De gode boligskatter – op med dem

Kun meget få politikere tør foreslå højere boligskatter, tværtimod lokker de fleste politikere boligejerne med lavere skat eller udskydelse af boligskatterne. Derfor skal det Økonomiske Råd have stor tak for at skære igennem populismen og levere et sagligt forslag til de kommende skatteforhandlinger.             

En af de gode ting ved boligskatterne er at de ikke påvirker adfærden. I øjeblikket flyder politikere og tænketanke over med argumenter om hvorvidt topskat får skatteyderne til at arbejde mere eller mindre. Om boligskatterne er der ingen tvivl. når skatterne går op, går huspriserne ned – og omvendt, mens effekten på arbejdsudbuddet er meget tæt på 0. Derfor er boligskatter gode skatter.   

Skattestoppet på ejerboliger fra 2001 har fået boliger i og omkring de store byer til at stige voldsomt, mens boliger i landdistrikterne nogle steder ligefrem er faldet. Det betyder, at boligejere i og omkring de store byer betaler en mindre del af deres boligværdi i skat end boligejere gør på landet. Tænk hvis lønmodtagere fik beregnet deres skat med en lav indkomstskatteprocent i de store byer, mens lønmodtagere på landet fik beregnet deres skat med en høj indkomstskatteprocent? Det ville enhver nok mene var uretfærdigt. Ergo, når der er lavet et nyt vurderingssystem bør boligskatterne igen betales af vurderingerne og med samme procentsats i hele landet af samme ejendomsværdi. Det vil mindske uligheden i samfundet; også derfor er boligskatter gode skatter. 

Nogle undrer sig over at man overhovedet skal betale skat af at bo. De overser at lejere også betaler for at bo, det hedder husleje og dækker udlejerens udgifter og fortjeneste. Der er i øvrigt også skat på mange andre ting, vi bruger i det daglige: mad, flyverdragt til børnene, m.m. er belagt med 25 % moms og en masse varer er belagt med afgifter.

Mange mener at det ikke er rimeligt at betale skat, før man evt. har solgt sin bolig med fortjenester. Men et sådant system vil betyde, at mange vil blive stavnsbundet, fordi de ikke har råd til både at betale skat og købe ny bolig. Så kunne man vente med at betale skat til man bruger fortjenesten på noget andet end bolig og når man sælger den sidste ejerbolig i livet – ligesom systemet i Sverige. Men det betyder, at dem, der ejer deres bolig, kan bo skattefrit i den i 10, 20, 30, 40 år, alt imens boligen stiger i værdi, mens dem, der ikke ejer bolig, må betale husleje i alle årene. Helt kaotisk bliver det at beregne hvor meget udskudt skal boligejerne skal betale, hvis de skal have fratrukket forbedringerne siden købet. Det forudsætter et enormt stort bureaukrati og en masse konflikter/retssager med Skattevæsenet om hvad der er forbedringer og hvad der er almindelig vedligeholdelse. Håndværkere vil blive bestukket til at skrive forbedringer på fakturaen. De smarte og frække vinder i et sådant regelsæt med individuelle huskonti og udskudt skat. Skat har ikke brug for flere opgaver, men derimod flere ansatte.

Udskudt skat er også dårligt for nationaløkonomien, hvorimod løbende skatter ligesom indkomstskat og moms udjævner op- og nedture i økonomien og dermed begrænser arbejdsløshed.  

Folk skal ikke tvinges fra hus og hjem, lyder det hele tiden. Men hvorfor ikke? Det er med boliger som med rejser, mærkevarer, malerier, m.m.: hvis priserne stiger, må man undvære eller nedprioritere andet forbrug. Vi kan ikke forlange at have det samme forbrugsmønster livet igennem. Hvis man en gang har haft råd til at købe hus ved Strandvejen med egen badebro og motorbåd, har man så ret til at blive boende dér til man skal bæres ud? Nej, I dag er masser af parcelhuse beboet af én eller to ældre, mens mange børnefamilier bor trangt i lejligheder og drømmer om mere plads og have. Det skyldes at boligerne ikke fordeles efter behov. De fordeles heller ikke efter almindelig udbud og efterspørgsel. Politikerne har lavet skatterabatter, mulighed for udskudt skat, skattestop og boligbobler, der er til fordel for den ældre generation og til ulempe for de yngre og lejerne.

Problemet er ikke at folk skal betale skat eller husleje for at bo, men at kontanthjælpen og andre overførselsindkomster er så lave, at det ikke at muligt at finde en beskeden bolig i de større byer.  

Forud for efterårets skatteforhandlinger har Det Økonomiske Råd (igen) anbefalet at rulle skattestoppet tilbage. Det vil ramme nøjagtigt de områder i landet, som har tjent mest på skattestoppet de sidste 15 år, så det er jo kun rimeligt. Vel, man skal ikke tro på alt hvad vismændene disker op med, men de er sat i verden for at lave analyser og anbefalinger i fornuftig afstand fra politikerne og ministerierne – og det er der hårdt brug for i denne sag. Alt for mange politikere hypper boligejernes interesser; Dels fordi de selv er boligejere, dels fordi over halvdelen af befolkningen er boligejer, dels fordi de tænker kortsigtet og dels fordi lejerne har en lav stemmeprocent.

Der er stærkt brug for politisk samling om skatteforslag, der skaber mere lighed i samfundet. Det gør vismændenes forslag om boligskat og derfor bør deres anbefaling følges NU.

læs kapitlet om boligskat i Det økonomiske råds rapport