Annonce

ModKulturRefleksioner i den levende kultur
Anmeldelse
18. april 2012 - 8:00

Stærke og rystende oplevelser

CPH:PIX: Filmen »The Invader« er en skuffelse med sin dvælende æstetisering, men »Diaz - Don't Clean Up This Blood« om italiensk politis angreb på sovende demonstranter er et absolut must for alle politisk interesserede.

En tredjedel inde i festivalen har CPH PIX budt på både store og knap så store filmoplevelser.

Man vil altid kunne diskutere kriterierne for valget af film, men en publikumsorienteret festival som PIX har som sin primære opgave at præsentere filmens mangfoldighed.

Derigennem giver PIX os et indblik i, at filmen er så meget mere end det smalle udvalg af brede film i Cinemaxx eller Blockbuster. På baggrund af de film, jeg har set indtil nu, har folkene bag festivalen mere end bestået, og de fortjener ros og respekt.

Det politiske perspektiv

De to film, jeg ser nærmere på her, virkede på forhånd interessante ud fra et politisk perspektiv.

På baggrund af den korte beskrivelse i festivalens programavis, så jeg især frem til italienske »Diaz – Don't Clean Up This Blood« om politiets brutale fremfærd under G8-topmødet i Genua i 2001, som vises i festivalens politisk orienterede filmserie World Views.

Belgiske »The Invader« fra festivalens hovedkonkurrence pirrede også min nysgerrighed med sit tema om migration. Historien om forholdet mellem en papirløs afrikansk mand og en rig vestlig kvinde har potentialet til at behandle nogle abstrakte spørgsmål om ulighed, magt, racisme og køn på en måde, som filmmediet egner sig virkelig godt til.

Mens den første film mere end indfriede mine forventninger, var den anden noget af en skuffelse.

Must see for alle rødblodede

»Diaz — Don't Clean Up This Blood« er simpelthen festivalens — og måske endda årets — must see-film for alle med bare én dråbe rødt politisk blod i årene.

Filmen er en både meget stærk og rystende oplevelse, der skildrer politiets brutale straffeaktion mod et opholdssted for aktivister på en skole. Det sker efter de voldsomme uroligheder under topmødet, hvor en ung italiensk demonstrant blev skudt og mistede livet. Som sådan gør den effektivt op med myten om, at politiet — selv i en angiveligt demokratisk retsstat — er politisk neutralt.

Filmens mosaikagtige komposition med mange hovedpersoner sætter en tyk streg under, at historiske begivenheder er større end enkeltpersoner og deres skæbne, og skildringen af hændelsesforløbet bliver dermed langt mere nuanceret og mangefacetteret.

At enkelte hændelser gentages med mindre variationer — især motivet med flaskekastet mod en politibil, der bliver påskuddet for amokløbet på Diaz-skolen — betyder, at der gennemgående kastes nyt lys over de tilsyneladende uskyldige og betydningsløse situationer, der tilsammen udgør det store billede.

Man kan måske indvende, at filmen blot er et partsindlæg, men man skal huske på, at flere politifolk siden er blevet dømt for deres medvirken, efterhånden som uigendrivelige vidnesbyrd fik skandalen til at rulle. Det er altså ikke bare aktivisternes version, men faktisk den officielle, vi bliver præsenteret for her.

Åbner på en kusse

Debutanten Nicolas Provosts »The Invader« åbner — bogstaveligt talt — på en kusse. I filmens anslag skyller den velvoksne afrikanske migrant Amadou (Isaka Sawadogo) nemlig i land på en belgisk nudiststrand, og dermed er linjen jo ligesom lagt.

Filmen kunne ellers have været et interessant indblik i såkaldt illegale migranters vilkår, hvis emnet var blevet behandlet af en politisk engageret filmkunstner som for eksempel engelske Ken Loach, franske Robert Guédiguian eller østrigske Michael Haneke. Desværre ender den som en fortænkt og spekulativ ligegyldighed.

 »The Invader« begynder faktisk - efter det lumre anslag - lovende, og den er ikke blottet for kvaliteter. Især fremstilles Bruxelles på en måde, der knivskarpt udstiller klasseforskellene, og Amadous vandringer gennem byens rum er skildret med en vis rastløs energi.

Problemet er bare, at Nicolas Provost tilsyneladende ikke rigtig har noget på hjerte. I stedet forfalder han til en dvælende æstetisering af den sorte mand som seksualiseret krop, og selvom filmen stedvis kan udlægges som et forsøg på at sætte et ansigt på mennesker, som på papiret ikke eksisterer, er Amadou samtidig ret usympatisk.

Nogle vil sikkert synes, at det er modigt at skildre migranten både som offer og gerningsmand, men på mig virker portrættet usolidarisk og grænsende til det racistiske. Desuden er filmens egentlige tema — om maskulinitet i krise — simpelthen for filmskoleagtigt.

Jeg begriber heller ikke, hvorfor Amadou absolut skal begå mindst et par mord — blandt andet i en scene, der foregår i et peep show, og hvor intet er overladt til fantasien. Mindre kunne have gjort det. Jeg håber inderligt, at »The Invader« ikke vinder hovedkonkurrencen.

 

»Diaz — Don't Clean Up This Blood« (instr.: Daniele Vicari, Italien/Rumænien/Frankrig 2012, 127 min.). Vises søndag d. 22 april kl. 19 i Dagmar.

»The Invader« (instr.: Nicolas Provost, Belgien 2011, 89 min.). Vises torsdag d. 19. april kl. 17 i Grand og fredag d. 27. april kl. 21.30 i Gloria.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce