Enhedslistens og Alternativets programmer for Den Store Økologiske Omstilling

Kort før sommerferien kom to politiske partier med deres bud på, hvorledes vi skal gribe den store økologiske omstilling an i de kommende år. Enhedslisten fik på deres årsmøde i maj nyt principprogram (http://enhedslisten.dk/principprogram), og det nye parti Alternativet fik kort tid herefter vedtaget deres første partiprogram (http://alternativet.dk/partiprogram/). Centralt i begge programmer står forståelsen af Den Store Økologiske Omstilling.

Stor indholdsmæssig enighed

Det er opmuntrende for muligheden for at skabe en bred folkelig bevægelse, at de to programmer på mange væsentlige punkter er helt enige om omstillingens karakter og løsninger. Men der og også væsentlige forskelle, hvorfor det både er værd at fremhæve ligheder og forskelle mellem de to programmer.
Enhedslistens program er et rent principprogram og fylder kun 20 sider, hvorimod Alternativets partiprogram er en blanding af princip- og arbejdsprogram på 54 sider, hvilket på nogle områder gør det meget mere detaljeret.

Grundlæggende ændringer– en revolution

Begge partier er enige om, at vi står foran grundlæggende forandringer af verdenssamfundet, hvis man skal undgå store økologiske katastrofer. Alternativet taler om, at det ikke længere er nok med "småjusteringer og symptombehandling". Der er behov for grundlæggende ændringer og "en ny tilgang til fordelingen af klodens ressourcer, hvor økonomisk vækst og materielt forbrug ikke længere er målet for alting." Enhedslisten mener tilsvarende, at der er behov for en "grundlæggende forandring af vores samfund". "Så længe vi lever i et klassesamfund med kapitalistisk økonomi, vil der være ulighed, fattigdom, ødelæggelse af natur og en enorm magtkoncentration af kapital, som undergraver de folkevalgte organer." I Enhedslisten kalder man denne grundlæggende forandring "en revolution".

Kapitalisme og den industrielle produktionsform

De to partier er også enige om diagnosen af verdenssamfundet. Alternativet tilslutter sig fuldt ud Enhedslistens opregning af store problemer med ulighed, fattigdom og naturødelæggelse, men bruger andre grundbegreber for årsagerne. I Enhedslisten henfører man problemerne til den kapitaliske produktionsforms iboende tendens til skabelse af profit, mens Alternativet nøjes med at tale om den nuværende industrielle produktionsforms vækstøkonomi. For Enhedslisten er kapitalisme- og profitbegreber centrale, mens det for Alternativet er vækstbegrebet og vækstøkonomien.

Et økologisk holdbart samfund

Indholdsmæssigt er de to partier langt hen enige i beskrivelsen af det bæredygtige samfund, der skal afløse den nuværende kapitaliske vækstøkonomi. I Enhedslisten taler man om et "økologisk holdbart samfund", "hvor alle har reelt lige muligheder for at leve det liv, de ønsker i respekt med andre mennesker, for fremtidige generationer og for naturen". I Alternativet taler man om et samfund, der er præget af både "miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed", et samfund der "bygger på tillid frem for kontrol", og som hylder "aktivt medborgerskab, iværksætteri og mangfoldighed".

Socialisme

Men sprogligt, retorisk bruger man igen helt forskellige begreber. For Enhedslisten hedder et sådant samfund, "et socialistisk demokrati" med "en demokratisk økonomi", hvor "de samfundsbærende sektorer ejes og kontrollere af fælleskabet, hvilket "betyder, at den økonomiske magt forvaltes af befolkningen og dens valgte repræsentanter". Derudover understreges, at Enhedslisten er et feministisk parti, hvor ingen kan undertrykkes på grundlag af køn, seksualitet eller etnicitet". Sammenfattende bliver begreberne socialisme, demokrati og det økologisk bæredygtige samfund for Enhedslisten langt hen sammenfaldende begreber.

Bæredygtighed

Hos Alternativet forbliver bæredygtighed det helt centrale begreb. Men derudover lægger man i højere grad begreber som trivsel, nysgerrighed og virkelyst til at beskrive det fremtidige samfund med en cirkulær ligevægtsøkonomi. Som noget nyt taler man om skabelsen af en 4. sektor. Den er kendetegnet ved virksomheder, institutioner og organisationer, som kombinerer det bedste fra den private, den offentlige og den frivillige sektor, økonomiske tænkning og kundeforståelse fra den private sektor, fokus på det fælles bedste fra den offentlige sektor og mangfoldighed og formålsdrevet organisationskultur fra den frivillige sektor."

Hvem er de reaktionære og hvem er de progressive?

Den største forskel mellem de to programmer ses i beskrivelsen af, hvilke aktører, der har en interesse i og at forsøge at fastholde den nuværende struktur, og hvilke grupper og aktører, som ønsker en forandring i retning af de mål, begge partier er enige i.

Klassekamp mellem kapitalister og arbejderklassen

Enhedslisten udpeger meget klart det kapitaliske system som den væsentlige hindring af forandringer, og mere konkret taler man om "et lille mindretal, der jer og kontrollere værdipapirer, fabrikker, jord, råvarer og infrastruktur". Denne gruppe er omgivet af en "gruppe af højtlønnede mennesker såsom direktører, advokater, mediechefer m.fl., som identificerer sig med og arbejder for dem". Overfor denne klasse står så " en stor og broget klasse af det store flertal, som lever at sælge sin arbejdskraft, eller af overførselsindkomster". Den kaldes "arbejderklassen" og sammenfattende "står i alle centrale politiske spørgsmål to klasser overfor hinanden med modsatrettede interesser".

Fagbevægelsens centrale betydning

De grundlæggende ændringer Enhedslisten går ind for "forudsætter, at styrkeforholdene mellem klasserne ændres markant til arbejderklassens fordel", og "fagbevægelsen ses som den helt centrale bevægelse", sammen med kvinde- og klima- og miljøbevægelserne for at skabe et socialistisk samfund.

Ingen klassefjender

Hvor Enhedslisten er klar i sin udpegning af ven og fjender samt alliancepartnere i den politiske kamp for et andet samfund, er Alternativet betydelig mere upræcis. Her er ikke tale om nogen klassefjender og udpegning af nogle privilegerede forandringsagenter.

Eksperimenter og troen på det gode i mennesket

Alternativet ønsker udvikling af en anden politisk kultur, hvor man vender sig imod tendensen til at udpege klare fjender. "I Alternativet starter vi med os selv, fordi vi anerkender, at al forandring nødvendigvis må kunne komme indefra". De "tror på mennesker" og på "det gode i os alle". Man tillægger det aktive medborgerskab betydning og vægter argumentet i den politiske samtale og debat. Derfor fremhæves eksperimenters betydning og deres muligheder for afsmittende effekter. De tror på, at virksomheder, kan styres til en bæredygtig omstilling ved anvendelse af de traditionelle styringsinstrumenter og overtalelse igennem eksperimenter. Derfor foreslår de "et nationalt laboratorium for bæredygtig omstilling" og "fjerde sektor eksperimentalzoner", hvor man kan eksperimenterer med "lokale pengesystemer, nye interne beskatningsmodeller, nye ejerskabsmodeller, og nye regler for overførselsindkomster og håndtering af sociale problemer".

Parlamentarisk og udenomsparlamentarisk kamp

I spørgsmålet om hvilke organisationsformer, der er nødvendige for at opnå de ønskede samfundsændringer, kan der også spores væsentlige forskelle. Enhedslisten fremhæver den kollektive organisering med udgangspunkt i arbejderbevægelsens historie som central for at kunne forandre verden. "Fællesskab og fælles løsninger er fundamentet for de fremskridt, vi som mennesker har nået". De resultater man har opnået er resultat af "kampe, konflikter og aftaler mellem de sociale kræfter og interessegrupper". Derfor arbejder man både parlamentarisk – "for at gennemføre selv de mindste forbedringer" – og udenomsparlamentarisk, da "kampen for socialisme kun kan drives frem af en aktiv og organiseret befolkning" i de sociale bevægelser uden for parlamentet.

En ny iværksætterkultur

I Alternativet har man stor tiltro til at de væsentlige ændringer skal gennemføres gennem det politiske arbejde i Folketinget, samtidig med at virksomheder og det civile samfund tillægges en stor betydning. En helt særlig vægt lægges på udvikling af en ny iværksætterkultur. Således udråbes det 21. århundrede til iværksætternes århundrede, hvorfor iværksætteriets betydning mange steder i programmet understreges. Det gælder således både i relation til udviklingen af økologien, kulturen og udviklingen af nye sociale organisationsformer.

Bekæmpe eller reformere EU

Interessant er også de to partiers enighed og uenighed i den internationale politik. Begge partier er enige om WTO, EU og evt. kommende frihandelsaftale er centrale barrierer for skabelse af en bæredygtig udvikling. Det får Enhedslisten til "at støtte en dansk udmeldelse såvel som en nedlæggelse af EU". Heroverfor mener Alternativet, at Danmark "indenfor EU-medlemskabet bør arbejde på, at bæredygtighed bliver prioriteret højere end økonomisk vækst", fordi "EU er muligvis den eneste organisation i verden, der har tilstrækkelig gennemslagskraft til at føre an i forhold til sådanne nødvendige globale reformer".

Grundlæggende reformer på mellemlang sigt

Som antydet indledningsvis har Alternativets program både karakter af at være princip- og arbejdsprogram. Særlig interessant i den henseende er, at Alternativet foreslår en grundlæggende reform af finans- og banksektoren, der bl.a. betyder en omlægning af pengesystemet til et "fuld reserve" banksystem, som det f.eks. er blevet foreslået af sociologen Ole Bjerg (i bogen Gode penge) og Syntesetanken. Desuden foreslår man, at kontanthjælpen erstattes med en basisydelse uden modkrav og på længere sigt skabelsen af et basisindkomstsystem. På disse to punkter viser Alternativet at de i modsætning til Enhedslisten har lært af og indoptaget de senere års nye kapitalismekritik.

Meget forskellig politisk retorik

Den sproglige retoriske analyse af programmerne viser klart, at selvom de to partier indholdsmæssig behandler de samme problemer og meget langt er enige både i diagnosen og i mange løsningsforslag i den store økologiske omstilling henvender de to programmer sig til to helt forskellige befolkningsgrupper eller segmenter.
Enhedslisten bestræber sig bevidst på at bruge hele den revolutionære arbejderbevægelses vokabularium med en kapitalisme-socialisme modsætning og en klassekamp mellem en arbejderklasse og en kapitalistklasse resulterende i en revolution, mens Alternativet bevidst undlader at bruge et eneste begreb fra den marxistiske tradition. Her er den grønne miljøbevægelses sprogbrug og den anonyme fjende vækstøkonomien, og her fornemmer man næsten, at iværksætterne har overtaget arbejderklassens rolle som den store forandringsagent.

Udstiller hinandens svagheder

Ved at se de to programmer sammen, kan man se at de på en måde gensidigt udstiller hinandens svagheder. Enhedslistens programs styrke er analysen af kapitalismens modsætninger, effekter og skabelse af modstandspotentiale. Programmets svaghed er den rituelle fastholdelse og upræcise brug af flere socialistiske grundbegreber. Se blot her: "Enhedslisten kalder flertallet for arbejderbefolkningen, lønarbejderne, arbejderklassen, det arbejdende flertal eller almindelige mennesker."
Alternativets styrke er den større kreativitet i skabelsen af alternative forestillinger. Her fornemmer man også en rituel dyrkelse af nogle grundbegreber (iværksætteri og entrepenant) for den kreative klasse. Se blot her: "Vi skal have gang i opfindsomheden, virkelysten, vidensdelingen og samarbejdet på tværs af sektorer". Man kunne godt ønske sig en sprogrensning i begge programmer for rituelle flosker. Det ville give begge partier en bredere modtagergruppe.

At se begrænsninger og/eller muligheder

Enhedslisten er bedre til at se de strukturelle begrænsninger for forandringer, Alternativet bedre til at se mulighederne for forandringer. Man har brug for begge dele.

Alternativets partiprogram skabt ved et demokratisk eksperiment

Man må sige, at Alternativet virkelig har levet op til den eksperimentalkultur, der hyldes i det nye partiprogram, idet programmet er blevet skabt af mere end 700 mennesker, der tog imod invitationen til at bidrage med konkrete forslag og deltog i de mange politiske laboratorier og workshops, som blev afviklet i løbet af foråret 2014.

Ny konkurrence for Enhedslisten

Det bliver spændende at se om de to partier i fremtiden kommer i dialog med hinanden og lærer noget af hinanden. På en række områder kommer de til at konkurrere om en række vælgere. Enhedslisten har fået konkurrence fra en ny kant.