Annonce

Terror
14. april 2014 - 13:56

Råbte »Heil Hitler« efter tredobbelt drab på jøder i USA

Tre personer blev søndag skudt og dræbt ved et jødisk ældrehjem og kulturhus i den amerikanske by Kansas City. Gerningsmanden, der håbte »Heil Hitler« under anholdelsen, er et kendt ansigt på den yderste højrefløj i USA.

Den formodede gerningsmand til et tredobbelt drab i Kansas City i USA ved et jødisk ældrehjem og medborgerhus søndag er en veteran på den yderste højrefløj.

Det skriver flere amerikanske medier, der har identificeret manden som Frazier Glenn Miller.

Ifølge en video-optagelse bragt på CNN råbte gerningsmanden til søndagens massedrab »Heil Hitler«, da han blev anholdt.

Alligevel er politiet og myndighederne tilbageholdne med at betegne episoden som terror eller en »hate crime«.

Se tv-indslaget og læs artiklen »3 killed in shootings at Kansas City-area Jewish centers« hos CNN.

Forbindelse til terrorgruppe

Den 73-årige formodede gerningsmand grundlagde i 1980 den paramilitære gruppe White Patriot Party, der udsprang af Ku Klux Klan, og havde forbindelse til den nynazistiske terrorgruppe The Order.

Den paramilitære gruppering lukkede allerede igen i 1986, men havde i sit storhedstid op mod 5.000 medlemmer, og Frazier Glenn Miller skrev efterfølgende en bog om sit arbejde for at skabe et »hvidt Amerika«.

Efter at være blevet anholdt i slutningen af 1980'erne og afsonet flere års fængsel for adskillige lovovertrædelser, herunder trusler og ulovlig våbenbesiddelse, har Frazier Glenn Miller hovedsageligt været aktiv på diverse højreekstremistiske netsider.

Det skriver hjemmesiden One Peoples Project.

Læs artiklen »SUSPECT IN KANSAS CITY SHOOTINGS IS FRAZIER GLENN MILLER!« hos One Peoples Project.

Læs artiklen »Frazier Glenn Miller, longtime anti-Semite, arrested in Kansas Jewish Community Center murders« hos Southern Poverty Law Center.

Læs artiklen »BREAKING: KS Jewish Center Shooter ID’d: “WHITE NATIONALIST LEADER” Fraiser Glenn Cross, Jr. from Aurora, Missouri« hos The Gateway Pundit.

Læs mere om »Frazier Glenn Miller« på Wikipedia.

Læs mere om »White Patriot Party« hos Wikipedia.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce