Annonce

På flugt
19. juni 2013 - 9:44

WikiLeaks talsmand: Edward Snowden søger asyl på Island

NSA-medarbejderen bag afsløringerne af de amerikanske myndigheders omfattende overvågning, Edward Snowden, søger asyl på Island, ifølge WikiLeaks talsmand.

Kristinn Hrafnsson, der er talsmand for WikiLeaks, skriver i den islandske avis Frettabladid, at han er blevet bedt af Snowden, via en mellemmand, om at oplyse den islandske regering om, at Snowden ønsker at søge asyl på Island. Det skriver flere medier onsdag.

Ifølge Snowden selv, så opholder han sig pt. i Hong Kong.

Læs artiklen »NSA-Whistleblower: »Jeg kommer til at leve i frygt resten af mit liv«

Læs artiklen »Asyltips til amerikanere« på modkraft.dk

»Prism«: Bagdør til Apple, Google og Facebook

Edward Snowden er den 29-årige, nu tidligere, NSA-medarbejder, der lækkede de fortrolige dokumenter til The Guardian og Washington Post, der førte til afsløringen af NSA’s omfattende muligheder for overvågning af telekommunikation samt Internetaktivitet.

NSA’s muligheder for overvågning af Internetaktivitet – kaldet »Prism« - omfatter brugeroplysninger fra Internetgiganterne Apple, Google og Facebook m. fl.

Læs artiklen »Millioner af amerikaneres telefonsamtaler indsamles dagligt« på modkraft.dk

Læs artiklen » NSA Prism program taps in to user data of Apple, Google and others« hos The Guardian

Whistleblowers på flugt

Mens whistlebloweren Snowden angiveligt søger mod Island, hvor også whistleblowermediet WikiLeaks holder til, så har WikiLeaks-stifter Julian Assange søgt asyl på Ecuadors ambassade i London. De svenske myndigheder ønsker Assange udleveret til Sverige, hvor han står anklaget for to tilfælde af seksuelle overgreb.

En anden whistleblower, Bradley Manning, er netop kommet for retten i USA, hvor han i værste fald risikerer dødsstraf, men sandsynligvis slipper med en lang fængselstraf.

Manning har erkendt at stå bag lækagen af over 200.000 fortrolige dokumenter, der efterfølgende blev offentliggjort af WikiLeaks.

Læs artiklen »Anklager: Manning hjalp fjenden« på modkraft.dk

Læs artiklen »Assange holder årsdag i sit skjul« på modkraft.dk

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce