Annonce

30. juli 2013 - 16:13

Jobs

Ledigheden er igen det største problem. Den er godt nok ikke nær så stor som for 20 eller 40 år siden, men forholdene for de ledige er blevet værre og ledighed bliver ofte anset for selvforskyldt, hvor det tidligere var et samfundsproblem. ”Nedsæt arbejdstiden” står ikke længere på fagbevægelsens dagsorden, snarere tværtimod og en stor del af venstrefløjen har accepteret den ”nødvendige politik”, ifølge hvilken lønnen skal ned før virksomhederne ansætter igen og den offentlige sektor må slankes, for at nedbringe underskuddet i de offentlige finanser.

Her midt i kommunalvalgskampen siger alle partier at det er meget vigtigt at få ledige i arbejde, men sagen er, at kommunerne ikke har mulighed for noget sådant og derfor optræder kommunerne blot som buffer for de reelt ansvarlige i Folketinget. Det er folketinget, som sætter rammerne for kommunernes økonomi og folketinget har indført meget store bøder, hvis kommuner sætter kommuneskatten eller skatten på grundejere og virksomheder op. Omvendt stiller folketinget meget specifikke krav til standarden i de forskellige velfærdsydelser (især skoler) og regler for udbetaling af overførselsindkomster til ledige, syge, handicappede, osv. Kommunerne har ansvaret for langt hovedparten af velfærdssamfundet, men kan ikke skaffe økonomi til at løse opgaverne. Der er ganske enkelt ikke overensstemmelse mellem ansvar og kompetence, et af grundprincipperne i forvaltningsteori, og derfor er kommunerne og kommunalpolitikerne blevet stødpude i forhold til utilfredse borgere. Ustandseligt hører man: ”Desværre, det har vi ikke mulighed for, hvor gerne vi end ville, der er ikke penge” eller ”det er ikke lovligt” og det er en af grundene til at kommunalpolitik er så kedeligt, at man ikke kan se forskel på højre og venstre og at valgkampen derfor kommer til at handle om at få bestemte populære personer fremfor partier i kommunalbestyrelsen.

Som medlem af Enhedslisten og kandidat til byrådet kan jeg og andre selvfølgelig med stolthed sige: Vi stemte også imod de stramme rammer for kommunernes og regionernes økonomi  - Hmmm: Det gjorde Enhedslistens folketingsgruppe bare ikke i juni 2012, det var da dengang den trodsede traditionen og gamle principper til fordel for ”ægteskabet” med regeringen, men det prøver vi at glemme. Videre: - Andre partier har det derimod svært, når der går politik i kommunalpolitik, når vi diskuterer de store linjer og det er nok grunden til at der stadigvæk er så mange lokallister, som slet ikke behøver, kan eller må tage stilling til sager, der hører under Folketing, region og EU.

Den manglende konsekvens mellem de andre partiers kommunalpolitiske programmer og deres moderpartiers handlinger i Folketinget, er fint at få afsløret, for der SKAL sgu politik ind i kommunalpolitik. Men hvis vi venstreorienterede ikke skal bruge hele valgkampen på at snakke om ideelle forhold, fralægge os ansvaret for tingenes sørgelige tilstand i kommunerne og dermed lade ledige, syge, fattige, m.fl. sejle deres egen sø, må vi prøve at formulere forslag, der peger i en socialistisk retning og samtidigt faktisk kan realiseres - indenfor det alt for lille kommunalpolitiske råderum. Herom handler det følgende – men først skal jeg lige henvise interesserede til folketingets debat om de stramme rammer for kommunerne og regionerne. Frank Aaen m.fl. havde i år stillet forslag (B 135) om 2 %’s stigning i statstilskuddet til kommunerne og regionerne, samt afskaffelse af bødesystemet. Man kan læse hvorfor alle partier stemte imod og godkendte kommuneaftalen, bortset fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti (DF stemte hverken for eller imod) her http://www.ft.dk/samling/20121/beslutningsforslag/B135/BEH1/forhandling.htm#dok eller afspille lyd og billede fra TV fra Folketinget d. 27. juni, 2013.. http://www.ft.dk/webTV.aspx  sidste punkt på dagsorden.

 

Forslag om lokaløkonomisk virksomhed 

Ved at oprette en forening, som ramme om småproduktion, nyttejobs og læring til tiden, kan kommunen ansætte ledige i 20 timers jobs til 110 kr./70 kr. i timen (for over og under 18 år). Denne løn er så lav, at den ikke trækker arbejdskraft væk fra andre regulære jobs. For voksne svarer det nogenlunde til kontanthjælpen på 10.500 kr./mdr. (før skat og uden forsørgerpligt) og hvis jobs’ne kaldes virksomhedspraktik/løntilskud kan kommunen nok få tilskud fra staten til delvist at opveje tabet af 50 % refusion af kontanthjælpen. For ledige under 30 år, som synes om ideen med foreningen, vil det være en redning, fordi de ellers fra 1. jan. 2014 ryger ned på en lav sats på niveau med SU, dvs. ca. 5.700 kr.; Den lave sats besluttede regeringen og de borgerlige partier desværre også lige inden folketinget gik på sommerferie. En så lav sats kan man ikke leve af når man selv skal betale for bolig, mad og lidt mere; det kan kun føre til yderlige fattigdom i kommunen og risiko for vrede, hærværk og tyveri. Det må vi gøre noget for at forhindre.

Foreningen, som består og styres af disse ansatte, opretter selvstyrende arbejdsgrupper/virksomheder med forskellige opgaver. Nogle arbejdsgrupper sørger for kontorfaciliteter, møderum og kantine, mens andre løser opgaver for borgere og kommunens institutioner, som de selv hitter på og udvikler. Kommunen afsætter et par socialrådgivere, som kan holde kontakt med foreningens ledelse, rekruttere ledige til foreningen og holde jævnlige møder med hver enkelt ansat, for at vurdere om han/hun trives.

Det er oplagt at bruge værtsbygninger (eller dele af dem) til projektet (Jeg bor i Helsingør), fordi der vil være god plads til værksteder og butik. Der skal bygges nogle mindre lokaler inde i hallerne, som kan isoleres og opvarmes til mødesal, kontorer, undervisningslokaler, og køkken til foreningens eget brug samt informationskontor. Dette arbejde skal udføres af arbejdsløse håndværkere og evt. et hold tømrerelever i skolepraktik med lærer udlånt fra den nærmeste tekniske skole. Håndværkerne kan organisere sig som en af arbejdsgrupperne/virksomhederne og indgå i foreningen på lige fod med andre, men de skal have en højere overenskomstmæssig løn af kommunen. Ude i de kolde bygninger kan etableres værksteder, indrettes loppemarked og butik, samt opbevares redskaber til havearbejde, snerydning, ladcykler, osv.

Foreningen kører med sin egen lokale valuta, som borgerne og kommunen veksler til, for at betale for ydelser og ting i foreningens butik/loppemarked, og som foreningens medlemmer får i deres arbejdsgrupper og bruger når de køber mad og kurser i foreningen. Ideen med lokal valuta, som kendes fra mange andre europæiske lande, er, at skabe et beskyttet miljø, hvor pengene bliver indenfor foreningen, sådan at indkomst skaber ny efterspørgsel i stedet for at forsvinde ud i det omkringliggende samfund. Valutaen gør det i øvrigt let at føre regnskab med foreningens virke og evaluere effekten af projektet.

Foreningen arrangerer kurser når behovet melder sig blandt de ansatte. De vil opdage, at de mangler viden og gode tips fra håndværkere, tekniske nørder, regnskabskyndige, osv., Måske vil faglærte ledige og pensionister tilbyde sig med deres faglige kunnen, fordi de støtter projektet, ellers må foreningen hyre nogle lærere fra tekniske skoler og lign.. Det vigtige er, at kurserne hurtigt kommer i stand, når ansatte udtrykker behovet; Det hedder ”læring til tiden”.

Om alt går vel, vil de ansatte finde sammen om større opgaver i medarbejder-styrede virksomheder, som bliver økonomisk bæredygtige uden for foreningens beskyttelse og uden kommunal forsørgelse. På denne måde vil projektet blive en erhvervs-rugekasse. Det kan også være, at de ansatte udvikler en interesse for et bestemt fag og søger ind på en uddannelse. På denne måde tjener projektet som en afklaringsfase, hvor de unge bliver motiveret i en bestemt retning.

Nyttejobs på den gode måde

Formålet med foreningen er, at skabe et miljø, hvor de ledige selv organiserer små virksomheder og indhenter viden når motivet melder sig. Virksomhederne kan tilbyde småydelser mod en timebetaling til borgere i kommunen, f.eks. hjælpe med PC, ordne have/rydde sne, købe ind og lufte hund for gangbesværede. osv. Regeringen har introduceret begrebet nyttejobs, som nogle opgaver kommunen skal finde til ledige, for at de kan arbejde for deres kontanthjælp. Det volder mange kommunerne store problemer at finde så mange jobs, uden at tage dem fra kommunens fastansatte eller private virksomheder, og det bliver nok også vanskeligt at motivere kontanthjælpsmodtagere til at arbejde til så lav en timeløn. Men som et rigtigt arbejde og noget kunderne betaler for, giver arbejdet mere mening. 

Genbrug og kommunale opgaver

Når vores apparater, tøj, møbler, mv. går i stykker, er mange vant til at smide dem ud. Men dette kassér-og-køb-nyt er noget miljøsvineri, som ikke holder i længden. Måske findes der nogle, som faktisk kan reparere det og lære andre at reparere det. En af foreningens arbejdsgrupper kunne hente effekterne hos kommunens borgere og se om de kan repareres. Lykkes det, kan de leveres tilbage mod betaling eller sælges på loppemarked. Sådanne opgaver bliver sjældent løst af kommercielle virksomheder, eller de bliver løst som sort arbejde, hvis borgeren har et stort netværk. Her ligger altså en oplagt opgave for en arbejdsgruppe/virksomhed i foreningen og der vil ikke være tale om at omgå skattelovgivningen eller underbyde en overenskomst.

En større opgave kunne være at bygge en indendørs legeplads til kommunens daginstitutioner og skoler. Værtsbygningerne er som skabt til sådan noget. En anden stor opgave er etablering af et industrikøkken så alle børn i kommunens daginstitutioner og skoler kan få sund mad hver dag. Selv om foreningen med dens arbejdsgrupper/virksomheder juridisk betragtes som en kommunal virksomhed er det tilladt indenfor den ”kommunale fuldmagt” at producere ting og ydelser til kommunens eget brug.

Målgruppen

Arbejdsløshed gør størst skade på de unge, som slet ikke har haft fast arbejde. Derfor er dette projekt i første omgang tænkt til dem. Nogle unge, som ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse, har meget svært ved at skaffe et job og det kan knibe med både lyst og tro på at der er plads og brug for dem. Men hvis ikke drømmene om fremtiden er helt udvisket af mismod, så kan foreningen være en fin blanding af arbejde, rugekasse og aktivt socialt samvær. For andre er produktionsskolen det rigtige sted, fordi der er en fast struktur og man bliver holdt mere i hånden. Det er det kommunens socialrådgivere skal finde ud af sammen med den ledige før de starter og undervejs i forløbet. Hvis ikke den unge trives i nogle af arbejdsgrupperne, er det måske bedre at komme i en almindelig virksomhedspraktik, på produktionsskole eller teknisk skole, eller noget helt tredje. 

Målgruppen bør også være ældre ledige, både for deres egen skyld, men også fordi de kan øse af erfaring fra arbejdsmarkedet og fra livet i øvrigt.

Ledelse og styring

En af de kompetencer, som foreningen gerne skulle give deltagerne hvis de ikke har det i forvejen, er evnen til at organisere. Derfor er det vigtigt at foreningens ledes af de ansatte selv med hyppige valg og rotation, så alle har en chance for at prøve den opgave. Der vil også være en del planlægning, indkøb og regnskab, som nok vil kræve et lynkursus og med fordel kan gå på tur. Foreningen opretter arbejdsgrupper efter behov, som er selvstyrende.

Fællesskabet styrker

Den enkelte ledige har ofte nogle dårlige oplevelser bag sig med afvisninger på jobansøgninger, til uddannelse, osv.. Men sammen med andre kan det måske lykkes at finde ud af hvordan man skaber værdier, som andre ønsker at købe eller bruge. Det kan være meget svært alene at få en ide, lave en forretningsplan og skaffe penge til at starte en virksomhed op. Men sammen med andre, som måske har de ideer og færdigheder, man selv savner, og i et miljø, hvor man kan bestille kurser til tiden, er betingelserne de bedste for at det kan lykkes.

Regeringen og Enhedslisten søger at fremme socialøkonomiske virksomheder, dvs. non-profit virksomheder, som beskæftiger folk på kanten af arbejdsmarkedet, dvs. folk med fysisk eller psykisk handicap samt indvandrere. Men denne non-profit-forening, lokaløkonomiske forening kalder jeg den, er for alle i kommunen, der vil. Det er ikke nødvendigt at have andre problemer end ledighed for at blive ansat og andre kan melde sig som støttemedlem. Det er snarere det private erhvervsliv, der har problemer med at skabe fuldbeskæftigelse, og det er derfor kommunen må hitte på noget.

Konklusion

Kommunalpolitik er kedeligt, synes de fleste mennesker, mig selv inklusiv, men det bunder jo snarere i de begrænsninger, der ligger pt. end i vores manglende interesse for de nære ting: velfærdsordningerne, omegnen, menneskene omkring ens bopæl, kulturtilbud, osv. Begrænsningerne må vi gøre op med. Desuden kan kommunalpolitik gøres endnu mere vedkommende, hvis vi tager produktionsfæren med, dvs. hvordan lokale virksomheder – helst ejet af medarbejderne selv i samråd med forbrugerne - tilfredsstiller behov for materielle goder, åndelig føde, etc.. Ovenstående forslag er et lille forsøg på at opmuntre til medarbejder-styrede virksomheder, som opererer i lokalområdet optaget af lokale indbyggeres behov, - en af elementerne i socialisme. Og jeg tror det kan redde en del unge fra fattigdom, ensomhed og mismod.

Forslaget kan gennemføres hvis der er interesse for det. Det forudsætter naturligvis at det kan samle flertal i et nyt byråd og så skal det selvfølgelig sendes i høring rundt om i kommunens forskellige afdelinger og institutioner så det kan justeres. En af knasterne er lokal valuta, som endnu ikke bruges i så stort format i Danmark (der er ”løn” på Christiania og ”rød reje” på Fejø), men da det bruges i andre EU-lande, kan der ikke være de sædvanlige barrierer fra den kant. Jeg agter, at skrive en blog om lokal valuta i løbet af en måneds tid, som forberedelse til en kursusrække i Grobund.nu om finanskapital m.m..

Forslagets elementer

- kommunale jobs i 20 timer om ugen til kontanthjælpsmodtagere i socialøkonomisk virksomhed

- nyttejobs og kommunal produktion

- lokal valuta, som øger samhørigheden

- demokratisk ledelse

- læring til tiden

- kontorfaciliteter, mødelokaler, værksteder, genbrugsbutik og kantine – Værtsbygningerne er oplagte

 

Annonce