Terror i Bruxelles - og andre steder

Bomber i Belgien og mobning i medier

Støvet havde ikke lagt sig efter terrorhandlingerne i Bruxelles, før en mediekrig eksploderede. Den handler om at fortolke den blodige udåd, som den såkaldte Islamiske Stat har taget ansvaret for.

Offentligheden er i chok. Ikke mærkeligt. Nu igen, det forbandede lort! Nu igen, disse syge handlinger! Hvilke lede idéer kan få nogen til at gøre noget så ondsindet, tænker jeg og mange andre.

Det er ikke mærkeligt reagere med både sorg og vrede i voldsomme mængder. Vi prøver alle at finde en forklaring på¨det grimme, der foregik i Bruxelles ved metrostationen og lufthavnens ankomsthal.

Vi er i krig, har bl.a. forfatteren Carsten Jensen sagt. Og når man er i krig slår fjenden igen,- med de våben der nu måtte være til rådighed; det kan vel ikke overraske.

Det er meget sandt. Men det forklarer ikke, hvorfor nogen personer fra et slumkvarter i Bruxelles skulle føle sig kaldet til at ofre deres liv (og mange andres) for noget, der foregår i fjerne ørkenområder.

Her sætter fortolkningskrigen i Det synspunkt gengives for fuld skrue fra mange platforme.

En ganske enkel logik: Terroristerne var muslimer, Islamisk Stat er jo…. islamisk. Altså er terrorhandlingerne forårsaget af islam. Man slutter deraf at jo færre muslimer, jo mindre terrorisme.

Denne forskruede logik forsøges sat igennem med vedvarende kraft. Islam gøres til forklaringen på alverdens ondskab. Eller ihverfald den aktuelle ondskab. Verden bliver mere overskuelig, når det onde får et navn. Porten er åben for fri muslimer-mobning.

Fra dagspressen kan man finde eksempler på debattører, der gør verden meget, meget overskuelig. Nogle opfordrer ligefrem til at man IKKE tænker sig om. F.eks. Mads Kastrup i Ekstrabladet (23/03/16):

”Vi er oppe mod en dødekult, der med Koranen som angivelig manual har ophobet et sammenrend af psykopater, som tilsyneladende har apokalypsen som ønskemål. Det kan ikke relativeres. Det kan ikke nytte at foreholde islamister en eventuel fejllæsning af skrifterne, da det er at anerkende dem som seriøse tænkere. Det er en katastrofe, hvis vi begynder at tale om vores egen ”racialisering” og angivelige diskrimination og dermed medskyld”.

I næsten al borgerlig forståelse af terroren forklares den med den meget ukonkrete ”islam”. Men dermed bliver alle der bekender sig til denne religion i en eller anden grad en del af terrorismen, de får en berøring til den.

Hvorfor Mads Kastrup vil udelukke visse synspunkter og temaer i en debat om terror, melder han ikke noget om ”Det er en katastrofe”, siger han.

Kommer man til at sige at islam i sig selv har berøring med terrorismen, træder man også ud på The Boulevard of Bullshit. På Boulevard of Bullshit retfærdiggøres diskriminatorisk praksis over for muslimer: De må ikke dit, de skal særligt gøre dat og ikke mindst er de under mistanke og anklage, indtil deres uskyld er bevist. Muslimer er noget, der skal være mindre af. Fri mobning.

En sådan diskriminatorisk praksis befordrer i sig selv at mere eller mindre lukkede religiøst funderede subkulturer udvikler sig. ”Der kan man bare se, de andre vil os ikke. De behandler os som skidt” kan man med mere eller mindre god grund sige til hinanden. Og så danne en subkultur af dem der siger sådan. Og tilføjes: ”Så har vi kun os selv at holde os til”. Her kan Islamisk Stat eller den ene eller anden militante organisation stå som et ligefremt positivt billede at identificere sig med.

Ikke på trods af at Islamisk Stat fremstår som noget af det mest bizarre, der er set siden nazismen. Men netop i kraft af, fordi Islamisk Stat fremstår som det absolutte modbillede til det samfund som

mere eller mindre uudtalt behandler muslimer som ”de andre”, ”de fremmede”

Her kan skabes et miljø hvor tanker, der kan retfærdiggøre terrorisme kan trives. Og vejen fra tanker der kan retfærdiggøre terror til praktisk terror, kan blive altfor kort.

Det vrede og destruktive tankegang, der kan få et menneske til at tage sit eget og mange andres liv på en så brutal måde, kan ingen udvikle alene. Det kræver et lukket miljø, der har udviklet sin egen sindssyge logik. Men et sådan lukket miljø kan heller ikke opstå uden for en større samfundsmæssig sammenhæng.

Et vigtigt element i den større sammenhæng er at muslimer betragtes som ”de fremmede”. I den sammenhæng bliver tegn på social deroute f.eks. arbejdsløshed eller andre, værre, tegn på social deroute f.eks. kriminalitet altid sat i forbindelse med den ramtes evt. afvigende religion eller nationalitet. Det synspunkt bliver gentaget i majoritetskulturene i næsten hele Europa

Derfor kan man tale om at de vestlige samfund er med til at skabe udviklingen af miljøer, hvor terrorist-tankegange kan udvikles.

Mads Kastrup (m.fl.) ude på Boulevard of Bullshit, når han vil ekskludere synspunkter om ”vores egen” skyld. ”Vi” er uskyldige, ”de andre” er skyldige.

Islam er ikke problemet mht. rekruttering af terrorister.

Den ekskluderende indstilling til islam og muslimer er et stort problem.