Annonce

15. juni 2016 - 21:29

Løven har brølt: Kurderne vandt!

Hvis nu Østre Landsret var en Disney-film, så var Elmquist den brølende løve, og Erbil Kaya den glinsende flotte snedige sorte panter. Og resten af de i alt syv forsvarere for 10 kurdiske mænd tiltalt for indsamling af millioner af danske kroner til den kurdiske tv-station ROJ TV, var elegante, kloge dyr fra Jungleskoven.

For kurderne vandt! Det gjorde de sgu. Osse så det batter.

Der var en ulidelig spænding i retssal 1 i dag, mange minutter før strafudmålingen blev afsagt klokken 15. Og da dommeren endelig åbnede munden, var det som om, jeg ikke kunne høre, eller se, blodet skyllede igennem omkring 40 menneskers årer i rummet, sammen med adrenalinen, udløsningen var enorm, lettelsen, selvom vi ikke rigtig vidste, om det nu var sandt, ”prøvetid”, ”udvisning”, ”betinget”, og ”Danmarks rekord i betinget dom”, som Løven sagde bagefter.

Jo, de to dømte kurdere, fik deres straf, hhv. 4 og 5 år, udvisning - men betinget og med udsættelse af straf og på betingelse af, at de opfører sig ordenligt i (mindst) 2 år. Og en økonomisk lussing.

Men, men, men, først i dag forstod alle dommen, da det viste sig, at både nævninge og dommere faktisk også har forstået, hvad det er, de kæmpende kurdere arbejder for.

....  dommere og nævninge lagde ved strafudmålingen vægt på, at tidligere direktør Z fra ROJ TV, bestyrelsesformand HW eller direktør Y, aldrig er blevet sigtet. For de burde da om nogen, kende til hvor de indsamlende millioner gik hen …..

…. og den lange behandlingstid, godt 10 år, det umenneskelige pres er ikke en menneskeret værdig …..

…. og at alle har handlet i frihedskampens tegn, selvom landsretten ikke siger det, så ved vi nu, mellem linjerne, at budskabet er gået ind. Danskerne ved nu godt, at kurderne er undertrykt, og at Tyrkiet ikke er en retsstat!

Ventetiden var ulidelig

Lige før dommere og nævninge kom ind i retssal 1, et par minutter over 15, hastede en af de to skyldigt dømte kurdere over til tilskuerpladserne, for at give sin kone bilnøglerne. Det var løveadvokaten, der rådede ham til det. Vi vidste jo ikke, at han skulle få lov til selv at køre bilen hjem med sin dejlige kone ved siden af sig.

Da dommeren endelig fik afsagt den første strafudmåling, brød min sidekvinde sammen, en søster til en af de dømte. Hun hulkede, snøftede, og jo mere dommeren fik læst op, desto mere steg gråd og snøften fra tilskuerpladserne, der alle var besat af kurdisk familie. Bortset fra tre journalister.

De otte tidligere tiltalte, der i forrige uge alle blev frikendt, fik i dagens anledning og på grund af den store tilskuermængde, lov til at indtage deres faste pladser bag forsvarerne, hvor de har siddet siden 31. august 2015, da appelsagen startede i Østre Landsret.

Havde jeg bare måttet fastholde det billede på min iPad!

10 Kurdiske Helte, som advokat Erbil Kaya kaldte dem i sin forsvarsprocedure, det billede var som Krøyers ”Frokost i det Grønne”.

Det øjeblik glemmer jeg aldrig.

Erbil Kaya procederede osse i maj, at der måtte være en grund til, at hverken Z, bestyrelsesformanden eller IY var blevet tiltalt.

Dén gentog Løv'Elmquist i går i sin procedure, som han i sin tid osse fremførte argumentet i ROJTV-sagen.

At sagen har taget 10 år, var også et af de hensyn, der satte rekord i betinget strafudmåling. Lige som de personlige hensyn, alder og helbred og tilknytning til DK.

De her mænd, har ikke skjult noget, de har udført lovlig indsamling til den mediedækning, der er totalt forbud mod i deres fødeland. Og som kurdere i især Tyrkiet lider under i dag, mere end nogensinde. Der er jo borgerkrig.

Tak for kampen! Vi ses i morgen!

Klokken er snart 19, og jeg har endnu ikke fået armene ned. Jeg beder jer, bære over med min tilstand af glædesrus:

- Bijiiii Kurdistan! BiJiii 10 kurdiske helte! Tak for kampen!

Siden 2008, har jeg været med i kampen, hvor jeg sammen med Kurdisk Forum var med til at aflevere en god stak underskrifter indhentet rundt i DK hos borgmestre, der støttede kolleger i Tyrkiet. Borgmestre i Tyrkiet var blevet truet af den tyrkiske stat og nogle sigtede, for at have skrevet et brev til daværende statsminister Anders Fog Rasmussen om ikke at lukke ROJ TV.

Dengang revsede AFR Erdogan for ikke at give plads for ytringsfriheden.

Den byttede han desværre senere væk for en generalsekretærpost, i følge lækkede ambassadepapirer fra WikiLeaks og fra aktindsigt i Radio TV-nævnet  i DK.

USA bad DK lukke ROJTV, presset af TR og DK og EU-lande makkede ret.

- Sagen er nu slut, sagde dommeren, og gentog det endnu en gang lidt senere. Som om han også selv ville være sikker på, at det nu var rigtigt.

Sagen mod kurderne i DK er slut, slut, slut. Nu.

Hvis ikke anklager finder på at banke på Højesterets dør.

Læs domsudskriftet ” To tiltalte idømt fængsel for økonomisk støtte til terrororganisationen PKK, men ikke udvist”

Læs domsudskriftet ” To tiltalte dømt for økonomisk støtte til terrororganisationen PKK”

Annonce