Vi har brug for en ny antikrigs-strategi

Vi har haft brug for at genoprette en antikrigs-bevægelse, siden Enhedslisten (EL) trak sig ud af antikrigs-aktioner i 2008.

Det førte til en nedgang af antikrigs-aktiviteter. Men det har også ført til, at ikke kun lederne af EL besluttede at koncentrere sig om en parlamentarisk strategi, men også at næsten resten af venstrefløjen gjorde det.

Der er undtagelser. Blandt dem er de tapre pacifistiske Fredsvagterne, Budskab fra Græsrødderne med deres små aktioner, Nej til Krig og Terror i Århus, lidt i Odense, Stop Terrorkrigens hjemmeside, udstillinger-litteratur fra Aldrig Mere Krig og Kvinde i Sort.

Men der er ikke en bevægelse, som der var med ”Stop Terrorkrigen”, ”Nej til Krig” og alle de andre antikrigsinitiativer. De eksisterer ikke; og hvor er de unge radikaler, når det kommer til krig eller fred?

Nu hvor alle ved, at EL's ledere støtter kapitalens præmisser – de har skrevet under på den lyseblå regerings finanslov fra starten af, som er bygget på kapitalismen og dens imperialistiske verdensorden, krigene indbefattet – må der genskabes antikrigs-grupper.

I Århus den 26. oktober var der Fredsfestival med oplæg og diskussion om, hvordan vi bedre kan protestere mod krigene. Jeg foreslår, at vi gør det samme i andre byer, hvor der er grupperinger, som stadig mener, at det er nødvendigt at kæmpe imod kapitalens og alle de parlamentariske partiers’ krige.

Det må være muligt at tiltrække mange flere nu, hvor EL har demonstreret sin mindre solidariske og mere establishment-politik, og dermed er med til at finansiere krig. Mange EL-medlemmer og stemmer kunne genaktiveres og skabe noget nyt.

De sædvanlige marcher duer ikke, især når vi er så få. Når man går passivt gennem gaderne med 100-200 gode folk i tavshed og samles de sædvanlige steder og hører (og ikke hører) de sædvanlige taler, gør vi i virkeligheden ikke nogen forskel. Ingen hører på os.

Jeg vil gerne ridse op om nogle andre muligheder:

1. Vi kan ikke bare komme ud med vores kritik af alt muligt, som er rigtigt nok, men ikke er nok. Vi skal ud med vores fredsbudskab om, hvilken slags verden vi gerne vil danne. Ikke noget med fem kroner mere her eller der. Nej. Folk vil gerne høre, hvad der kunne gøres bedre, og hvordan. Vi skal lære at kommunikere meget bedre.

Vi skal også ud med vores materialer, vores løbesedler, vores annoncer til steder, hvor folk er: arbejdspladser, skoler, supermarkeder, foran rådhuset og Christiansborg. Vi skal snakke med folk på gaderne, lige som Amnesty International gør, og som vi gjorde i 60-70erne i mange lande.

2. Frankrig er i gang med at forlade Afghanistan med sine kampsoldater. Den nye præsident, Francois Hollande, har lyttet til det store flertal af franskmænd, som vil ud af en krig, som ikke kan vindes. En af de første ting, han gjorde efter valget, var at tage til Afghanistan (den 25. maj 2012) og fortælle de franske soldater, at de vil være hjemme ved udgangen af dette år.

De første 550 soldater forlod Afghanistan i august, og resten mellem september og december.

Jeg foreslår noget nyt for os: Lad os samle så mange, vi kan, foran den franske ambassade lige efter nytår, når det bliver klart, at alle kamptropper er ude. Lad os lave en glædelig happening. Og så tager vi til dødens ambassade og viser vores vrede. Og så tager vi videre til, hvor Fredsvagterne bor, og viser vores indignation over lakajregeringen for den amerikanske imperialisme. Vi skal kræve, at Danmark gør det samme som Frankrig.

I USA er antikrigsbevægelsen i gang igen. Den største demo i flere år fandt sted i maj 2012 i Chicago, da NATO holdt sit stormøde.

Der var 15.000 på gaden imod NATO, og mange var veteraner fra forskellige krige. Til mødet sagde dronning Thorning, at Danmark ikke vil bryde sin ”solidaritet” med NATO og trække tropperne ud før sidst i 2014. Men det har Holland og Canada gjort, og nu Frankrig og Australien.

Lad os gøre tilværelsen sur for denne marionetdronning og hendes krigiske udenrigs- og krigsminister, så længe de beordrer mord på uskyldige mennesker for kapitalens skyld.

3. Lad os begynde at bruge civile ulydigheds-aktioner, som vi gjorde i USA og Europa i 60'erne og 70'erne imod krigen mod Vietnam, Laos og Cambodja. Vi er nok arbejdsløse og pensionister, som kunne spise gratis bag tremmer for et stykke tid. Vi kunne lave sit-ins og andre kreative aktioner.

4. Vi kunne også lære af www.anonymous-denmark.org og andre i autonome kredse. For eksempel: Danmarks lejesoldater skal ikke blive set som helte, men som betalte krigsforbrydere, som de er. De melder sig frivilligt som mordere for Børsen og deres politikeres angrebskrige. Vi kunne hælde symbolsk blod på deres symboler. Vi kunne genoptage aktioner som Lars og Rune gjorde imod de danske top-krigsforbryder-politikere. Nu er det S/SF/R-krigsforbryder-politikernes tur.

Ligesom under Vietnam-krigen skal soldater ikke slippe for vores vrede, bare fordi de kommer fra arbejderklassen. De skal lære at bruge våben til ærligt forsvar og ikke for at myrde mennesker, som har ikke angrebet os. Jeg vil minde folk her om, at hvad vi gjorde i USA, havde en positiv effekt.

Mange tusinder soldater vendte sig om og handlede imod krigen, blandt andet fordi vi var så mange, som viste dem, at deres opbakning af kapitalen og dens politikeres krig var forkert og umoralsk.

Vi skal sige til dem, at de har været forkert på den, og opfordre mere tænksomme soldater fra Irak- og Afghanistan-krigen til at skabe en "Veteraner for Freds-brigade" og deltage i antikrigs-aktioner. Gør som nogle israelske soldater gjorde i deres fredsudstilling, ”Breaking the Silence”.

5. Måske kunne vi skabe aktioner imod storkapitalens krige og tyveri, denne gang foran Børsen og banker.

Vi skal tænke kreativt, tænke på happenings, tænke på, hvordan vi kan komme ind til folks samvittighed og vise forbindelsen mellem dalende social velfærd/løn og krig.

I hvert fald synes jeg, at gode folk, som ønsker retfærdighed og fred, skal samles uden om parlamentariske interesser og skabe enhedsaktioner og parallel-aktioner.

Ron Ridenour er forfatter og mangeårig antikrigs-aktivist. Læs mere på www.ronridenour.com.