Annonce

6. september 2013 - 14:21

Skolereformen & det moderne børnearbejde

Når jeg holder oplæg på forældremøder rundt om i København daginstitutioner, om barndomskultur og vigtigheden af børnenes (lege)fælleskaber, så fortæller jeg også at barndommen er ved at forsvinde. Barndommens historie er en kort historie. Fra ca. 60’erne og frem til nu.

 

På Grundtvigs tid var barndommen ikke-eksisterende, her blev børn sendt væk fra deres hjem i 6 års alderen for at tjene til livets ophold. Børnearbejde har eksisteret lige så længe, der har været børn. At beskytte og værne om børn og give dem lov til at have en selvstændig barndomskultur, er noget vi kan takke 60’ernes sociale, politiske og kønsmæssige landvindinger for.

 

Men tiden hvor barndommen var fredet og beskyttet er mere eller mindre slut. De sidste mange års systematiske skoleficering af skolen, daginstitutioner og børns hverdagsliv har reduceret oplevelses-fællesskaberne til noget klinisk. Alt der kan måles og testes skal måles og testes, og alt der ikke kan har ingen værdi. Derfor ser vi nu børnearbejde genintroduceret, men i en moderne kontekst i form af lektier.

 

At gå i skole ligner mere og mere en børnefabrik, hvor produktiviteten i form af bestået test og udførte lektioner er selve målet. Der er ikke mange, der stiller spørgsmålstegn ved udviklingen. Skolereformen cementerer udviklingen.

Uanset hvor meget kritik der har været af netop skolereformen, så har spørgsmålet om lektier ikke været udsat for kritik. Tværtimod er lektier blevet rehabiliteret, - som lektiehjælp og faglig fordybelse.

 

Hverken forældre, politikere eller fagfolk råber vagt i gevær...

Tværtimod deltager også dem, der er selve symbolet på børn og barndommens egen ret, i afviklingen. Landet over understøtter professionelle i og uden for skolen udviklingen af det moderne børnearbejde (ofte under tvang) ved at oprette lektie-cafeer.  

Den professionelle opbakning til Ny Nordisk Skole, vidner om at indsigt, viden og forskning kun medtænkes når det gavner de voksnes dagsorden. Når viden, indsigt og forskning taler for børnenes dagsorden, men imod de voksnes, så droppes viden, indsigt og forskning.  I dette tilfælde når det kommer til lektier, lektiehjælp og lektiecafeer.

Myten om de kritiske professionelle, er og bliver en myte og det ser tydeligst i forhold til lektier, test og karakterer. Selv venstreorienteret lærere og pædagoger abonner i dag på tidens (nyliberale) politiske pædagogik og den (manual) pædagogiske politik i store grove norske træk.

 

Lektier er noget, fanden har skabt

Skolereformens ensidige og snæversynet læringsbegreb, - vil forstærke udviklingen. Så det kræver at os der er modstander af udviklingen: forældre, pædagoger og lærere blive skarpe på, hvorfor vi skal afvise lektier.

Så her er en kort fakta gennemgang:

 

1. Hovedparten af studier af lektier viser kun en mulig forbindelse og ikke nogen årsagssammenhæng mellem lektier og indlæring.

2. Viden om, hvor mange lektier børn og unge laver, bygger på formodninger.

3. Studier i lektier forveksler karakter og testpræstationer med læring.

4. Lektier betyder mindre, jo længere du undersøger det. Selv hvis der findes positive effekter af hjemmelektier, er de ofte meget små.

5. Der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at der skabes ”akademiske fordele” af lektier i folkeskolen.

6. Resultater af nationale og internationale eksaminer stiller kraftige spørgsmålstegn ved hjemmelektiers rolle. Tilfældig forskning har også rejst stor tvivl om hjemmelektier.

 

Når forældre, politikere og fagfolk fastholder lektierne, så er det en total disrespekt for de videnskabelige undersøgelser og forskere, som har dokumenteret at lektier ikke øger indlæringen. Men det er også udtryk for:

1) En totalt manglende vilje til at stille spørgsmålstegn ved eksisterende praksis og skoleformer.

2) Grundlæggende misforståelse af læringens og indlæringens natur. For børn har et naturligt læringsbegær, sprogligt begær og et narrativt begær.

Fokus nu er alene på konkurrence og ”skrappere krav” i skolen og resten af uddannelsessystemet.

Moderne børnearbejde er ensbetydende med en grundlæggende mistillid til børn og unge, og til hvordan de vælger at bruge deres (fri)tid. Og er dermed direkte skadelig.

 

Velkommen til produktivitetskommissionen

Skolereformen har vist hvor langt Danmark har bevæget sig væk fra den kulturradikale reformpædagogiks mentor C.C.Kragh-Müllers udadvendte progressive og moderne pædagogik.

Vi er lysår væk fra den ”Den Blå betænkning” fra 1960. Den Blå Betænkning betød på mange måder et pædagogisk vårbrud.  Reformpædagogiske ideer, der havde været en del af den pædagogiske debat fra 30erne, blev nu alment accepterede mål og metoder.

Den Blå Betænkning ønskede først og fremmest at gøre skolen meningsfyldt for den enkelte elev. Derfor gik man ind for en funktionelt tilrettelagt undervisning, der skulle fremme elevernes arbejdsmetoder og bidrage til at give dem et sæt af færdigheder og en indsigt, som de lettere kunne bruge i samfundet uden for skolen end tilfældet havde været med den mekaniske indlæring, som skolen ofte havde været præget af tidligere.

Undervisningen skulle altså tage udgangspunkt i dagliglivets situationer og i den interessebetonede virksomhed.  Men alt det er historie.

I stedet fik vi Rød regering med blåt børnesyn, hvor hver skole og hjem er reduceret til hver sin produktivitetskommission. Om få år bliver børnestress, skoletræthed og øget ulighed i skolen, The New Normal

Hvem sagde Arbeit macht frei………………………..

 

Annonce