Annonce

11. august 2014 - 14:25

Du kan ikke tweete folkemordet i Gaza væk

Om hvordan og hvorfor du bør organisere dig i den voksende Boykot, Divestment og Sanctions (BDS) kampagne imod Israels ligegyldighed overfor international lov og besættelsen af Palæstina samt deres overgreb mod den palæstinensiske befolkning. 

 

London Palestine Action på taget af en israelsk dronefabrik.

Det er klart at tweets, delte billeder på Facebook og protestmarcher fra A til B ikke er nok til at stoppe massakren og folkemordet i Palæstina. Så hvad er nok at stoppe Israelsk ligegyldighed, apartheid og den konstante internationale politiske, institutionelle og økonomiske støtte til Israel?

Boykot, Divestment og Sanktionsbevægelsen (BDS) er et international bevægelse, der er startet på palæstinensisk initiativ. Målet er at lave en omfattende kulturel, økonomisk og akademisk boykot af Israel, indtil Israel følger international lovgivning og følgende tre krav er blevet indfriet:

  1. Israel trækker sig ud af de besatte områder (det inkluderer at afslutte den kollektivt straffende blokade af Gaza samt besættelsen af de syriske Golan Højder)
  2. Fuld lighed for alle beboere i Israel
  3. Håndhævelsen af en ret for udviste palestinænsere i eksil til at vende tilbage til deres land.

 

Israel og international lov

Israel har overtrådt 28 resolutioner fra FNs sikkerhedsråd (der er juridisk bindende for medlemslande) og næsten 100 resolutioner fra FNs generalforsamling (som ikke er juridiske bindende, men som repræsenterer fælles ønsker og forståelser fra det internationale samfund).

I 2004 vedtog den Internationale Domstol i Haag, at Israels mur gennem den besatte Vestbred var ulovlig og krævede den revet ned.

Til dags dato er der dog ingen nationer i FN som for alvor har taget ansvar for overholdelsen af internationale lov i forhold til Israel.

 

Lovkrig (Lawfare)

Den israelske regerings største frygt er:

  1. Delegitimering af Israels status som et land, der frit kan bryde international lov uden at blive holdt til ansvar, og delegitimering af den løbende kolonisering af Vestbredden og kollektive straf af befolkningen i Gaza.
  2. Afnormalisering. Musikere, kunstnere, akademikere og politiske ledere fortsætter med at behandle Israel som et ’normalt’ land, i stedet for en forbryderisk apartheidstat. Når eksempelvis kunstnere nægter at optræde i Israel under henvisning til krænkelser af menneskerettighederne, udstiller de normaliseringen. Det påvirker, hvordan landet optræder i den kollektive bevidsthed, både for israelere og internationale borgere, der hellere vil betragte relationen til Israel som ’normal’ i stedet for at tage stilling til statens ligegyldighed overfor international lov.
  3. Lovkrig (Lawfare) er et begreb som Israels regering bruger om undertrykkelse af forsøg på at holde Israel juridisk ansvarlig for landets millitære handlinger. Israels Lawfare retter sig f.eks imod den tungtvejende Goldstone-rapport om Gazakrigen i 2008-2009, hvor Israel blev anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Rapporten er blev forsøgt brugt til at få udstedt arrestordrer på tidligere ministre og generaler såsom udenrigsminister Tzipi Livni og general Doron Almog. Lawfare-begrebet kan dog også vendes imod Israel. Det bliver eksempelvis brugt af menneskerettighedsgrupper som Amnesty International. Internationale lovgivning kan ligeledes være en legitimering af aktioner imod Israel, da vi kæmper på siden af den internationale lov, for palæstinensiske rettigheder og universelle menneskerettigheder.

Men hvad er der brug for lige nu? Hvordan kan vi udstille og stoppe Israels ligegyldighed overfor international lov og de humanitære tab staten er ansvarlig overfor?

Aktioner taler højere end protestskrivelser og er hurtigere end lobbyvirksomhed. Aktioner er ligeledes mere inddragende overfor en offentlighed, der i høj grad føler sig sat udenfor den politiske proces.

Det bedste tidspunkt at lave aktioner imod Israel er lige nu. Derfor bør du forlade din computerskærm og komme ud på gaden.

Her er nogle effektive kollektive lavrisiko-aktioner der kan have en stor effekt:

1)      Supermarkedsrydning. Her skal man være minimum to mennesker – det er jo altid rart at have en ven med. Find dit lokale supermarked og find de israelske varer. Der er for nylig set israelsk avokado i Fakta og Irma. Soda Stream sælges i Føtex, Silvan, Elgiganten og lignende butikker. Der er israelske dadler i Superbrugsen.
Put alle de Israelske varer i en indkøbsvogn og find butiksindehaveren/forpagteren. Forklar vedkommende at produkterne kommer fra et land, der bryder international lov. I har derfor gjort butikken en tjeneste ved at fjerne dem. Hvis du har kamera med, så optag det på video eller tag billeder af aktionen til sociale medier. Tag eventuelt palæstinensiske flag med. Eller vær kreativ og klæd jer ud som detektiver, der efterforsker krigsforbrydelser. Tænk symbolsk og spektakulært!

2)      Varetagging. Her er det bedst med mere end to mennesker, da aktionen er mere konfronterende. Tag løbesedler og klistermærker med ind i en butik, der sælger israelske varer. Sæt klistermærker på varerne og del løbesedler ud til kunderne.
Målret løbesedlerne til den konkrete butik og de israelske produkter, den sælger. Målet er at presse butikken til at opgive at sælge de israelske varer.
Gå derfor direkte i dialog med folk om, hvorfor de bør undgå israelske produkter eller vælge at købe ind i butikker, der ikke sælger varer fra Israel.
Sørg igen for at dokumentere jeres aktion med billeder, så andre kan blive inspireret. Jeg vil prøve at lave nogle generelle løbesedler, man kan tilpasse til sin lokale butik. Klistermærker kan skaffes ved at kontakte Boykot Israel (http://www.boykotisrael.dk/ ).

3)      Læg pres på ambassaden. Den israelske ambassade i Danmark har et ansvar for legitimeringen af de israelske krigsforbrydelser. Tjek deres hjemmeside (http://embassies.gov.il/copenhagen/Pages/default.aspx), hvis du er i tvivl.
Når Danmark plejer venskabelige diplomatiske relationer til en stat der demonstrerer åbenlys ligegyldighed overfor internationale konventioner, tjener det til at legitimere og normalisere billedet af Israel som en demokratisk ven og allieret.

Aktioner, løbeseddelsuddelinger og demonstrationer ved ambassaden, store såvel som små, tjener til at konfrontere dette billede.

Alle ambassader er pålagt at rapportere hjem, hvergang der er politiske markeringer ved deres ambassader. Dette er en måde, hvorpå de Israelske myndigheder tager temperaturen på den globale utilfredshed med landets handlinger.
Bemærk at man bør være nogle stykker, hvis man vil lave politiske markeringer ved ambassaden. Blandt andet fordi man kan løbe ind i agressive zionister og ambassadevagter. Bemærk også at politiet tager ambassadens sikkerhed meget alvorligt, så det kan være en god idé at anmelde demonstrationer. Du må forvente at kunne blive anholdt ved selv den mindste overtrædelse. Dokumenter derfor aktioner og manifestationer med kamera. Specielt hvis der har været kontroverser med proisraelere eller deres vagter.

Aktioner der skaber bevægelse

Uanset hvad dit mål er eller hvilken aktionsform du vælger, bør din aktion kunne reproduceres, gentages og inspirere til flere aktioner. Simple happenings som løbeseddelsuddeling eller bannerdrops kan være nok til at få folk til at slutte sig til os.

Ved flashmobben på Strøget i København den 8. august sluttede mange tilfældige mennesker sig til markeringen. Sørg for at skabe kontakt og forbindelser til sympatisører og andre allierede.

Denne artikel startede med at pointere, at kampen mod Israel ikke længere kun kan foregå på de sociale medier.

Måske kan det derfor virke paradoksalt, at der opfordres til at alle aktioner dokumenteres med henblik på spredning på sociale medier. Pointen er, at selvom man ikke kan lægge nævneværdigt pres på Israel gennem opslag på Twitter og Facebook, kan man sagtens bruge sociale medier til at mobilisere sit netværk og skabe forbindelser til andre allierede.

Under den anden intifada i 2002 var vi en lille gruppe aktivister, der gennem aktioner som dem, jeg har beskrevet her, fik alle supermarkeder i Roskilde (undtagen Føtex) til at droppe israelske varer. Det krævede blot lidt organisering og vedholdenhed. Vi lavede en aktion om ugen i ca. halvanden måned. Og det blev gjort før sociale mediers gennembrud.

Israels overgreb på den palæstinensiske civilbefolkning stopper ikke selvom der indgåes en ny våbenhvile. De stopper ikke før den palæstinensiske befolkning får ret til et værdigt liv på lige fod med israelske borgere.

Blokaden mod Gaza, bosætternes tyveri af land på Vestbredden, fratagelsen af basale fornødenheder, politiske fængslinger og undertrykkelse vil fortsætte indtil Israel mærker et større internationalt pres, som det BDS-kampagnen kæmper for.

Det er tid til at bevæge sig væk fra skærmen og komme ud på gaden. Det er tid til at organisere den bevægelse, der skal til for at presse Israel til at stoppe overgrebene.

-------

Dette indlæg er inspireret af, og mange steder direkte oversat fra en artikkel skrevet af Ewa Jasiewicz - aktivist i London Palestine Action.

Dele af originalartiklen var ikke relevant for en dansk kontekst. Jeg har taget mig store friheder i forhold til at tilpasse den min vurdering af den palæstinasolidariske bevægelse i Danmark. Derfor er en del afsnit lavet om.

Annonce