Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
Kampagne
11. oktober 2013 - 12:45

Opgør med skattely kan mindske fattigdom

International kampagne vil lægge pres på store virksomheder for at betale i de lande, hvor de skaber overskud. Chandia Bernadette Kodili, der har organiseret demonstrationer mod skattefusk i Uganda, besøger lige nu Danmark som led i kampagnen.

Verden står lige nu med en historisk mulighed for at gøre retfærdig skat til drivkraft for kampen mod fattigdom og ulighed, men udviklingslandene skal med på vognen.

Det mener udviklingsorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke, som netop har lanceret en global kampagne mod skattely og for mere retfærdig beskatning af multinationale virksomheder og investorer.

Det er gigantiske summer, der er tale om, når man regner på, hvor mange penge, der hvert år forsvinder uden om statskasserne ind på fordækte bankkonti i afsidesliggende skattely.

Ugebrevet A4 beskrev fornyligt, hvordan danske firmaer sender 275 milliarder i skattely hvert år. For verdens fattige lande, betyder huller i skattesystemet at de, trods relativt mindre økonomier, går glip af potentielle skattebetalinger i omegnen af 900 milliarder dollars. Det svarer til tre gange så meget, som de modtager i udviklingsbistand.

I stedet for at bidrage til sundhed, skoler og infrastruktur sendes pengene i skattely eller ned i lommen på nationale og udenlandske investorer.

Konsekvensen er, at statskasserne drænes for kapital, der ellers kunne komme befolkningen til gode.

Derfor sigter en ny international kampagne med navnet TaxPower på at opbygge en politisk slagskraftig bevægelse for retfærdig skat både i Nord og Syd.

Bag kampagnen står ActionAid, som Mellemfolkeligt Samvirke er en del af. Formålet er at gøre det socialt uacceptabelt for store virksomheder at undgå skat og opnå særlige skatterabatter i udviklingslandene.

– Man må kræve, at multinationale firmaer er mere åbne om deres aktiviteter, og at de betaler skat i de lande, hvor de skaber deres overskud. Lukning af skattehuller og skattely kan være vigtige kilder til finansiering af social udvikling, siger Helle Munk Ravnborg, der er forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke.

– Skat forbinder borger, stat og marked. Skat handler om samfundets fælles penge og fælles mål. Udviklingen af et retfærdigt, effektivt og transparent skattesystem hænger tæt sammen med at udvikle demokrati og ansvarlig regeringsførelse i praksis, siger hun.

Menneskelige konsekvenser

Det oplever Mellemfolkeligt Samvirkes lokale samarbejdspartnere i praksis, når de står ansigt til ansigt med konsekvenserne af manglen på skat til at finansiere offentlige services for befolkningen.

Kvinder dør, når de skal føde, fordi der er for langt mellem de veludstyrede sundhedsklinikker. Børn går glip af undervisning, fordi der ikke er løn til lærerne og bøger, og mangel på infrastruktur gør at bønder misser muligheden for at sælge deres produkter på markedet. 

Omvendt har lande som Ghana, Botswana og Rwanda vist, at skatteindtægter kan investeres til gavn for dem, der lever i fattigdom.

Og Mellemfolkeligt Samvirke står da heller ikke alene med pointen om, at skat er nøglen til mere retfærdig global udvikling.

Hvor kravet om åbne registre og mere kontrol med multinationale firmaers pengestrømme tidligere var noget, man talte om på venstrefløjen og blandt kritiske aktionærer, så ser beslutningstagere og politikere fra hele verden og over et bredt politisk spektrum nu beskatning som et politisk værktøj, der skal pudses af og bruges.

OECD udgav tidligere på året en rapport, som direkte opfordrer til at reformere det internationale skattesystem, og på G8 topmødet i Storbritannien i juni, var opgøret med skattely det eneste emne, som formåede at overskygge krigen i Syrien.

G20 landene diskuterede også international skat i begyndelsen af september, og under FNs generalforsamling for få uger siden blev bedre beskatning både i Nord og Syd bragt i spil som et nyt og nødvendigt aspekt i finansieringen af de kommende udviklingsmål.

Det er alt sammen godt nyt, men ikke godt nok, lyder det fra den internationale udviklingsorganisation Action Aid, som danske Mellemfolkeligt Samvirke er del af.

– Der er brug for et paradigmeskift og en stærkere omfordelingsdagsorden både i økonomisk og ressourcemærssig forstand, hvis vi skal afskaffe fattigdom, siger Helle Munk Ravnborg .

– Det er problematisk, at skattesystemet svigter i mange udviklingslande. De er ramt af dårlige internationale skatteaftaler og er under pres fra investorer, som vil opnå skatterabatter frem for at bidrage til udviklingen lokalt, siger hun.

Beregninger fra ActionAid viser, at et stop for skattely og for udviklingslandenes egen udbredte brug af skatteincitamenter til investorer og multinationale firmaer menes alene at kunne indbringe 300 milliarder dollars i statskasserne.

TaxPower kampagnen presser på for opgør med skadelige skatterabatter og for at der bliver skabt større gennemsigtighed i forhold til internationale pengestrømme og skatteaftaler for multinationale firmaer.

Desuden er det et vigtigt element i kampagnen, at befolkningen udviklingslandene selv mobiliseres til at kræve mere kontrol med, hvordan regeringerne i Syd anvender skattekronerne retfærdigt og til gavn for alle.

Aktivister på gaden mod skattefuskere

27-årige Chandia Bernadette Kodili er aktivist i Uganda.

5. september var hun med til at samle over 600 lærere, sygeplejersker og landmænd til en stor demonstration, fordi de ikke længere vil finde sig i, at store multinationale selskaber fusker i skat.

The African Development Bank har estimeret, at Uganda årligt går glip af 272 millioner dollars på grund af skadelige skatterabatter og skatteunddragelse.

Ifølge Kodili ved de fleste ugandere ikke, at de faktisk betaler skat og hvad skatteindtægterne bruges til.

– Folk tror, at regeringen bare gør dem en tjeneste, når de bygger veje. De ved ikke, at det faktisk er deres egne penge, der bliver brugt til det. Folks uvidenhed er en del af problemet.  Først når de får viden, vil de stille krav om, hvordan pengene skal bruges og om at virksomheder også bør betale skat, siger Chandia Bernadette Kodili.

De manglende skatteindtægter fra de store multinationale selskaber og den udbredte korruption er en giftig cocktail for Ugandas basale velfærdsydelser og har alvorlige konsekvenser for den almindelige ugander. Særligt lider uddannelses-og sundhedssektoren overlast.

Langt størstedelen af uganderne er nødsaget til at sende deres børn i offentlige skoler, hvor kvaliteten af undervisningen er så ringe, at uddannelsen ifølge Chandia Bernadette Kodili er tæt på ubrugelig.

– Børn i Uganda kan få gratis skolegang.  Men i de offentlige skoler har regeringen fastsat udgiften til én dollar pr. elev pr. år. Prisen for at gå i privat skole er 4000 dollars om året pr. elev, siger Chandia Bernadette Kodili.

Hun oplever, at flere har råd til at sende deres børn i privatskole, for væksten i Afrika har betydet en stigning i velstanden. Men kun til gavn for en lille del af befolkningen. 

Når uganderne bliver mere bevidste om, hvor vigtige skatteindtægter er for en forbedring af samfundet vil de bedre kunne presse regeringen til at fordele udgifterne bedre.

Ingen rabat – ingen investorer

Den ugandiske regering er en stopklods når det gælder kampen om at få de multinationale selskaber til at betale skat.

Ifølge regeringen lokker skatterabatterne nemlig virksomheder til landet, og er derfor afgørende for at skabe vækst og job.

Men det argument køber Chandia Bernadette Kodili ikke.

– Det der får investorerne til at komme er adgangen til råstoffer, en god infrastruktur og tilgængelig arbejdskraft, siger hun.

Hendes udsagn understøttes af en rapport fra IMF, der omhandler hvilke parametre, der har betydning, når virksomheder skal investere i udviklingslande.

Chandia Bernadette Kodili er enig i, at udenlandske investeringer er vigtige for, at Afrika kan opleve udvikling og vækst. Men hun påpeger, at udviklingsbistanden fra blandt andet Danmark også spiller en afgørende rolle.

– Udviklingsbistanden gør ikke folk passive, som nogen beskylder den for. I ActionAid Uganda bruger vi den økonomiske hjælp til at oplyse folk. Oplysning får folk til at kræve deres rettigheder og lægge pres på regeringen, siger hun.

Mikala Rørbech og Camilla Boyhus Madsen er ansatte i Mellemfolkeligt Samvirke

Mere info om Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med skat og TaxPower kampagnen på ms.dk/taxpower

 

 

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce