Annonce

ModKulturRefleksioner i den levende kultur
Interview
10. oktober 2012 - 12:20

Raske penge: Legalisér alle stoffer

Dancehall-sangeren Raske Penge er blevet berømt på at synge om Faxe Kondi, men han synger også gerne om heroin. Forbudspolitikken har ubegribelige menneskelige og økonomiske konsekvenser, mener han.

Rasmus Poulsen, bedre kendt som dancehall sangeren Raske Penge, har vind i sejlene for tiden.

Han er en af nøglepersonerne i den bølge af dansk reggae og dancehall, som de sidste par år er skyllet ind over landet, og den 35-årige sanger har det sidste års tid været i tung rotation i radioen og på YouTube med hits som “Bor Her”, ”Rundt” og “Intelligent”.

I sommers udkom hans maxi single, ”Original”, som slog fast, at han er en talentfuld musiker og en original tekstforfatter med en unik evne til at behandle sociale problematikker på både vedkommende og humoristisk vis.

Seneste video udspil fra Raske Penge er til nummeret “Baghave”. Ifølge ham selv er det hans mest politiske sang til dato og det bedste, han endnu har lavet.

Som mange af hans andre numre tager ”Baghave” favntag med et atypisk emne: den danske narkotikalovgivning. Det er et emne, som Raske Penge længe har brændt for, og Modkraft møder ham til en snak om stoflovgivning, musikkens evne til at rykke ved lytterens holdninger og det, at få succes med sange, der ikke rigtig vil noget.

Hvad handler sangen "Baghave" om?

- Den handler om en person, som ligger i en baghave og kigger på et hus, hvor han kan se, at der er nogen hjemme, men hvor han alligevel vælger at bryde ind. Han ligger og tænker over sin livssituation. Han er afhængig af stoffer, sandsynligvis heroin, og han har brug for mange penge for at kunne slippe for at blive syg.

- Han lever et liv, hvor der er en cyklus, der hedder: ud og skaffe ting, han kan sælge, sælge dem, finde en pusher, købe stoffer for pengene, tage dem og have det rart et øjeblik, og så ellers begynde forfra. Han fantaserer om, hvor dejligt det ville være, hvis han i stedet for at skulle igennem alt det pis bare kunne købe den medicin, som stofferne jo er for ham, på apoteket, ligesom man kan med alt mulig andet medicin.

- Det ville også være bedre for ham naboen, så han ikke får indbrud, og hovedpersonen ville slippe for den skam, som jeg ved mange mennesker i den situation også må leve med, siger han.

Hvad var bevæggrunden for at skrive sangen?

- Det var en lyst til at tale om den danske stoflovgivning, såvel som lovgivningen i mange af de lande, vi sammenligner os med. Vi har jo en rusmiddelpolitik, der kun tillader ét rigtigt beruselsesmiddel, nemlig alkohol. Men der er jo mange mennesker, som foretrækker nogle andre rusmidler, og jeg mener, at vi ville have et bedre samfund på alle ledder og kanter, hvis vi lovliggjorde alle stoffer og regulerede dem, sådan at der var kontrol med kvaliteten og måden, de bliver forhandlet på.

- F.eks. er det jo sådan nu, at hvis du er et barn, så kan du jo ikke bare gå hen og købe alkohol. Det har vi lavet regler om. Men sådan er det jo ikke med alle mulige andre stoffer. Dem kan du købe, lige fra du kan finde ud af at gå hen til en pusher og spørge om det. Netop fordi vi har forbudt stofferne og dermed givet bander og forbrydere ansvaret for, og gevinsten ved, at servicere den efterspørgsel, der selvfølgelig stadig er på stofferne.

- Forbudspolitikken har ubegribelige menneskelige konsekvenser, ikke kun for brugerne, men for hele samfundet. Det har medført så meget kriminalitet, misbrug, korruption, død og ødelæggelse. Og det er i øvrigt den primære indtægtskilde til nogle af de største terror organisationer. Desuden mener jeg ikke, at det er regeringens opgave at blande sig i, hvordan borgerne vælger at regulere deres bevidsthed.

Legalisér alle stoffer

”Baghave” er produceret af Raske Penges hyppige samarbejdspartner, TopGunn, som også medvirker på nummeret. Han er en af de flittigste aktører på den danske dancehall scene og har produceret størstedelen af ”Original”. Nummeret er en melodisk ørehænger, der gør flittigt brug af autotune. Det er ledsaget af en animeret video, som er lavet af kunstneren Yaqup Oxbjr.

 

Før Rasmus Poulsen sprang ud som solokunstner, huserede han i det danske reggaemiljø som dj og toaster under navnet Ras Money.

Sideløbende arbejdede han blandt andet som radiojournalist på DR, og her fik han anledning til at stifte bekendtskab med miljøer, der var væsentligt anderledes end hans eget. Et af dem var misbrugsmiljøet på Vesterbro. Det gjorde indtryk.

Han mødte blandt andet den tidligere stofmisbruger og indbrudstyv, Kusse Kurt, som også har medvirket i Nicolas Winding Refns “Pusher” film. Det er hans stemme, man kan høre i starten af “Baghave”.

- Jeg lavede en radioserie om heroin og nogle forskellige dokumentar-ting, som har berørt emnet narkotika. Og jeg er i gang med en bog om Kusse Kurt, som også har resulteret i en radio-serie, hvor han fortæller en masse historier om sit liv, og noget af det har været grundstoffet til nummeret. Nummeret handler ikke om Kusse Kurt, men han er en af dem, som har inspireret til det. Noget af det, jeg ved om stofafhængighed og den livsform, hvor man bryder ind i folks huse for at skaffe penge og efterfølgende skammer sig over det, det kom fra ham, fortæller Raske Penge. 

Problematisk lovgivning

Radioprogrammerne gav anledning til at se, hvad stofferne kan gøre ved folk og konsekvenserne af den nuværende stoflovgivning, som går ud på at forbyde forbrug og bekæmpe al handel med stoffer i håb om at løse misbrugsproblemerne.

Men krigen mod stoffer har, ifølge Raske Penge, forværret problemet i betydelig grad.

- Vi har så mange gener som samfund i og med, at stofferne er forbudte. For det første kan vi ikke tjene noget på dem. Lige nu er det mest forsikringsselskaberne, der tjener noget på det, fordi lovgivningen medfører så meget kriminalitet. Vi har kæmpe udgifter både til behandling og jagt af brugere og pushere og al den kriminalitet, der følger med, at stofferne er forbudte.

- De penge, der bliver omsat for, går til de meget magtfulde internationale forbrydersyndikater, der står bag. Og alle mulige mellemmænd, hvoraf en del også handler med våben og er interesserede i at have deres virksomhed beskyttet og derfor køber sig magt i alle de samfund, der er berørt af stofhandlen. Det er et kæmpeproblem, især i Syd- og Mellemamerika, som er plaget af korruption i alle niveauer af samfundet, siger han.

Han mener, at svaret er en legalisering af alle stoffer, hårde som bløde. Det mener han giver god mening på flere planer.

- Hvis vi legaliserede stofferne, så ville det jo egentlig bare være en handelsvare, som lande som Afghanistan, Colombia og Bolivia kunne tjene gode penge på at fremstille og eksportere, og som den danske stat kunne tjene penge på at sælge og dermed lave tilgangen præcis lige så lille som efterspørgslen fordrer. Og sørge for, at stofferne er mindst muligt skadelige.

Men er der ikke også en vis signalværdi i at forbyde stoffer, som er skadelige?

- Jeg kan godt se logikken i, at vi har problemer med stoffer, og at vi derfor skal være "tough on crime", men al empirisk materiale der findes på området peger stort set entydigt på, at det ikke er den mest effektive at bekæmpe det på, mener han.

- Der er jo også en grund til, at det er fedt for nogle med et stof som heroin, som er psykisk smertestillende. Mange af dem har været uheldige og haft en hård barndom og er til daglig i stærke psykiske smerter. Jeg synes i stedet, man skal hjælpe dem til at have et ordentligt liv, også selvom de er blevet afhængige af heroin eller andre stoffer, siger han.

Andre virkeligheder

Rasmus Poulsen begyndte sin musikalske løbebane, da han som teenager i Nordjylland tog hiphoppen til sig. Han startede med at rappe og blev senere dj. Han flyttede til København, hvor han blev en del af reggaemiljøet og markerede sig som dj og musikjournalist.

Han har bla. skrevet bøger om graffiti og den afdøde danske reggaesangerinde Natasja.

Da han for et par år siden selv begyndte at lave musik, opdagede han, at han kunne trække på sine erfaringer fra journalistikken. Indsigten i andre virkeligheder end hans egen kunne bruges som brændstof i sangskrivningen.

- Jeg kan helt sikkert mærke, at mange ting, jeg har oplevet i forbindelse med at lave interviews, er noget, jeg kan bruge i musikken. Jeg har fået indsigt i en del måder at leve på, og “Baghave” er det nummer, hvor jeg har kunnet trække mest på det, jeg har lært igennem at lave journalistik.

- Det kommer jeg også til at gøre mere, tror jeg. Man kan jo kun skrive ud fra det liv, man har levet, og jeg har lavet journalistik i næsten femten år. Det er så et liv, hvor jeg har fået indblik i mange andre måder at leve på, som jeg så forhåbentlig kan bruge til at skrive nogle sange, som ikke behøver handle om mit eget liv.

Selvom realisme og beskrivelsen af samfundets mørkere sider er en stor del af både dancehall- og hiphopmusikken, er det forholdsvis sjældent ,at musikerne træder udenfor deres egen kunstneriske persona og beskriver virkeligheden fra andre menneskers synsvinkler. Men her skiller Raske Penge sig ud:

- Jeg prøver at sætte mig ind i, hvordan livet ser ud fra en andens synspunkt. Det synes jeg er rigtig spændende at gøre. Det er også lidt farligt, men jeg har heldigvis fået god feedback på den her sang fra mennesker, som selv har levet et tilsvarende liv.

Faxe Kondi

Flere Raske Penge-numre, heriblandt “Mandsling” og “Intelligent”, har berørt sociale problematikker som machomænd i nattelivet og social eksklusion i klasseværelset. Derimod var nummeret “Faxe Kondi”, en duet med kammeraten Klumben, udelukkende en sjov hyldest til deres yndlingssodavand. Sangen endte dog med at blive et stort hit og resulterede bla. i, at salget af sodavanden steg betragteligt i løbet af sommeren. Det var en øjenåbner.

 

- Succesen med “Faxe Kondi” har været en tankevækkende oplevelse, fordi det blev tydeligt, at folk rent faktisk lytter efter, hvad man siger. Det har også medvirket til, at jeg har følt, jeg burde lave “Baghave” til en rigtig single med en video osv., fordi det er den sang, der betyder mest for mig. Jeg brænder virkelig for det her emne, siger han.

Derfor har det også været vigtigt for ham, at projektet blev så autentisk som muligt. I forbindelse med videoen har han rådført sig med Gadejuristen og Brugerforeningen, to organisationer, der arbejder for bedre vilkår for stofmisbrugere. 

- Jeg har ikke nogen venner som på den måde er afhængige af hårde stoffer, så jeg har en eller anden idé om narkomani, der kommer mest fra film og den slags, men vi har gerne ville lave en video, som ikke er helt urealistisk. Så mig og Yaqup Oxbjr, som har illustreret videoen, var oppe på Brugerforeningen og fik indblik i stofafhængige menneskers liv, så vi kunne se hvordan det rigtigt ser ud, hvilke stoffer folk tager, og hvordan de lever. Ikke at det er kommet så meget med i den endelige video, men bare for at blive klogere på det hele.

Både til koncerter og på Youtube er sangen blevet rigtig godt modtaget, et bevis på at kunstneren Raske Penge formår at sælge et alvorligt budskab i en spiselig indpakning. En balancegang, som ellers kan være svær.

Hvorfor tror du sangen er blevet så godt modtaget. Fordi emnet får resonans, eller bare fordi det er en god sang?

- Nok mest det sidste tror jeg. Det er en melodisk sang, og måske også det, at den er så fortælleagtig. Det er lidt ligesom en lille film. Jeg tror primært, det er det, der gør, at den fanger hos folk, men jeg kan også mærke på de mails, jeg får, og de folk, jeg snakker med, at de godt kan lide, at den rent faktisk handler om noget.

- Der er rigtig meget musik, der ikke handler om noget, inklusive mit eget, f.eks "Faxe Kondi", som ikke rigtig vil noget, men som bare er hygge og sjov. Folk kan sgu egentlig meget godt lide, at man engang imellem siger noget, man egentlig mener. Og det er faktisk også mit indtryk, at der er rigtig mange mennesker der er enige i det her. Nu siger jeg godt nok ikke i sangen at jeg synes at alle stoffer skal lovliggøres, selvom jeg mener det. Det bliver antydet.

Politisk korrekt

En ting er at få folk til at drikke mere sodavand, men kan musik også rokke ved mere komplicerede problemstillinger hos lytterne?

- Ja, hvorfor ikke? Det har det da i hvert fald gjort for mig. Musik har 100 % været min indgang til at mene alt muligt. Jeg blev interesseret i hiphop på et tidspunkt, hvor hiphop var meget politisk. En modebølge kan man sige, det var, hvor det handlede om at være sort og stå op for sine rettigheder. Der var en glorificering af borgerretsbevægelsen, Black Panther Party og Malcom X, og der var en masse tekster, der handlede om "stay in school", "don't do drugs" og læs bøger og bliv klogere. Det synes jeg var sejt.

- Værdierne i rapmusikken er skiftet helt vildt, men jeg tror ikke, at jeg var den eneste, der tænkte, ok, det er sejt at læse bøger, sejt at holde med de svage og sådan noget. Det er klart. Musik kan være rimelig indoktrinerende. Hvis en tekst er rigtig fedt skrevet, så lyder den måske også lidt mere sand, end den behøver at være.  Så hvis man siger “drik sukkervand”, så gør folk åbenbart det, så det ku jo være, man skulle prøve at sige noget andet.

 

Det værdiskift indenfor hiphoppen, som Raske Penge refererer til har også berørt reggae/dancehallmusikken, som ligeledes har en lang tradition for social kritik og politiske budskaber.

De senere år har meget af musikken rykket sig i en mere nihilistisk retning, hvilket bla. har ført til beskyldninger om glorificering af vold og kritik af måden kvinder og homoseksuelle portrætteres og omtales på. Ofte har netop denne del af musikken tiltrukket mange lyttere. Er der så ikke en fare ved at blive for politisk korrekt som i netop disse genrer?

Frygter du aldrig at blive opfattet som moraliserende eller belærende?

- Jeg har ikke noget imod at være politisk korrekt. Det har jeg lidt vænnet mig til - at det tit har været min rolle. Jeg synes, det er ok, og jeg synes egentlig ikke, at man skal sige "kælling" og "so" og bruge "bøsse" som skældsord osv. Jeg synes egentlig bare, at man skal køre god stil på alle ledder og kanter. Og det vil jeg selvfølgelig også gerne lægge ind i min musik.

Han er dog opmærksom på de faldgruber, der også kan være ved at pakke sin musik med budskaber.

- Jeg prøver selvfølgelig at gøre det sådan, at det ikke kammer over. For meget politisk musik er bare heller ikke særlig fedt. Det var fedt i 90erne med noget politisk hiphop, og det var sejt i 70'erne med noget politisk rock, men af en eller anden årsag, så bliver det hurtigt pøllet. Jeg tror, det er fordi, det let bliver sådan noget med, at man skal være enige. Man kan ikke selv sige, hvad man egentlig føler, men man skal huske at sige det, vi er blevet enige om i vores bevægelse eller et eller andet, og så bliver det hæmmende. Det vil jeg rigtig nødig falde i.

Politisk spændetrøje?

Raske Penge startede sin karriere med at udgive musik på pladeselskabet Kontrafon, et selskab, der har som erklæret mål at lave musik med politiske budskaber.

Kan det at udgive musik på et selskab som Kontrafon ikke netop blive en kreativ spændetrøje?

- Jo det kunne det sagtens. Jeg synes også, at Kontrafon skulle have slappet lidt af med at kalde det et politisk pladeselskab, for det fanger jo lidt. Så er der jo pludselig mange sange, du ikke kan udgive, og det er ærgerligt. Jeg synes, det er federe at lave et pladeselskab, der har en politisk profil, men hvor det ikke er en ting, man flager med eller i hvert fald ikke noget, man lover, at man gør. Men Kontrafon skal bare gøre, hvad de synes er fedest, de er for seje uanset.

- Men det, jeg gerne selv vil, er, at lave en blanding af musik, der mener noget, og musik, der bare er der. Lytterne kommer helt sikkert til at høre noget af det, jeg mener, men jeg håber da også en skønne dag, at jeg vil være i stand til at skrive en god kærlighedssang.

- Jeg vil nødig have den der politiske spændetrøje på, men det tror jeg også, jeg allerede har ødelagt med ”Faxe Kondi”. Man kan jo ikke se folk som en politisk kunstner, hvis de laver en sang, der handler om et produkt, siger han.

Politisk kunstner eller ej. Med sangen og videoen til “Baghave” håber Raske Penge på at kunne sætte gang i debatten omkring lovliggørelsen af stofferne. Og på Youtube, hvor videoen for nylig er blevet lagt op, raser debatten allerede.

Selv ser Raske Penge ikke målet om frie stoffer som urealistisk, selvom han mener, det har lange udsigter. Han mener dog, at holdningerne har rykket sig, og flere mennesker er begyndt at acceptere, hvad der tidligere var en helt rabiat holdning.

- Jeg ved ikke, om jeg selv kommer til at opleve det, men jeg tror det faktisk måske. Det har nemlig aldrig været sådan her før. Det har altid været modkulturens holdning, at stoffer skulle lovliggøres, men nu deles den holdning også af rigtig mange folk fra etablissementet.

- Der har været artikler i The Economist, hvor eksperter klokkeklart anbefaler, at det er det, man gør. Og det samme gør denne her kæmpe organisation, LEAP, som primært er i USA, som består af dommere, politifolk og andre retshåndhævere, hvoraf mange er pensionerede. De har selv været med til at gøre problemet værre via ”War On Drugs” og set hvilke skrækkelige konsekvenser, det har haft. Der er også flere tidligere statsoverhoveder i Syd- og Mellemamerika, som nu bakker op om LEAP.

Verdens næststørste handelsvare

Raske Penge anerkender dog, at en legalisering af stoffer ikke vil være let at indføre i praksis, og at det er svært for et enkelt land, som f.eks. Danmark, at være foregangsland.

- Det er svært for et land at gøre det isoleret. Og det er svært at forestille sig, at de mange politikere, embedsmænd, politifolk, regeringer og narkobagmænd, der bliver rige på narkokrigen, vil give den fra sig frivilligt. For ikke at tale om den kolossale fængselsindustri, der også er blevet blæst langt ud af proportioner pga. narkokrigen.

- Stoffer er, så vidt jeg ved, verdens næststørste handelsvare samlet set. Og de mange års narkokrig har gjort nogle mennesker absurd rige og magtfulde. Og de er jo i forvejen udenfor loven og har tit også sat sig udenfor normal moral. Så hvordan vi som retssamfund får vristet det her marked fra dem, det ved jeg virkelig ikke. Men på den anden side tror jeg heller ikke, det kan  fortsætte sådan her. Det er for dumt. Vi har ikke råd. Og vi kan ikke være det bekendt, slutter han.

Raske Penge optræder i Store Vega i København den 18 oktober sammen med med Klumben og TopGunn.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce