Et blogindlæg om kommunale skatter går helt galt i byen i forhold til situationen i Odense. Svar til Jonatan Simmel.
forældreforeningen i Odense havde afholdt en demonstration på Flakhaven (rådhuspladsen) for at sikre børne- og ungeområdet.
25. januar skrev Jonatan Simmel en blog på Modkraft om kommunalskat, der bruger Odense som eksempel.
Læs Jonatan Simmels blog: »Kommunale skattestigninger er en forringelse«
Indlægget er så fyldt med fejl, at Jonatan Simmel under ingen omstændigheder reelt ved hvad, der foregår omkring Enhedslisten i Odense eller kan have været i kontakt med nogen, som gør.
Jeg vil som bestyrelsesmedlem i Enhedslisten Odense forsøge, at redegøre for hvordan den politiske virkelighed nu en gang er i Odense. Dette må være udgangspunktet for en reelt debat om vores politiske handlinger.
Der er først og fremmest ikke, som Jonatan Simmel påstår, gennemført en stigning af kommunalskatten på et procentpoint i Odense Kommune. Derimod har den socialdemokratiske borgmester Anker Boye indkaldt partierne til forhandlinger om emnet frem mod næste budgetforhandlinger.
Dernæst påstås det, at det er hos Enhedslisten, at forslaget har taget sit udgangspunkt. Det er ikke sandt.
Odense Kommune står med store problemer. Svaret på den økonomiske krise har indtil videre været nedskæringer på velfærden foretaget af byrådets øvrige partier. Det betyder at Odense fx nu har landets 3. ringeste normeringer for børnehaverne.
Det synes vi i Enhedslisten er alvorligt. Derfor har vi i indeværende byrådsperiode været opsat på at skaffe økonomiske midler til at genoprette velfærden.
Her fra budgetordførertalen for 2015 budgettet: »Vi kunne starte med at droppe den rituelle sænkning af dækningsafgiften eller overveje at sætte den op.«
Læs hele ordfører talen hos Enhedslisten Odense
Dette udgangspunkt blev gentaget for budgettet for 2016. Desværre har forslaget ikke fundet støtte ved noget parti i byrådet.
Derfor har Enhedslistens rådmand Brian Skov Nielsen nu kommenteret på, hvad der er muligt. Når borgmesteren nu har åbnet op for at hæve kommuneskatten, så er det et middel til at få genoprettet velfærden.
Vi har kæmpet hårdt for en bedre løsning, men det har ganske enkelt ikke fundet opbakning (heller ikke hos SF).
Hvad der gør, at en skattestigning er spiseligt politiske er, at Odense fortsat vil Fyns laveste kommunalskat.
Se artiklen »Anker Boye vil hæve skatte i Odense« hos TV2 Fyn
»Kortsigtet løsning« skriver Jonatan Simmel også. Det kan han sagtens mene, men igen ved han ikke, hvordan virkeligheden er i Odense.
Frem til budgettet for 2015 har Enhedslisten i Odense vist nok kun indgået et enkelt budget i nyere tid.
Forskellen i 2015 var, at der ikke var nogle nye forringelser, og det lykkedes af finde godt 100 milioner kroner til anlæg.
Det er positivt, da det lykkedes os, at få disse penge hovedsaligt brugt til cykelstier frem for mere asfalt til bilerne.
Budgettet for 2016 indgik vi også forlig om, da det lykkedes at rede 22 millioner kroner til ældre- og handikap området. Og der var igen ikke indlagt nye forringelser.
Altså har vi i Odense kæmpe for at sikre helt almindelige menneskers levevilkår. Det synes jeg er langsigtet.
Jonatan Simmel skriver også om behovet for et folkeligt pres. Her bliver det allertydeligtst, at Jonatan Simmel ikke ved ret meget om odenseansk lokalpolitik.
Anker Boyes forslag blev netop fremlagt, da forældreforeningen i Odense havde afholdt en demonstration på Flakhaven (dvs. rådhuspladsen) for at sikre børne- og ungeområdet.
Det er muligt, at Jonatan Simmel ikke er tilfreds med den revolutionære fremdrift i Odense, og han skal være meget velkommen til at komme og diskutere sagernes gang.
Men virkeligheden er, at Enhedslisten i Odense er frontløber i sikringen af vilkårene for børn unge og ældre i Odense.
Og når det nu er lykkedes at presse selv en socialdemokratisk borgmester til at erkende problemerne, så synes jeg ikke, det er Enhedslistens rolle at gå den reaktionærere retning.
Afslutningsvis så håber jeg, at vi for fremtiden vil diskutere kommunalpolitik på et oplyst grundlag.
Jeg er ret sikker på, at hvis man retter henvendelse til kommunale kammerater, så giver de også et svar tilbage.
Frederik Werner Kronborg er medlem af Enhedslisten Odenses bestyrelse og folketingskandidat for på Fyn
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96