Tillykke til arbejdsløse Nicolai!

I dagens Politiken har Nicolai Arentz et indlæg hvor han beskriver at han synes det er lækkert at være arbejdsløs på dagpenge (se vedhæftet)
Det har jo desværre medført en meget dårlig reaktion blandt meningsdannere, højrefløjen og faktisk også fra store dele af venstrefløjen…
Bevares, indlægget er måske strategisk forkert, man skulle ikke have underskrevet som HK-tillidsvalg, det kunne være formuleret bedre/anderledes osv.. Alt i alt er det nok kontraproduktivt, men reaktionerne har været endnu mere groteske. Må jeg forslå følgende reaktion fra gode faglige kammerater og venstrefløjskræfter næste gang debatten om "dovne arbejdsløse" breder sig:

Først: Stort tillykke til Nicolai, som i dagens Politiken har et debatindlæg hvor han fortæller han synes det er lækkert at være arbejdsløs på dagpenge – STORT TILLYKKE TIL NICOLAI!!

Vores arbejdsløse kollegaer:
Vi har 123.500 arbejdsløse i Danmark, af dem fortrækker 9/10 at komme tilbage i arbejde hurtigst muligt, 74 % af danskerne ville sågar tage et arbejde også selvom de ikke fik noget ud af det økonomisk. Det er påvist utallige gange at det er en stor økonomisk gevinst at få et arbejde. Blandt arbejdsløse har 29 % undgået sociale arrangementer for at slippe for spørgsmålet ”hvad laver du så?”, 24 % af dem opholder sig indendørs i arbejdstiden for at undgå at blive konfronteret med arbejdsløshed, arbejdsløshed er skyld i ca. hvert 5. selvmord i Danmark, ledige har markant større risiko for psykiske sygdomme – f.eks. depression er desværre meget udbredt, især hos mænd – og flere ulyksaligheder kan desværre tilføjes på listen.

At det så igen er lykkedes, ligesom med ”Doven-Robert” (som nu er i arbejde), at finde en arbejdsløs der har det godt i hans situation er vel fantastisk?
Eller er vi blevet sådan indrettet i vores ovenud lykkelige land og meget velstående velfærdssamfund, at arbejdsløse partout skal begræde deres situation? Være depressive og sælge deres arbejdskraft under niveau for at undgå at gå fra hus og hjem?
At Nicolai kan acceptere sin situation (måske på grund af sin unge alder), generer jo ikke nogen, og giver måske endda plads til at én af de ekstremt mange arbejdsløse som knokler for at komme tilbage til indtægt, får en mulighed for at komme hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

Som kollega i arbejde, ser jeg da ekstremt gerne at alle vores arbejdsløse har det godt! – både som medmenneske, men også fordi: Jo bedre de har det, jo mindre chance er der for at de går ud og underbyder min arbejdskraft, jo større chance er der reelt for at arbejdsgiverne må begynde at hoste lidt mere op for at få folk i arbejde. Vi burde alle være klar over at netop hetzen og angrebene på arbejdsløse i virkeligheden er et angreb på mindstelønnen - så jo bedre folk har det, jo bedre er forsvaret for vores lønninger!

Enkelte personer uden erfaring med arbejdsløshed (f.eks. en lang række politikere kan jeg læse!) tror det er et spørgsmål om at stå til ”rådighed”, men så kender man ikke sit arbejdsløshedssystem. Rådighed er slet ikke en mulighed - det er et krav! Man skal søge det man bliver henvist til, man skal være aktivt søgende, være mobil geografisk og fagligt, tage imod aktivering osv. – så de har misforstået debatten.
Generelt tror jeg at f.eks. politikere som meningsdannere skal passe på med at hæve stemmen i denne debat, så længe de selv har sikret sig deres egen røv den dag de forlader Folketinget (vel og mærke op til to år med en folketingsløn på over 52.000 – hvorefter de så kan få dagpenge!) 

Der er sgu da noget grotesk over at det er 100 % overladt til arbejdsgivere hvorvidt jeg som person har et arbejde og en lønindtægt, og nu vil højrefløjen (og langt ind på venstrefløjen) fandeme også diktere hvad jeg så skal føle hvis jeg er arbejdsløs?! Prøv f.eks. at fortæl det til murerne som har ca. 3 måneders arbejdsløshed om året grundet vejr og vind (vintermånederne).

Kampen for arbejdstid, arbejdslængde og mod nedslidning!
Flere harcelerer også over at Nicolai tillader sig at bruge tiden som arbejdsløs som et ”pusterum” i sit arbejdsliv. Venstrefløjen har haft en stolt tradition for at kæmpe for nedsat arbejdstid, men dette skal ses i sammenhæng med arbejdslængden (altså mængden af år vi skal være på arbejdsmarkedet). Takket være den tidligere VKO-regering har man valgt at forlænge mængden af år vi skal være på arbejdsmarkedet, faktisk så voldsomt at vi som den første generation nogensinde skal være længere tid på arbejdsmarkedet end vores forældre (tilbagetrækningsreformen blev jo stemt igennem med S og SF stemmer - hvis man var i tvivl). At Nicolai så vælger at tage lidt tid ud af sit arbejdsliv som et pusterum er vel svært at fortænke ham i, især når man tænker på den massive nedslidning der sker på arbejdsmarkedet, og at Nicolai i bedste fald først vil få lov til at trække sig tilbage når han bliver 67 (hvilket folketinget jo pt. også er ved at hæve).

Så alt i alt har jeg ikke skide ondt i røven over Nicolais beslutning (selvom den nok skulle være solgt anderledes i pressen) - tværtimod vil jeg ønske ham et godt pusterum!