Klimaaftalen bør få konsekvenser i Danmark

Lørdag aften landede jeg i Kastrup lufthavn efter at have fulgt klimaforhandlingerne i Paris tæt. Kort derefter landede den verdensomspændende klimaaftale. Her vil jeg forsøge, at give et overblik over, hvad aftalen indeholder, samt mit bud på, hvad der så skal ske nu.

Efter min mening er den største styrke ved aftalen, at den indeholder nogle helt klare klimamål. Til gengæld er den klart største svaghed, at aftalen ikke er forpligtigende på klare indsatser for at få bragt CO2-udledningen ned. 

I aftalen står der, at kampen mod klimatruslen skal styrkes ved at holde stigningen i den globale temperatur et godt stykke under to grader (i forhold til tiden før industrialiseringen). Der står også, at der skal gøres en indsats for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

Desværre bliver temperaturmålet i teksten ikke omsat til et tilsvarende mål for nedbringelse af de globale drivhusgasudledninger. EU pressede på for, at der skulle indskrives et kvantitativt mål, og der var flere forskellige bud på bordet. Aftalen landede skuffende uden et sådant, men med en vag formulering om at lade de globale udledninger toppe så tidligt som muligt.

Dekarbonisering, eller udfasning af fossile brændsler, blev desværre ikke en direkte del af teksten. Det undre nok ingen, at det blandt andre var Saudi Arabien der satte sig imod på vegne af oliestaterne.

Op til selve forhandlingerne meldte alle landene ind med deres egne målsætningerne. Lagt sammen betyder de, at den globale temperatur vil stige med 2,7-3,7 grader, hvilket er et godt stykke fra det fælles mål om at holde stigningen under 2 grader.

Aftalen indeholder, at landene hvert femte år skal evaluere deres klimamål. Der er vedtaget det, der kaldes ”no-regression” for NDC (Nationally Determined Contributions), som er hvert lands reduktionsbidrag til aftalen. Det betyder altså, at landene ikke kan lave mindre ambitiøse nationale handleplaner, end dem de allerede har forpligtiget sig til – de kan kun øge ambitionerne hver gang de skal revideres.

Det kan dog blive meget svært at sammenligne de nationale handleplaner. Det skyldes, at de rigtigt nok siger, hvor meget drivhusgas de vil reducere, men instrumenterne til at nå det er meget forskellige.

Klimaflygtninge var for alvor på dagsordenen i Paris, og måske var det mest besværlige punkt i aftalen netop det. I-landenes vilje til at øge klimabistanden til de fattige lande og u-landenes vilje til at forpligte sig på klimamålene.

I aftalen giver i-landene tilsagn om, at de vil forøge klimabistanden efter 2020, men det er ikke udspecificeret, hvor meget der er tale om.

Aftalen indeholder dog en bestemmelse om ”Loss and damage”, hvilket direkte oversat betyder tab og skader. Bestemmelsen handler om, hvordan man kompenserer til de lande, som bliver ramt af klimaforandringer. Loss and damage er blevet diskuteret flere gange i forbindelse med klimatopmøder, men det er aldrig lykkedes, at få en bestemmelse på plads før nu. Det betyder, at det nu i hvert fald er en fælles erkendelse, at der skal kompenseres til de mennesker og lande bliver ramt af klimaforandringer, som andre lande har skabt.

Aftalen indeholder rigtigt mange elementer. Jeg har forsøgt, at skitsere nogle af dem i det overstående. Alt i alt synes jeg, at det er en rimelig fornuftig aftale. Ikke fordi den overhovedet er ligeså ambitiøs, som jeg som grøn-aktivist godt kunne tænke mig, men fordi det er et rigtigt skridt på vej mod en grønnere fremtid. Jeg tror på, at klimaudfordringerne skal løses internationalt, og derfor skal hele verden selvsagt med.

Desværre er det mit indtryk, at Danmark har været en utrolig passiv spiller ved klima-bordet. Det er ikke vores fortjeneste, at der er landet en aftale, og det er pinligt!

Nu er det helt vildt altafgørende, at Danmark kommer ind i kampen! Det vil være helt grotesk, hvis der kan vedtages en international aftale uden det får konsekvenser i Danmark. Så derfor en venlig, men bestemt opfordring til klimaministeren, Lars Christian Lilleholdt, på bedste GPS-manér: foretag en u-vending!

Lad os genstarte kampen for et fossilfrit 2050. Drop dine nox-afgiftslettelser og brug i stedet penge på at investere massivt i vedvarende energi. Tag ansvar for min generations fremtid!

Se også linksamlingen om topmødet i Paris på Modkraft Bibliotekets tidslinje.