætte kampen.

SYRIZA fik ikke bare dobbelt så mange stemmer som socialdemokraterne, men placerede sig også langt foran centrum-højre kritikerne i Uafhængige Grækere og de voldelige fascister i Gyldent Daggry, der oplevede henholdsvis tilbagegang og stagnation.

- Det er en ny dag, der starter for Grækenland. Fremtiden tilhører ikke dem, der er bange, men dem der har håb, lød det i går fra formanden for SYRIZA, Alexis Tsipras, da han anerkendte de konservatives sejr.

Kampen fortsætter

Den historiske fremgang for venstrefløjen i Grækenland afspejles i Irland, hvor det socialistiske Sinn Fein ledte finanspagt-modstanden, som trods nederlaget i folkeafstemningen, har belønnet partiet med 24 procent i meningsmålingerne.

Ligeledes står det hollandske socialistparti til at blive det største parti ved valget i september, hvis meningsmålingerne holder stik. I begge lande ligger de socialdemokratiske partier underdrejede ovenpå en hård nedskæringspolitik.

I Italien gik 200.000 mennesker for få dage siden på gaden på fagforeningernes opfordring med krav et mere retfærdigt skattesystem, der trækker de rigeste italienere til kassen.

Dermed fortsætter de den bølge af protester, der de seneste år har skyllet henover Europa.

Bankerne og højrefløjen vandt søndagens slag i Grækenland, men spørgsmålet er hvem, der vinder det næste.

Nikolaj Villumsen (MF) er Europa-ordfører for Enhedslisten.

Læs SYRIZAs ti hovedpunkter oversat til dansk af Socialistisk Information.

Se Tidsskriftcentrets linksamling om den græske venstrefløj.

Læs Alfred Langs kommentar: "Grækenland: Angsten sejrede over vreden".