EU smider demokratiet over bord for at redde TTIP

Onsdag skulle vi have stemt om EU-Parlamentets anbefaling til TTIP-forhandlingerne på vores månedlige plenarsamling i Strasbourg.

Jeg havde set meget frem til afstemningen. Det samme havde resten af min gruppe i parlamentet, GUE/NGL.

Afstemningen ville nemlig en gang for alle vise, hvor de forskellige medlemmer og partier står i forhandlingerne.

Et spørgsmål som mange borgere har krævet svar på, og som heller ikke er let at svare på for os, der har vores daglige gang i parlamentet. De største grupper, især socialdemokraterne, har vaklet frem og tilbage og ser ikke rigtig ud til at kunne finde ud af, hvad man egentlig mener om TTIP.

Aflyst i 11. time

I den 11. time besluttede EU-Parlamentets præsident, socialdemokraten Martin Schultz, at aflyse afstemningen. Beslutningen blev truffet øjeblikkeligt efter, at forudgående forhandlinger om TTIP-afstemningen kørte af sporet mellem de to største grupper, Socialdemokraterne (S&D) og de konservative (EPP).

Den officielle begrundelse er teknisk, men holder ikke vand. Eftersigende skulle der være blevet fremlagt for mange ændringsforslag til TTIP.

Men det er slet og ret en dårlig undskyldning. Antallet af ændringsforslag er slet ikke usædvanligt for en fil af denne kaliber, og ingen grupper er blevet bedt om at trække ændringsforslag tilbage siden fristen sidste onsdag. Man har altså i en uge kendt til antallet af ændringsforslag uden at reagere.

I sidste øjeblik - umiddelbart efter de fejlslagne forhandlinger mellem konservative og socialdemokrater - kommer man så i tanke om, at der er alt for mange ændringsforslag til, at vi kan stemme om det sammen.

Det hænger slet ikke sammen.

Årsagen til beslutningen fra Shultz virker derfor til at være rent politisk. De interne uenigheder i pro-TTIP koalitionen er nemlig talrige, og dertil kommer, at modstanden mod TTIP i alle Parlamentets grupper vokser sig stærkere dag for dag.

Udskydningen af afstemningen er altså ikke andet end et forsøg fra Schulz og hans kompagnoner på at købe sig selv mere tid, så især socialdemokraterne kan få alle medlemmerne ind på rette geled.

En ren tilsidesættelse af EE-Parlamentets demokratiske processer, hvis du spørger mig.

Som om det ikke var nok, blev en debat om afstemningen også udskudt. Åbenbart er der et 2 mandaters flertal af parlamentarikere, som mener, at en sådan debat, der er åben for offentligheden, vil være til skade for forhandlingerne.

Jeg mangler stadig en forklaring på dette. Måske Jeppe Kofod, som stemte for at aflyse denne vigtige TTIP-debat, kan svare?

En sejr for TTIP-modstanden

Selvom det er forrykt, at den demokratiske proces smides overbord, viser udskydelsen af både afstemning og debat, at den folkelige modstand mod TTIP virker.

Over 2 millioner borgere har skrevet under på en underskrift indsamling, som kræver, at der sættes en øjeblikkelig stopper for forhandlingerne. Det har min gruppe og jeg også krævet lige fra starten.
Dette er der flere årsager til. For det første vil den berygtede investor-stat tvistbilæggelsesmekanisme (ISDS) kunne undergrave demokratiske regeringers ret til at lovgive i offentlighedens bedste interesse.

For det andet kan ”reguleringssamarbejdet” betyde udvanding af lovgivning, der ellers skulle beskytte f.eks. vores miljø, fødevaresikkerhed, arbejdstagerrettigheder mv.

Dertil kommer problemer som liberalisering af offentlige ydelser, tab af arbejdspladser, øget konkurrence for mindre virksomheder osv.

I bund og grund vil aftalen sætte multinationale selskabers profit over alt andet, og derfor er det kun forståeligt, at EU’s borgere protesterer. Og protesterne kan høres helt i Bruxelles og Strasbourg, hvilket har fået flere og flere parlamentarikere til at melde sig under modstands-fanen. Især i S&D-gruppen er der som nævnt store interne stridigheder, hvilket man måske ikke kan mærke på de danske socialdemokrater, men som ikke desto mindre er tydeligt hernede.

Kampen fortsætter

Derfor er det endnu mere vigtigt at kampen fortsætter. Udskydelsen af afstemningen i dag er et tydeligt tegn på svækkelse i TTIP-koalitionen.

Og hvor skandaløst det end er, at de demokratiske processer er blevet krænket, giver udskydelsen af afstemningen os endnu mere tid til at gøre flere parlamentarikere opmærksomme på, at vi ikke ønsker den transatlantiske handelsaftale med USA. 

Derfor sender jeg hermed en opfordring til de seje aktivister og borgere jeg støtter i kampen mod TTIP: Lad os sammen øge presset på EU og stå fast på, at demokratiet, miljøet, arbejdstagerrettigheder og forbrugersikkerhed skal i højsædet.

Det vil nemlig betyde, at TTIP-aftalen smides i skraldespanden. Det er det eneste rigtige at gøre.