Skatteunddragelse er en kæmpesag for venstrefløjen

Hvad er skatteunddragelse egentlig? Det er vigtigt at holde tungen lige i munden, for skatteunddragelse er ikke nødvendigvis det samme som aggressiv skatteplanlægning. Når fx multinationale virksomheder flytter rundt på overskuddet, så det lander i et lav-skatteland, er det ikke nødvendigvis ulovligt, selv om det er moralsk angribeligt.

Den ’skatteoptimering’ kan gøres ved de berygtede transfer-pricing metoder - virksomhedens underselskaber handler internt og køber fx varer af hinanden til kunstigt høje eller lave priser.

En anden metode - afsløret ved Luxembourg-lækagen - er, at også interne låneaftaler i stor stil bruges til at flytte rundt på overskud. Det kaldes for »profit-shifting« 

»Profit-shifting« kan også foretages ved, at man indregistrerer sit varemærke i et lavskatte-land og herefter får resten af koncernen til at betale for brug af varemærket.

Den metode har været meget anvendt med de store brands som IKEA, Coca Cola og andre globale varemærker. En række af dem blev afsløret ved Luxembourg-lækagen.

De indregistrerede varemærkerne i Luxembourg og udnyttede de lokale skattefordele. Metoden er også meget anvendt i videns-økonomien.

Det notoriske skattely-selskab Google har placeret sit patent i skattelyet Bermuda. Resten af koncernen betaler selskabet i Bermuda for patentet, og dermed rykkes al profitten til Bermuda!

OECD har stort fokus på problemet med »profit-shifting« og skæve former for »Transfer pricing«, som på sigt skal gøres ulovlige.

Panama-finten – stråmand som direktør

Det, vi har set med det ny Panama-læk er en anden form for skatteunddragelse, der klarere er på kant med loven. Panama-finten bruges typisk af rige borgere og selskaber. Kort fortalt beder de et lokalt skattely-selskab, fx Mossack-Fonseca i Panama, om at oprette et selskab, hvortil der sendes penge. Her indsættes en stråmand som direktør, der blot er et navn, man hæfter på selskabets dokumenter. Man har set eksempler på personer, der var direktører i tusindvis af selskaber, nogle var sågar afdøde.

Der laves en fuldmagt, som giver den reelle ejer i fx Danmark den fulde kontrol over selskabet. Skattely-lande har typisk ikke registreret, hvem den reelle ejer er, ligesom der heller ikke kræves dokumentation for egentlige økonomiske aktiviteter i selskabet.

Dermed kan skatte-ålen ubemærket overføre sine værdier til skattelyet - uden at de nationale skattemyndigheder har en chance for at opdage det.

Disse metoder er klart på kant med loven i de fleste lande, og det gør det muligt at retsforfølge folk, der benytter sig af fx Panama-finten. Desværre betyder den manglende registrering i skattely-lande, at man kun opdager det, når der kommer lækager som i Panama-tilfældet. Man skal også huske, at Mossack-Fonseca kun er ét blandt mange selskaber, der foretager disse lyssky manøvrer 

Skattely er ikke kun eksotiske tropeøer   

Det klassiske billede er, at skattely typisk er små tropeøer som De Britiske Jomfruøer, Bermuda, Bahamas, Barbados og Mauritius. De fylder også godt op, når man ser på den liste over skattely, som den internationale NGO, Tax Justice Network udarbejder.

Det gør de britiske kanaløer også - og selvfølgelig Schweiz og Luxembourg, der begge har været involveret i lækager. Men man får også en række artige overraskelser.

USA er således et af de største skattely globalt. Ikke USA som nation, men enkelte delstater som Delaware og Nevada har via lav selskabs-beskatning og stort set ingen krav om dokumentation tiltrukket enorme formuer fra verdens rigeste.

Og østens store finanscentre Hong Kong, Singapore og Macao fylder meget i den globale skattespekulation. Men også Tyskland er et skattely - fordi Tyskland har mange selskabstyper med meget mangelfulde krav til dokumentation. 

Holland fungerer som et helt afgørende transitland for især multinationale selskaber. For den hollandske lovgivning pålægger nærmest nul skat for udenlandske datterselskaber.

Selv i Danmark har vi haft problemer. Stadig flere rige russere begyndte at bruge danske kommanditselskaber til at transportere penge i skattely. Kommanditselskaberne har historisk haft meget ringe dokumentationskrav, hvilket har gjort dem ideelle til hvidvaskning af penge.

Lovgivningen om kommanditselskaber er ved at blive strammet i Danmark. Men eksemplerne viser, at skattely ikke kun foregår i eksotiske egne af verdenen, men også i civiliserede lande i Vesten - og i Danmark. 

Det giver udfordringer, når EU og OECD forsøger at håndtere skattely-problemet. For EU-lande som Luxembourg, Holland og Tyskland har ’big business’ i at facilitere skattely. Derfor bliver de initiativer, som tages inden for EU, ofte modarbejdet af EU-lande, der har interesser i det globale skatte-cirkus.    

Trussel mod en stabil verden

Tusinder af milliarder unddrages skat. Økonomen Gabriel Zucman er en af de førende eksperter i skattely og forfatter til bogen »The Hidden Wealth of Nations«. Han har søgt at kaste lys over, hvor stort et problem den globale skatteunddragelse er. Det er selvsagt ikke nemt, når det er en lyssky del af økonomien.

Zucman har dog anvendt en ganske enkel metode. Han ser på forholdet mellem aktiver og passiver i den globale økonomi. Rent regnskabsteknisk skal disse to udligne hinanden - men Zucman har opdaget, at aktiverne er mindre end passiverne. En del er forsvundet ud af det normale økonomiske kredsløb - og er i stedet rykket i skattely.

Globalt anslås det, at op imod 40.000 milliarder kr. er placeret i skattely. For Danmark vurderes, at mellem 100 -150 milliarder kr. er placeret i skattely. Over de sidste 10 år er udviklingen taget til. Ingen véd i hvilket omfang, der er betalt skat af de enorme beløb.

Under alle omstændigheder går Danmark som minimum glip af 3-5 milliarder kr. hvert år, fordi der ikke svares skat af renteindtægter og kursgevinster.

Problemet med skattely er endnu større for udviklingslandene, hvor der typisk ikke er opbygget en stærk, national skattekontrol. Ifølge udviklingsorganisationen IBIS mister udviklingslandene hvert år mellem 700 og 930 milliarder kroner på grund af skatteunddragelse.

Skatteunddragelse har en række meget problematiske følger. Hvis den eksplosive udvikling i den globale skattely-formue fortsætter, vil velfærdsstaterne på sigt blive mere og mere underfinansieret med nedskæringer til følge.

For de fattige udviklingslande vil de manglende skatteindtægter være med til at fastholde dem i fattigdom og fortsat ustabilitet med krig og flygtningestrømme.

Skattely skærper også uligheden. Som den franske økonom Thomas Piketty påpeger, er den stærkt voksende ulighed med til at skade væksten. En konklusion som OECD og IMF i stigende grad er enige i.

Skattesystemet er ikke kun en mekanisme til at sikre finansiering af velfærdsstaten. Den omfordeler også fra rig til fattig. Skatteunddragelse er et frontalt angreb mod denne mekanisme og øger derfor uligheden voldsomt. 

Skattelyenes håndlangere

Særligt Nordea har i Danmark været i søgelyset i forhold til Panama-lækket. Nordea har i løbet af de år, hvor de samarbejdede med Mossack-Fonseca, oprettet over 400 selskaber med kreative navne som fx Noskat Enterprise. Papirerne fra Panama-lækket viser, at Nordea er nr. 11 blandt de banker, som har registreret flest selskaber hos Mossack-Fonseca.

Store banker, advokatselskaber og revisionshuse er helt afgørende for, at skatteunddragelsen kan finde sted. De har ekspertisen, når man skal omgå skattesystemet, og skaber kontakten til selskaber som fx Mossack-Fonseca.

Også Jyske Bank er under mistanke i den verserende Panama-sag, ligesom Jyske Bank tidligere har været i søgelyset for medvirken til skattely. Internationalt er det også storbanker, der medvirker til skattely, som schweiziske Credit Suisse og UBS, samt engelske HSBC, der alle var storkunder hos Mossack-Fonseca.Også de fire store revisionshuse Deloitte, PriceWaterhouseCoopers, KPMG og Ernst & Young er dybt involveret i skatteunddragelse.

På opfordring fra Enhedslisten blev der i forlængelse af Panama-lækket afholdt en offentlig høring, hvor bankerne skulle stå skoleret for Folketingets Skatteudvalg.

Her lovede Nordea bod og bedring. Nordea fastslog, at samarbejdet med Mossack-Fonseca stoppede, da man ændrede politik på området i 2009. Men et svensk dokumentarprogram har afdækket, at så sent som i 2014 havde Nordea i Sverige kontakt til Mossack-Fonseca. Det er en helt igennem uacceptabel praksis, der må stoppes.

Global og national handling nødvendig

EU-kommissionen har lanceret en række tiltag for at bekæmpe skattely. Mest centralt er et forslag om, at visse selskaber skal til at lave land-for-land rapportering, der vil være et afgørende redskab til at afdække skatteunddragelse, idet virksomhederne pålægges at dokumentere deres økonomiske aktiviteter i hvert eneste land, de opererer i.

Dermed vil man bedre kunne gennemskue skatteunddragelse. Ikke overraskende er de store virksomheder og en række lande - der selv tjener fedt på at medvirke til skatteunddragelse - modstandere af dette.

Så kun virksomheder med en omsætning på over 750 mio. euro er endt med at skulle foretage land-for-land rapportering. Ydermere gælder forslaget ikke alle lande, men kun EU-landene og nogle udvalgte skattely-lande. Så det kommer næppe til at gælde store skattely-lande som USA og Tyskland.

Et andet centralt internationalt forslag er at oprette registre for de reelle ejere af selskaberne. Dermed kan man spore, hvem der i virkeligheden har den økonomiske interesse i et selskab - og komme problemet med kunstigt indsatte »stråmænd« til livs.

Danmark har i vinters indført et sådant register. Problemet er, at en lang række skattely-lande ikke vil oprette et register for reelle ejere.

Ingen tvivl om, at de grundlæggende løsninger på skatteunddragelse skal findes internationalt. Men processen er lang og sej, fordi en række lande har interesse i skattely og derfor modarbejder indgreb.

Man kan dog gøre mange tiltag nationalt. Enhedslisten har således foreslået en række initiativer:

⁃  Straffe til rådgivende banker, advokatfirmaer og revisionshuse, når det kan bevises, at de rådgiver om grov skatteunddragelse.

⁃  Der skal kræves dokumentation for selskaber i skattely så som den reelle ejer, og en reel økonomisk aktivitet i selskabet. Ellers skal det anses for økonomisk kriminalitet.

⁃  Selskaber, der har oprettet skuffeselskaber i skattely skal ikke kunne vinde offentlige opgaver. Både Silkeborg, Albertslund og Frederiksberg kommuner barsler med initiativer, der skal begrænse indkøb hos selskaber, som benytter sig af skattely.

⁃  Enhedslisten vil kulegrave Nordea, Jyske Bank og andre bankers brug af skattely - så kriminelle kan blive retsforfulgt.

Kampen mod skattely er en af de mest afgørende kampe for venstrefløjen i disse år - hvis vi skal stoppe den eksploderende ulighed nationalt såvel som globalt.

Artiklen er tidligere bragt hos Solidaritet  

Jonas Kylov Gielfeldt er skatte- og erhvervspolitisk rådgiver for Enhedslisten