PLAN2B sætter fokus på bæredygtig beskæftigelse

Hvis forestillingen om en grøn omstilling skal blive til andet end ønsketænkning, må den række ud over kredsen af grønne organisationer og velmenende intellektuelle. Den må med andre ord blive til en folkeligt forankret bevægelse, hvilket dog forudsætter, at den fremstår som et brugbart svar på en række af de problemer, som »dem på gulvet« oplever i deres hverdag. Et af disse problemer er den job-usikkerhed, som en støt stigende del af befolkningen oplever i takt med, at stadigt flere manuelle arbejdspladser bortrationaliseres, mens andre udflages til lavtlønslande.

Præcist dette er ideen med PLAN2B – som en række fagforeninger og grønne organisationer har taget initiativ til, og som desuden involverer Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling ved Aalborg Universitet. PLAN2B vil arbejde for en grøn omstilling, der inkluderer en Bæredygtig Beskæftigelse indenfor en række vigtige sektorer i samfundet. Initiativet har fået opbakning fra en række fagforeninger og miljøorganisationer og er i færd med at etablere et sekretariat, der lokaliseres ved Aalborg Universitet i Sydhavnen.

Tanken med PLAN2B er at skabe en platform, hvor miljøfolk, fagforeningsfolk og forskere kan gå i konstruktiv dialog om indholdet i den grønne omstilling. Et af omdrejningspunkterne for en sådan dialog må uvægerligt blive, hvordan vi kan skabe grønne arbejdspladser, der bryder med den herskende logik, hvor fortsat økonomisk vækst anses som en forudsætning for at kunne opretholde en høj beskæftigelse.

Grønne jobs – uden vækst!

Når det er nødvendigt at tage livtag med denne logik, hænger det sammen med, at fortsat økonomisk vækst nødvendigvis betyder et fortsat øget ressourceforbrug med dertil hørende øget belastning af miljøet og forarmelse af naturgrundlaget. »Grøn vækst« er med andre ord en sort illusion, om end en særdeles sejlivet én af slagsen. Med det begreb forsøger man at imødekomme folks bekymring for natur og miljø uden at gøre op med selve det økonomiske paradigme, som til syvende og sidst er årsag til problemerne.

At gøre op med illusionen om »grøn vækst« er imidlertid ikke uden udfordringer, for så længe vort samfund fungerer efter det herskende økonomiske paradigme, vil der være en nøje sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse. Det hænger sammen med, at dette paradigme har en indbygget produktivitets-logik, der betyder, at håndens arbejde konstant bortrationaliseres til fordel for stadigt mere avanceret teknologi. Da hver enkelt arbejdsproces således kræver stadigt færre hænder, må den samlede produktion til stadighed øges, hvis beskæftigelsen skal fastholdes.

Men man kan altså ikke øge den samlede produktion uden samtidig at øge miljøbelastningen, hvorfor vi altså tilsyneladende er fanget i en uløselig modsætning mellem beskæftigelse og miljø. Og dog er denne modsætning hverken givet af Gud eller Naturlovene, men tværtimod et resultat af det herskende økonomiske rationale, som er helt igennem menneskeskabt. Derfor kan vi også vælge at trodse den, hvilket dog indebærer, at vi må udfolde et andet rationale, der overskrider den snævert økonomiske logik.

Og hvorfor dog ikke gøre netop det? For hvad er egentlig visdommen i at gennemrationalisere vores produktion til et punkt, hvor der stort set ikke længere er brug for håndens arbejde? Konsekvensen er jo, at vi alle skal være højt uddannede videns- eller symbolarbejdere, hvilket på alle måder er en urealistisk tanke. For det første vil det i praksis ekskludere en stor del af befolkningen fra arbejdsmarkedet, hvorfor de må parkeres på diverse former for overførselsindkomst, hvilket allerede er en uacceptabel realitet for mange. Men dertil skal føjes, at der trods alt er grænser for, hvor mange der faktisk kan leve af at producere viden og symboler, hvilket vi allerede i dag ser i form af voksende ledighed for mange højtuddannede.

Det er imidlertid ikke det eneste problem, der følger af vækst-økonomiens rationaliseringsimperativ. Et andet vedrører de produkter, som denne økonomi frembringer, for den gennemrationaliserede produktion går jo hånd i hånd med et systematisk fokus på kvantitet frem for kvalitet. Standardvarer i metermål er den rationaliserede produktions kendetegn, og godt nok er disse varer rasende billige, men de er samtidig af en fornærmende ringe kvalitet. For mange af dem betyder det, at de må udskiftes efter ganske få års brug, hvorfor det i høj grad kan diskuteres, hvad vi på den lange bane tjener ved, at de er så vanvittigt billige!

For andre varer betyder den ringe kvalitet, at de ikke lever op til deres egentlige formål. Det gælder f.eks. for fødevarer, hvor den gennemrationaliserede produktion fremavler produkter, der godt nok tilfredsstiller vort kaloriebehov, men hvor den ernærings- og sundhedsmæssige kvalitet er så godt som ikke eksisterende. Derfor døjer en stadigt større del af befolkningen med sygdomme, der er forbundet med dårlig og ensidig kost, hvilket i sidste ende koster samfundet dyrt. Samtidig er denne produktionsform forbundet med en kynisk behandling af vore husdyr og en enorm belastning af vort miljø.

Rehabilitering af håndens arbejde

Så der er altså mange gode grunde til at rejse en grundlæggende debat om visdommen i den herskende økonomiske logik og dens konsekvenser for produktion, beskæftigelse og miljø. Det agter vi som sagt at gøre i PLAN2B, hvor vi også vil pege på et alternativ, nemlig: at vi rehabiliterer håndens arbejde frem for konsekvent at bortrationalisere det.

For det gode håndværk er efter vores mening nøglen til at udvikle en produktion, der vægter kvalitet frem for kvantitet, som er nænsom overfor natur og miljø, og som samtidig rummer ganske mange arbejdspladser. En satsning på det gode håndværk har konsekvenser for alle sider af samfundslivet og dermed for stort set alle politikområder. Det kræver således en nytænkning af f.eks. vores uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik, som i de sidste mange år har været præget af et mantra om, at vi skulle omstille os til et videns-samfund, hvorfor håndværket på alle områder blev nedprioriteret.    

En satsning på det gode håndværk har også konsekvenser for måden, vi tænker økonomi på, for det indebærer, at vi skal til at tænke i kvalitet frem for den enøjede jagt efter kvantitet. Vi skal med andre ord i gang med at omstille vort forbrug i retning af mindre, men bedre – frem for mere, men dårligere. Blandt meget andet betyder det, at vi skal til at revidere hele den måde, hvorpå vi beregner BNP.

Vi vil lytte til græsrødderne

Disse og andre spørgsmål agter vi at tage op i PLAN2B – men vi vil starte et andet sted. I modsætning til f.eks. de økonomiske vismænd, der henter deres viden i et regneark, vil vi som noget af det første tage på en rundtur i landet og lytte til de mange gode ideer til grønne jobs, som vi ved findes inde i hovederne på folk, men som de i dag ikke har noget sted at gå hen med. Disse ideer vil vi så realitetsvurdere – blandt andet i et samarbejde med forskerne på Aalborg Universitet – hvilket vil danne grundlag for et mere samlet bud på en strategi for bæredygtig beskæftigelse som led i en grøn omstilling.

En sådan strategi vil givetvis rejse en stribe af mere eller mindre principielle spørgsmål, som vi vil tage op, i takt med at de viser sig. Én ting er sikker: Der vil være rigeligt at tage sig til – og det vil uden tvivl blive en både spændende og lærerig sejlads.

Derfor opfordrer vi andre gode kræfter til at komme med ombord, for PLAN2B er i princippet åben for alle, der har noget på hjerte, og som gerne vil yde en konkret og meningsfuld indsats for den helt nødvendige grønne omstilling.

Vil du vide mere, kan du klikke ind på www.PLAN2B.dk!

John Holten-Andersen er lektor ved Aalborg Universitet og medlem af bestyrelsen for PLAN2B.