Annonce

ModKulturRefleksioner i den levende kultur
Teateranmeldelse
18. november 2013 - 13:32

Seks fredsduer til Gasværket

Dramatiseringen af »Skammerens Datter« på Østre Gasværk er et nordisk-gotisk mesterværk. Se den!

Har du ikke set Skammerens datter 1+2? Så gør det!

Begge forestillinger er så fantastiske, at det for mit vedkommende, er noget af det bedste teater, jeg har set, og så lyver jeg ikke.

Eller måske er det Sortemesterens fløjte, der har fortryllet mig, så jeg, indhyllet af drømme, har solgt min sjæl til Østre Gasværk.

Det er ikke utænkeligt. For Skammerens datter 1, samt Danmarks første musical-fortsættelse, 2’eren, er mesterværker.

Jeg har ikke fået læst Lene Kaaberbøls bøger. Men jeg har ikke kunnet undgå at følge med i avisartikler og marmeladeetiketter: Her er altså en fælle til Tolkien og C. S. Lewis.

Kaaberbøl kan skrive eventyr, hvor det sorte og hvide er så kontrastfulde, at det er en befrielse ikke at skulle analysere og tolke hver en personbeskrivelse, om de nu er til den ene eller anden side. Eventyr, hvor knuder løses, følelser forløses, og hvor happy ending lykkeligvis er tilladt.

Kaaberbøls bøger har åbenbart kunne få en hel generation af både piger og drenge til at fordybe sig i et fælles eventyr.

At det »bare« var fantasybølgens skyld, med Harry Potter i spidsen, og at fantasyskrivning var nemt, fordi man bare ku’ tilsætte lidt magi og drageblod hvis plottet var svagt, har jeg også hørt.

Nordisk-gotisk

Nordisk er det nye black, siges det. At udlandet er begyndt, at synes vi reserverede »gråfolk«, er cool, med vores krimier og litteratur, stenalderbrød og ramsløg. Nu kan de også sætte nordisk musical på listen.

For nordisk-gotisk var det første ord der meldte sig i min hjerne, da jeg overværede scenografi og kostumedesign leveret af Astrid Lynge Ottosen. Stilen er tegneserieagtig og dragterne minder mig om en blanding af Lejre, frilandsmuseet og Star War.  

De er nytænkte, fantastisk flotte og inspirerende.

Hvordan søren kan hun formå at blande noget maximalistiskt fantasifuldt, så det bliver minimalistisk stærkt? Det kan hun bare!

Og jeg nød at fordybe mig i finurlige detaljer i dragterne som stod stærkt frem mod den genialt enkle scenografi, med lemme i gulvet, trapper på væggen, håndholdte bambusskelet-dyr, bølger af meterlange stoffer, ild, røg og kasser, der både gjorde det ud for markedsplads, borg og hav.

Det var en fornøjelse at opleve så mange nærværende speciel effekts, i en tid hvor computerspil, 3D, hologramer, multimedie-dit og dat konkurrerer om vores opmærksomhed.

Det her var både gammeldags og enormt forfriskende fornyende. En længsel efter både dybde, enkelthed og meningsfuld underholdning blev i mig udfriet, under begge forestillinger.

Pissegodt, punktum

Alle skuespillerne spillede pissegodt, punktum, færdig med den anmeldelse.

Men ja, sådan var det altså.

Amalie-Marie Nybroe Fjeldmose, som den stærke, følsomme heltinde Dina. Nastja Arcel som Dinas enestående enlige mor, som formår at bruge sine evner til spejle folks skam. Morten Hemmingsen er Drakan med sin Clockwork Orange-onde udstråling, fortræffelig mørk og magnetisk. Kim Hammelsvang Henriksen som Sezuan, Sortemesteren og Dinas far - en af de roller, som har fået lov at få lidt moderne politisk korrekthed, ved at være mere nuanceret i ondskabs-toneringen.

Musik og sang var stemningsfuld, middelalderlig og eventyrlig forførende. Lyset var med til at skabe flotte special effects, ved skyggespil, f.eks. en spillevende slange på gulvet.

Fra Sverige har man hentet special effects-mageren Kent Wendel, som før har lavet drager til teateropsætninger af Brødrene Løvehjerte. Min datter syntes hans drage var sød, den var nemlig bange for grise. Søslangen derimod var ret uhyggelig.

Det allerbedste var dog æsel og heste af bambusskeletter. Der blev da også styrtklappet efter en charmerende scene med Mester Maunus og æslet Nicodemus, som han lokker med en gulerod.

Drakan som multinationalt firma

Historien med drager, fyrster, borge, heltinder og skurke kan sagtens forvandles til en socialrealistisk fortælling på Nørrebrogade. Skilsmissefamilier med jalousi, mobning i skolen, splid om ejendomsret, tørre tæsk og kulturforvirring, offergørelse og magtmisbrug.

En enlig mor forsørger familien som psykolog. Hun belyser folks indre dæmoner, så en bæredygtig udvikling kan begynde. Det kommer samtiden til gode, så hun kan bruges i retssager hvor der er tvivl om gerningsmænd er sindssyge eller blot fanatiske.

Drakan kunne såmænd være symbolet på skamløse multinationale firmaer, der ikke betaler skat. Nico ku’ være gulddrengen Nico, som pga. mindreværd vælger flasken, men på grund af ydre pres og modstand udvikler sig til en handlekraftig ansvarlig borger.

Sortemesteren, som fortryller os med drømme, ku være TV, stoffer, glamour og reklamer, som fjerner os fra hverdagens udfordringer og realisme, så vi bliver handlingslammet blindt kvæg.

»At være glad har også en værdi!« siger Sortemesteren, når han snyder og indhylder folk i tågede drømme.

Det evig aktuelle eventyr

»Fyrsten« er desværre også at finde i socialrealismen. Diktatoren som hjernevasker børn i skolen til blind lydighed. I Danmark, i lille målestok, med nye og stramme regler for skolegang, så børn kan blive konkurrencedygtige i et i forvejen stresset samfund, der ikke levner meget plads til originalitet og alternativ tankegang.

Men pyha, godt det ikke er en social realistisk fortælling, den soap følger vi jo med i til daglig!

Vi har netop brug for fantasiens magiske værktøj til at definere det evig-aktuelle-eventyr, kampen imellem godt og ondt, så vi  selv kan finde vores egen lille, selvstændigt tænkende, håbefulde helt inden i os selv sammen med styrken, modet og varmen.

Her får vi en sanselig musical, med et spændende plot, karismatiske skikkelser, klædelige klicheer, rørende scener og happy end med den helt store frigørelse og forløsning.

Hvis Modkraft havde et pointsystem, ville jeg gi’ den seks fredsduer.

Skammerens datter 1+2, Østre Gasværk Teater, København vises indtil 2. februar 2014

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce