Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
kommentar
20. februar 2013 - 18:06

Socialt bedrageri – hvem bedrager hvem?

DR’s serie om socialt bedrageri har atter aktualiseret debatten om kommunernes kontrolgrupper og socialt bedrageri. Men hvem bedrager egentlig hvem? Enhedslisten er på vej med et udspil på området og giver her et bud på, hvad der er op og ned i debatten.

DR’s aktuelle serie ”Aktion socialbedrageri” viser kommunernes kontrolgrupper og deres jagt på sociale bedragere. Serien er ikke for svage sjæle.

Seerne er vidne til ydmygende og nedværdigende behandling og mistænkeliggørelse af borgerne, og i den efterfølgende debat har juridiske eksperter påpeget, at sagsbehandlingen ikke bare er ubehagelig, men angiveligt også fyldt med fejl.

I serien benyttes endvidere det skøn, at socialt bedrageri koster samfundet ”mellem 5 og 12 mia. kr. om året”.

Tallene er hentet fra en KMD-rapport, som efterfølgende er blevet stærkt kritiseret, ligesom en Deloitte-rapport, viderebragt af Ugebrevet A4, vurderer tallet til det noget lavere 2,5 mia.

I samme nummer af Ugebrevet A4 slår både Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Kommunernes Landsforening fast, at omfanget aldrig er undersøgt i Danmark, og derfor ikke kan dokumenteres.

Reelt enlige forsørgere

Som ”reelt enlig forsørger” har man ret til børnetilskud, mulighed for højere boligsikring og hel eller delvis friplads i institution.

Man skal være reelt enlig for at få børnetilskud, og ved boligsikring og friplads i daginstitution er det den samlede husstandsindkomst, der er afgørende.

For en enlig med to børn kan der ydes op til 3-4.000 kr. om måneden, og der er således mange penge at spare for kommunerne.

Kommunerne opfordrer derfor åbent til stikkervirksomhed og anonyme anmeldelser, og flere har oprettet hjemmesider, hvor naboer og andre kan anmelde anonymt.

Samtlige kommuner har nu oprettet kontrolgrupper, hvori sagsbehandlerne gennemgår sager og til tider bedriver decideret efterforskning i form af systematisk overvågning, Facebook-kontroller, gennemsyn af kontoudtog og overvågning af persontrafik i og omkring boligen.

Dette er udtryk for et skred i samfundets holdning til dyneløfteri og anonyme anmeldelser. For år tilbage afviste myndighederne at behandle anonyme anmeldelser, men i dag opfordrer myndighederne direkte borgerne til at henvende sig anonymt med mistanker.

Vejledning eller vildledning

Reglerne på området for reelt enlige er komplicerede og forældede. De eneste retningslinjer er, at man ikke må leve i et ægteskabslignende forhold, at man ikke må have fælles husførelse, og at kæresten, eksmanden eller ekskonen ikke må bidrage økonomisk.

I praksis fortolker kommunerne derfor begrebet ”enlig forsørger” vidt forskelligt, hvilket leder til en meget uens praksis. For borgerne betyder det, at de efterlades med ubesvarede spørgsmål på grund af mangelfuld vejledning, og for sagsbehandlerne betyder det, at risikoen for fejl i sagsbehandlingen stiger.

Dansk Socialrådgiverforening efterlyste for nyligt klarere regler og en mere ensartet kommunalpraksis. Det samme gør nu en række kommuner.

Klagemuligheder

Enlige forsørgere kan klage, hvis de får frataget deres ydelser på grund af kommunernes afgørelser, og der er øgede chancer for at vinde sagen, da en tredjedel af kommunernes afgørelser i øjeblikket bliver omgjort i de sociale nævn og i Ankestyrelsen.

Omvendt kræver det, at føre klagesager, et mentalt og tidsmæssigt overskud, som mange ikke besidder i situationer, hvor de fratages deres forsørgelsesgrundlag. Det er således ikke rimeligt, at borgernes retssikkerhed først reelt sikres i andet led, når og hvis der klages over kommunens afgørelser.

Enlige pensionister

Ligeledes er enlige pensionister udsat for, at kommunerne blander sig i deres privatliv, og en afgørelse, hvor de ældre ikke vurderes reelt enlige, kan betyde et tab af ydelser på op mod 3.000 kr. om måneden.

Hertil kommer yderligere fradrag pga. kærestens indtægt, samt ændring i boligstøtte. Gruppen af ældre er særligt sårbare, fordi der samtidig skæres så markant i basale velfærdsydelser, at de ældre i højere grad er afhængige af hjælp og omsorg fra det personlige netværk.

Ældre Sagen har for nyligt henvendt sig til socialminister Karen Hækkerup med en efterlysning af klarere regler på området, da Ældre Sagen modtager mange henvendelser fra nervøse og usikre ældre.

Begår fejl for millioner

Ugebrevet A4 har i januar beskrevet, hvordan det i en Deloitte-analyse fastslås, at socialt bedrageri forekommer i mindre omfang end antaget. Ifølge Deloitte koster komplicerede regler og sjusk i sagsbehandlingen hvert år samfundet et milliardbeløb.

Dette bekræftes af tal fra de sociale nævn og Ankestyrelsen, hvor den førnævnte tredjedel af kommunernes afgørelser om at indstille ydelser i øjeblikket omgøres til borgerens fordel.

Deloitte påpeger, at det største økonomiske potentiale ligger i at forebygge fejludbetalinger, hvilket først og fremmest kræver en ændring af regelgrundlaget, af vejledningen til borgerne samt en generel ændret praksis hos kommunerne.

Forkert fokus

Enhedslisten mener naturligvis, at socialt bedrageri er ulovligt og bør standses.

Mindst lige så vigtigt er det dog at sikre borgerne det, de har krav på af hjælp og ydelser, samt at udrydde den respektløse og mistænkeliggørende sagstilgang, som der ses eksempler på i DR’s serie.

Enhedslisten har formuleret en række konkrete forslag beregnet på at ændre regelgrundlaget for reelt enlige forsørgere og dermed styrke den sociale retssikkerhed.

Enhedslistens socialordfører Finn Sørensen har anmeldt en såkaldt forespørgselsdebat, hvor socialminister Karen Hækkerup skal besvare følgende spørgsmål:

"Hvad vil ministeren gøre for at forbedre borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunernes behandling af sager om socialt bedrageri?"

Læs mere her.

Og Enhedslisten har stillet dette forslag til folketingsbeslutning:

"Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de fornødne lovforslag eller foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter med det formål at klargøre reglerne for, hvad det vil sige at være henholdsvis reelt enlig forsørger og at leve i et ægteskabslignende forhold. De nye, klarere regler skal sikre, at der er grundlag for en forbedret retssikkerhed for borgerne og en ensartet praksis i kommunerne."

Læs mere her (pdf).

Finn Sørensen er socialordfører, Åse Barfod er arbejdsmarkeds- og socialpolitisk medarbejder, og Camilla Tved er social- og sundhedspolitisk rådgiver i Enhedslisten.

Se en af DR's udsendelser Aktion Socialt Bedrageri her.

Artiklen er også bragt i bladet Rød-Grøn nr. 44.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce