Annonce

Aktivisme
7. april 2015 - 15:11

Politi fjerner skiferaktivister med magt

Miljøaktivister i Jylland blev båret syngede væk fra blokade mod skiferboringer i Nordjylland.

Omkring kl. 12 tirsdag den 5. april begyndte 50 aktivister fra aktionsgruppen »Bloker Boretårnet« at blokere lastbiler med materiel til Totals prøveboring i Dybvad, Nordjylland

En kran og tre lastbiler blev i to timer blokeret.

Men omkring klokken 14 fik politiet forstærkninger fra Aalborg og gik i gang med at bære aktivisterne væk, der sang. 

Ulydighed meldt ud på forhånd

Aktivisterne har siden søndag den 5. april flere gange blokeret for køretøjer med materiel til prøveboringer af skifergas. Men flere gange har de frivilligt forladt blokaden efter et par timer efter gentagende flere opfordringer fra politiet.

Men tirsdag nægtede aktivisterne at efterkomme ordren. En beslutning, der var meldt ud allerede før aktionsstart:

–Det her er en legitim protest mod et ekstremt klima- og miljøskadeligt projekt, som vi ikke kan acceptere bliver gennemført. Det er Total, der er de virkelige kriminelle her, så hvis politiet vil have os væk, må de selv bære os, sagde Anna Kronborg fra Bloker Boretårnet op til aktionsstarten.

– De foregående dage har vi valgt selv at forlade stedet, da politiet tilkaldte forstærkninger, men det gør vi ikke i dag. Står det til os, fortsætter blokaden til lastbilerne vender om og kører tilbage til Frankrig med boretårnet, sagde hun

På fredag er der varslet demonstration i København i solidaritet med protesterne i Nordjylland.

Se facebookbegivenheden her.  

Læs mere på Bloker Boretårnets blog

Læs også modkraft-artiklen »Ny starter blokaden af skifergasboringer«

Følg aktionen på Facebook og Twitter:
www.facebook.com/blokerboretaarnet
Twitter: @TotalBlokade, #TotalProtest

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce