Kan du huske fornemmelsen, da salget om 19 pct. af DONG til Goldman-Sachs, blev en kæmpesag? Vreden over, at så store beslutninger blev truffet bag lukkede døre. At køberen af DONG er en skummel spekulantbank? At folketingets partier fra SF til Konservative ikke lyttede til de mange stemmer, der advarede og sagde, at det her er en virkelig dårlig idé, og at der ikke er nogen ”fortryd”-knap?
Genkald dig den følelse og så kan du gange den med 100. For mens valgflæsket flyver og partierne kappes om at overbyde hinanden med guld og grønne skove til alt og alle, så er TTIP på vej. Og det er der ikke mange politikere, der har lyst til at tale om, selvom det i konsekvenser er meget værre end DONG-salget. For TTIP vil få afgørende betydning for de kommende folkevalgtes muligheder for at indføre love og regler til fordel for mennesker og miljø.
Et demokratisk mareridt undervejs
Det lyder jo harmløst nok: En handels- og investeringsaftale mellem EU og USA. Men det er et demokratisk mareridt. Forestil dig følgende: Hvis en multinational virksomhed bliver bekymret for, om de mister indtjening, når vi f.eks. laver miljøregler, så sagsøger de Danmark. Retssagen foregår langt herfra, og afgøres af tre erhvervsjurister. De kan så idømme Danmark en kæmpebøde. Alene fordi vi forsøger at passe på vores natur.
Lyder det gakket? Ja. Det gør det. Men det er en del af TTIP. Det hedder ”investeringsbeskyttelse”, og det sætter demokratiske trufne beslutninger under voldsomt pres, fordi det kan koste kassen at lovgive til fordel for mennesker og miljø.
Kæmpebøder for mindsteløn og miljøbeskyttelse
Investeringsbeskyttelse findes allerede. Og eksemplerne er skrækindjagende. Som da en gruppe belgiske aktionærer sagsøgte det lille afrikanske land Burundi. Landet var begyndt at opkræve skat fra det multinationale selskab Affimet. Affimet var i mange år fritaget for beskatning, mens de udvandt og eksporterede værdifulde metaller fra Burundi. Sagen endte med, at Burundi måtte betale en bøde til aktionærerne som erstatning for de udgifter, de var blevet pålagt i forbindelse med beskatningen. Størrelsen af bøden blev hemmeligholdt, men det er rimeligt at antage, at den var klækkelig.
På samme måde har det multinationale selskab Veolia lagt sag an mod Egypten. Hvilke svinestreger havde Egypten mon foretaget? Jo, man havde såmænd valgt, at mindstelønnen skulle hæves fra 365 kroner til 645 kroner om måneden. Men den slags forbedringer betyder mindre indtjening, og derfor har Veolia nu slæbt Egypten for en særdomstol.
Danske Mærsk har også været der. I 2012 modtog Mærsk hele fem milliarder kr. fra Algeriet, fordi Algeriet hævede beskatningen af olieudvindingen i landet. Mærsk anlagde sag ved en særdomstol i stil med den, amerikanske virksomheder får adgang til gennem TTIP. Vi kender kun beløbet, som Algeriet måtte bløde. Andre detaljer i sagen er hemmelige.
TTIP står til at blive en katastrofe for demokratiet, fordi den forærer de multinationale selskaber retten til at udfordre demokratiske beslutninger ved særdomstole. Hvis bare de mener, at de kan miste penge. Det sætter pengemagten over demokratiet.
Bryd tavsheden: Kræv svar fra politikerne
Aftaler med denne ”investorbeskyttelse” findes allerede. Men hvis TTIP vedtages, så vil antallet af retssager ved særdomstolene stige eksplosivt. Helt konkret vil 47.000 amerikanske virksomheder få mulighed for at bruge samme mekanisme mod Danmark og de andre EU-lande.
I andre europæiske lande har modstanden mod TTIP derfor bredt sig – og på det seneste er vi også begyndt at se mere kritisk debat herhjemme. Men i valgkampen er der tavshed, når det kommer til dette kæmpe problem. Skyldes det mon, at alle andre partier i Folketinget end Enhedslisten er tilhængere af TTIP?
Husk følelsen, da de solgte dele af DONG fra på lusket vis. Og husk så, at TTIP er mere af samme skuffe, hvor penge sættes over demokratiet.
Så spørg dine lokale politikere til valgmøder, på Facebook, på gader og stræder, hvad DE mener om TTIP.
Skriv under mod TTIP her: https://stop-ttip.org/
Få mere at vide om TTIP her: http://stopttip.dk/
Red. note: Se også linkbox på Modkraft Biblioteket om Valget 2015 og venstrefløjen.