Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
kommentar
13. december 2012 - 14:29

Skolereform: En lyssky affære

Regeringen krænker med sit udspil til reform af folkeskolen lærerne som faggruppe ved at kræve, at denne gruppe, der allerede arbejder rigeligt, skal arbejde mere. Det kommer der ikke god skole ud af.

Regeringens udspil på skoleområdet kalder på et klart og folkeligt svar fra både børn, forældre og lærere.

I ly af mørket er regeringens udspil til en ny folkeskolereform blevet præsenteret for den danske offentlighed. De, som reformen handler om, har ikke været involveret i processen, og derfor afspejler reformen ikke befolkningens reelle behov.

Regeringen krænker med sit udspil lærerne som faggruppe, og kræver at denne gruppe, der allerede arbejder rigeligt, skal arbejde mere. Det kommer der ikke god skole ud af.

I de senere år er der blevet nedlagt omkring 100 skoler – og der er fyret næsten 6000 lærere. Indenfor de sidste 3 år er antallet af lærere faldet med 10,4 % fra ca. 55.967 lærere i august 2009 til 50.122 i august 2012.

Der er brug for en demokratisk skolereform

Hvis den danske folkeskole skal blive god – så er det lærerne og børnene i skolen, der skal sørge for det. Derfor er folkelig debat og engagement den første forudsætning for en vellykket skolereform. Vi må desværre konstatere, at der er meget lidt dialog om regeringens udspil til folkeskolereform. Reformen kommer ikke på baggrund af en bred folkelig diskussion om, hvad der er brug for at gøre.

Der er brug for en diskussion om, hvorvidt det er fornuftigt generelt, at hæve antallet af timer, børnene skal have undervisning – regeringens udspil er 800 timer i løbet af et skoleforløb. Det er ca. 25 fulde arbejdsuger – et halvt års arbejde mere, man vil pålægge børnene i løbet af 9 år. Men der skal være tid til leg og frihed i et børneliv – og det er en realitet, en heldags-skole ikke tager højde for.

Skal skolen være en fabrik?  – mens resten af fabrikkerne i samfundet lukker?

Hvor er den frie tanke henne, som har båret venstrefløjen frem i de sidste 40 års diskussioner?  Der har tidligere været nogen, der tænkte progressive tanker både i SF, Socialdemokratiet og De Radikale. Hvor er de henne nu?

I dag er der rigtig mange børn, der fortsætter efter skolen i skole-fritids-ordninger og på fritidshjem.

Her møder børnene en anden virkelighed og nogle andre pædagoger end i skolerne. Hvad skal der ske med disse pædagoger, når skolerne øger timetallet? Skal de fyres?

Regeringen har i den grad vist mangel på forståelse for sit eget bagland ved ikke at inddrage lærere, forældre og børn i den vigtige diskussion om, hvordan skolen skal være.

Frontalt angreb på folkeskolelærerne

Lærernes arbejdstid vil man hæve – og det er åbenbart finansministeriets udspil til overenskomst. Det socialdemokratiske element i Corydons udspil er til at overse. Arbejdsgivertendensen er der derimod ingen, der kan tage fejl af.

Skolefolk ved, at hvis du tvinger folk til at undervise mere end ca. 20 timer om ugen, så falder kvaliteten af undervisningen markant.  

Derfor har lærerne en hævdvunden og nødvendig tid til forberedelse. I vores moderne tid bruger lærere også meget tid på computerbaseret undervisning og kommunikation med børn og forældre. Regeringen siger, at lærerne skal bruge mindre tid på bureaukrati, men det er skiftende regeringer selv, der, sammen med kommunerne, har pålagt en lang række bureaukratiske procedurer for skolernes virke, noget, som nemt kan tage 10 timer om ugen for en travl lærer.

Derfor har lærere og andre ansatte i dagens folkeskole et højt stress niveau. Det er udmærket, hvis regeringen kan afskaffe en række kontrolforanstaltninger på skoleområdet. Men desværre har vi før set, at der er blevet indført mere bureaukrati under dække af antibureaukratiske ”reformer”. 

Lærernes arbejdstid skal fastholdes. Der kan være en del skoler, hvor det er fornuftigt, at børnene får mere undervisning, idet en del kommuner følger undervisningsministeriets minimumstal for undervisning og ikke det vejledende timetal.

Her skal opnormering til det vejledende timetal gennemføres ved nyansættelser af lærere.

Folkeskolereformens indhold om efteruddannelse af lærerne hilses velkommen!

Krise i skole og samfund

En lang række kommuner har, tvunget af den af regeringen og EU fastlagte økonomiske ramme, skåret ned på folkeskolerne. Skoler og klasser er blevet lukket og slået sammen, lærere er blevet fyret, og nyuddannede er aldrig kommet i gang med at anvende deres uddannelse. Skolen er i krise, og børnene kommer også fra et samfund i krise.

Børnene er de første ofre for krisen. Børn møder i vid udstrækning op i skole uden at have spist morgenmad, uden madpakke, uden tøj tilpasset vejret og trætte, fordi de er kommet for sent i seng. Et mindre barn med behov for fx 10 timers søvn, der skal op klokken 6 om morgenen, skal ligge i sin seng klokken 20.00. Hvis familien først er hjemme efter arbejde og indkøb kl. 17 giver det ganske få timer til familiært samvær i døgnet. Timer, som også skal bruges til løsning af en lang række praktiske gøremål.

Selv om lærere forbereder sig grundigt, opleves det igen og igen, at børnene reelt ikke er i stand til at modtage undervisning. Stadigt flere børn er socialt utilpassede, og de kræver ekstra voksenressourcer.

Mange børn gør modstand mod enhver form for krav. Børnene vil underholdes konstant og vil ikke selv yde. Det giver sig udslag i krav om anvendelse af stadig flere interaktive medier. Krav, som lærerne bruger mange timer på at honorere, men som ofte er svære at gennemføre, dels på grund af manglende efteruddannelse, dels på grund af forældet udstyr såvel på skolerne som i lærerhjemmene.

Respekten for lærerne og deres færdigheder er dalet markant gennem de senere år. Det er meget uheldigt, at de voksne, som børnene er sammen med i indlæringssituationer, ofte mangler forældrenes respekt. I skoletiden kommer det til udtryk ved, at børnene ikke efterkommer de krav, der bliver stillet til dem i skolen. Ikke fordi børnene ikke vil, men fordi børnene ikke har lært de mest basale færdigheder for social adfærd og solidaritet, og fordi de ikke ønsker at modtage denne lærdom fra dem, som skal lære dem det.

Børn skal have mere tid sammen med deres forældre, ikke med deres lærere!

I en tid med stor arbejdsløshed vil det, i et rigt samfund som det danske, være rimeligt at stille krav om nedsat arbejdstid. Lad os deles om de jobs, der er, og lad familierne få et pusterum, så der bliver tid til børnene! Lærerne skal ikke betale for skolereformen med deres overenskomst.

Lærere vil gerne undervise, men der skal være nogen i den anden ende, der kan modtage undervisning.

Presset på børnefamilierne kunne lettes ved at give forældre til småbørn mulighed for nedsat arbejdstid uden løntab.

Privatskolerne: frihed, men for en pris

Der er en stor privat skolesektor i Danmark – hvad der både rummer positive og negative elementer. Det er positivt, at der er mange forskellige slags skoler i Danmark og frihed til at oprette egne slags skoler. Denne mulighed bør også gælde folkeskolen. En stor del af den progressive pædagogik, der er blevet udviklet, og som også præger folkeskolen, er således blevet til på frie private skoler, ligesom progressive folkeskolelæreres erfaringer bruges i privatskoleregi.

Retten til at danne private skoler giver også mulighed for at lave internationale skoler med forskellige sprog, at tilgodese religiøse grupper mv. Muligheder som i et ideelt samfund også bør omfatte folkeskolen.

Privatskolerne betyder imidlertid også, at velstillede mennesker har mulighed for at købe deres børn fri af folkeskolens krise – noget fx mange ministre benytter sig af.

Normalt koster det ca. 1700 kr. om måneden at have et barn i privatskole, hvilket mange mennesker ikke har råd til. Det er vigtigt, at en folkeskolereform tvinger private skoler til også at tage socialt ansvar.

En reform af folkeskolerne må kombineres med en reform af rammerne for privatskolerne, så reformen omfatter alle skoler. Frem for alt må en reform ikke betyde, at folkeskolen pålægges nogle stramme regler, som ødelægger denne, mens de private skoler ikke pålægges de samme regler og således får en konkurrence fordel. 

Løsningen er ansættelser og demokrati

Hvis regeringen vil have en bedre folkeskole, så er løsningen den enkle igen at fremme oprettelsen af mindre skoler tæt på hvor folk bor og at ansætte arbejdsløse lærere og pædagoger til at drive dem og de fritidsordninger, der hører til.

Der kan helt sikkert gøres meget i skolen – og der er mange problemer, der skal tackles. Det kan kun gøres på demokratisk vis ved at give indflydelse til børn, forældre og lærere. Det er os, der skal skabe fremtidens skole. Det kræver en langt mere åben tilgang fra regeringens side, end det, der nu er lagt på bordet.

Lene Rygaard Jessen, Albertslund, og Mikael Hertoft, Østerbro, er medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce